Det vigtigste valg, man foretager sig i livet, er valget af forældre. Der skal man virkelig se sig godt for, for det får store konsekvenser. 

Fattigdom er en tatovering, som børn har svært ved at slette senere i livet.

Børn kan ikke leve af ord alene, men har brug for beskyttelse. SF fremsatte derfor et beslutningsforslag, der straks ville forbedre forholdene for fattige børn. Det blev behandlet i Folketinget for ganske kort tid siden, men som ventet, var der ikke flertal.

Der er ellers mange, som forsøger at vække det politiske flertal. En lang række foreninger med tilknytning til børneområdet sendte tidligere på året, hvad de kaldte ”et nødråb” til Folketinget. De skrev i henvendelsen:

”Vores frygt er ved at blive til virkelighed. Tusindvis af børn, hvis forældre er omfattet af de nye lave ydelser, rammes lige nu hårdt. Så hårdt, at der må spares på mad, vigtig medicin, vintertøj, offentlig transport og sociale aktiviteter”.

Spor i voksenlivet

Sådan lød ordene fra organisationer, som hver dag er i nærkontakt med familier, hvor børnene betaler den største pris for at vokse op i socialt udsatte familier.

”Fattigdom trækker spor ind i voksenlivet”, er den meget sigende titel på en aktuel undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er præcis det, som sker. Fattigdom er en tatovering, som børn har svært ved at slette senere i livet.

Uligheden stiger. Skyldes det kun, at de rige bliver rigere? Nej! Virkeligheden i klassesamfundet er, at de fattigste danskere har oplevet decideret tilbagegang i indkomst.

Som der står i Biblen: ”Til den, som har, skal gives, og han skal få i overflod”.

I år 2000 tjente den rigeste ene procent 11 gange mere end de fattigste ti procent. I år 2015 tjener den rigeste ene procent 16 gange mere end de fattigste ti procent.

Fra 2002 til 2015 blev antallet af fattige fordoblet, og i dag er 45.000 under fattigdomsgrænsen, de 8400 er børn. Regeringens egne tal viser, at loftet over kontanthjælp og 225-timers-reglen vil fordoble dette tal. Allerede i dag rammes 62.000 børn i forskellige grader af de lavere ydelser.

SFI har påvist, at børn der har levet i fattigdom, risikerer dårligere uddannelse, får længere perioder som arbejdsløse og får en lavere indkomst som voksne. Jo flere år børn lever i fattigdom, des dårligere klarer de sig i skolen.

Koster dyrt

Stine Krogh Petersen og Iben Nørup fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet har forsket i børnefattigdom, og siger blandt andet:

”Konsekvenserne af dårlige økonomiske betingelser i barndommen er både langvarige og svære at afbøde igen. Det har en dyr pris, når man skærer i ydelser til forsørgelse af børn”.

Hele argumentationen omkring den lavloftede kontanthjælpskælder og 225-timers-reglen er den falske sang om: ”at det skal kunne betale sig at arbejde”. Det kunne det allerede med kontanthjælpen.

I debatten om børnefattigdom, ligner de tre regeringspartier de tre aber, man kan få som figurer. Det er dem, hvor en holder sig for øjnene, en for ørerne og en for munden.