Tre danske pensionsselskaber – PFA Pension, PKA og Industriens Pension – investerer til sammen 395 millioner kroner i virksomhederne bag den kontroversielle olierørledning Dakota Access Pipeline. Det viser en undersøgelse fra det undersøgende medie Danwatch.

Investeringerne kan være brud på FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder.

Den næsten 2000 kilometer-lange olierørledning er kontroversiel, fordi den på sin vej fra delstaten North Dakota til Illionois krydser indianerreservatet Standing Rocks hellige gravsteder og går under reservatets drikkevandskilde i Missourifloden.

FN's specialrapportør kritiserede i marts USA's myndigheder for ikke at tage hensyn til de berørte indianeres bekymringer om mulige påvirkninger på miljøet og dermed livsgrundlag. FN mener derfor, at myndighederne brød med urfolkstraktater da de godkendte projektet i 2014.

Olierørledningen blev kilde til USA's største indianeroprør i generationer, da bygningen nåede Standing Rock-reservatet i 2016. Tusindvis af miljøaktivister tilsluttede sig protesterne, samtidig med at solidaritetsaktioner blev afholdt i resten af landet og verden.

>> LÆS OGSÅ: Når indianere bliver udråbt til "jihadister"

Oveni at blive mødt med tåregas, gummikugler og kamphunde fra politi og Nationalgarde hyrede olierørledningens ejer – gasselskabet Energy Transfer Partners – også et privat sikkerhedsselskab, der brugte militære anti-terrormidler mod demonstranterne.

Går i dialog

Og det er netop Energy Transfer Partners og partner-virksomheden Phillips 66 danske pensionsopsparere investerer millioner i.

Til Danwatch siger de tre involverede pensionsselskaber, at de slet ikke er komfortable med situationen og derfor har valgt at gå i dialog med virksomhederne bag projektet.

"Formålet med den dialog er at få mulighed for at beskrive de kritiske forhold for selskabet og herefter bedre at kunne vurdere selskabets adfærd samt muligheden for, om selskabet vil ændre praksis," skriver PFA Pension til Danwatch.

Industriens Pension, der ejes med to tredjedele af CO-Industri – altså 3F, Dansk Metal, Dansk EL-forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet og Serviceforbundet – siger det har noteret sig, at flere andre selskaber har trukket sig ud af den kontroversielle olierørledning.

De er også i gang med at afgøre, om investeringen er i uoverensstemmelse med selskabets retningslinjer for ansvarlige investeringer.

PKA har udvidet dialogen med virksomhederne til også at gælde repræsentanter fra Standing Rock Sioux-stammen. Hvis PKA "indenfor en overskuelig fremtid" ikke modtager et tilfredsstillende svar fra de amerikanske selskaber, vil de risikere at blive ekskluderet fra selskabets investeringer i fremtiden, skriver PKA til Danwatch.

En dårlig sag

Samtlige pensionsselskaber bruger altså det, der i investeringsverdenen kaldes "aktivt ejerskab" – idéen om, at det er nemmere at påvirke et selskab, hvis man forbliver som investor.

Til Danwatch understreger lektor i virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet Erik Kloppenberg Madsen, at pensionsselskabernes villighed til at gå i dialog er i tråd med FN's retningslinjer for ansvarlige investeringer.

Alligevel mener han, at de tre pensionsselskaber har en "dårlig sag", fordi investeringerne kan være brud på FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder.

– De tre pensionskasser [skal] have nogle rigtige gode argumenter [for], hvorfor de vælger at investere i olieledningen, siger han til Danwatch.

Danwatchs undersøgelser viser også, at tre andre danske pensionsselskaber – Danica Pension, PenSam og Nordea Liv&Pension – alle har trukket sig fra olierørledningen.