17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-parlamentet vedtager ny definition af antisemitisme

Bøjer sig for israelsk lobby

EU-parlamentet vedtager ny definition af antisemitisme

EU-Parlamentet sidestiller antisemitisme med kritik af Israel i en ny definition af begrebet antisemitisme, kritiserer Margrete Auken, som stemte imod forslaget.

– Besættelsen er terror, og det er bekymrende, hvis man ikke kan få lov at fortælle hele Israels historie, inklusive de forbrydelser, der blev begået i oprettelsen af staten, mener Margrete Auken.
FOTO: EP/European Union
1 af 1

EU-parlamentet vedtog torsdag den 1. juni en definition af begrebet antisemitisme, der kan bruges til at sidestille kritik af Israels besættelse og politik i de besatte palæstinensiske områder med antisemitisme.

Selvom det ikke er en decideret juridisk katastrofe, så er det i høj grad en politisk tilkendegivelse, der kan misbruges.
Margrete Auken, EU-parlamentariker for SF

479 stemte for, 101 imod, mens 47 afstod fra at stemme.

Den danske EU-parlamentariker for SF Margrete Auken stemte imod sammen med Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Den tidligere DF'er Rikke Karlsson undlod at stemme. Resten af de danske EU-parlamentarikere stemte for for definitionen.

Israelsk lobby

– Selvom det ikke er en decideret juridisk katastrofe, så er det i høj grad en politisk tilkendegivelse, der kan misbruges, først og fremmest af den israelske lobby, der gennem mange år har forsøgt at få stemplet kritik af Israel som værende antisemitisk, udtaler Margrete Auken til Arbejderen.

Hun tilføjer, at det er en gammel bestræbelse fra Israels og den israelske lobbys side. 

Flertallet i parlamentet vedtog at bruge en definition af antisemitisme fra organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der åbner op for, at kritik af Israel kan kaldes antisemitisk i sit væsen.

Som eksempler på antisemitisme nævner organisationen blandt andet at kalde selve staten Israel for racistisk, samt at sammenligne staten Israel med Nazi-tyskland.

– Besættelsen er terror, og det er bekymrende, hvis man ikke kan få lov at fortælle hele Israels historie, inklusive de forbrydelser, der blev begået i oprettelsen af staten, mener Margrete Auken. 

Mudret definition

Selvom IHRA medgiver i deres definition, at man kan kritisere Israel på linje med kritik af andre lande, uden at det er antisemitisk i sig selv, er Margrete Auken bekymret. 

– Definitionen fra IHRA er meget mudret og med flere selvmodsigelser. Problemet er at definere Israel som et jødisk kollektiv og dermed kalde kritik af Israel for antisemitisme. 

– Jeg frygter også, at dokumentet kan bruges til at bekæmpe de ikke-voldelige jødiske NGO'er såsom B'teselem og Breaking the Silence, der kritiserer besættelsen. Dokumentet kan bruges til at drive hetz mod dem, mener Margrete Auken.

Hun fremhæver, at dokumentet også kan bruges politisk imod den voksende BDS-bevægelse.

Margrete Auken fremhævede i debatten i EU-parlamentet, at 11 jødiske organisationer op til afstemningen advarede mod at bruge IHRA's definition, som de betegner som trættekær og upræcis.

I stedet fremlagde Margrete Aukens gruppe sammen med blandt andet Folkebevægelsen mod EU's gruppe et modforslag, der ikke lægger op til at kritik af Israel automatisk kan stemples som antisemitisk. Modforslaget blev ikke vedtaget.

– Hvis vi havde fået den definition ud, havde dokumentet ikke kunnet gøre nogen skade. Nu er jeg meget bekymret for at det kan misbruges politisk, siger Margrete Auken.

De 11 organisationer skriver i deres henvendelse til EU-parlametarikerne, at den fundamentale fejl i dokumentet er sidestillingen mellem antisemitisme og kritik af Israel og landets konkrete politik. Organisationenre påpeger, at enhver der kritiserer Israel nu risikerer at kunne blive forfulgt som anti-semit.

Ordlyden i IHRA-dokumentet er uklart og forvirrende. Det har ikke nogen juridisk status, skriver de 11 organisationer. Organisationerne tæller blandt andet Jewish Voice for a Just Peace, og de opfordrer til at bruge en definition af begrebet antisemitisme som "fjendskab eller fordomme rettet mod jøder". 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jun. 2017 - 12:27   23. jun. 2017 - 13:41

Unionen

rj@arbejderen.dk