Regeringen har fremlagt en plan for opdeling af Skat i syv nye styrelser. Planen vil imidlertid IKKE virke, fordi den i stedet for at fokusere Skat indsats på løsning af opgaveproblemerne flytter opmærksomheden over på ny organisering, struktur og ledelse.

Regeringens plan er symbolpolitik og ikke opskriften på et bedre Skat, men på fortsat kaos.

Oveni kommer den fejl ved planen, at VLAK-regeringen har valgt at score billige politiske point ved at flytte fem af de syv styrelser ud af hovedstaden. Dette vil imidlertid efter al sandsynlighed dræne Skat for faglig ekspertise, fordi en stor del af medarbejderne må forventes IKKE at flytte med.

Regeringens plan er symbolpolitik og ikke opskriften på et bedre Skat, men på fortsat kaos.

Det egentlige hovedproblem i Skat er, at skattevæsenet de seneste 10 år er blevet udsat for ovenud hårdhændede besparelser. Disse besparelser blev igangsat med VKO's spareplan fra 2005 og har drænet Skat for omkring 5000 medarbejdere, som svarer til op mod halvdelen af personalestyrken.

Fra at have 11.500 medarbejdere i 2005 er Skat blevet skåret ned til 6.400 i 2012. Denne voldsomme åreladning har betydet, at Skat ikke har haft ressourcerne til at løse kerneopgaverne forsvarligt og er dermed skyld i alle de mange problemer i Skat med ejendomsvurderinger, gældsinddrivelse, udbytteskat og muligvis også med udbetaling af negativ moms.

Det, Skat har brug for, er derfor ikke en organisationsændring, men at få tilbageført de fornødne ressourcer, hvilket handler om mindst 2.500 medarbejdere. Regeringen vil imidlertid kun tilføre Skat 1000 medarbejdere, hvilket er helt utilstrækkeligt.

Ansvaret for skandalen i Skat ligger primært hos Venstre. Det var en Venstre-minister, Kristian Jensen, som i 2005 udarbejdede spareplanen for Skat, og han var også minister i størstedelen af gennemførelsesperioden. I alt har Venstre-ministre haft ansvaret for Skat fra 2005 til 2012. VKO's sparepolitik overfor Skat var udtryk for, at den borgerlige VK-regerings prioriteter siden dens tiltrædelse i 2001 handlede om besparelser med henblik på skattelettelser, og ikke om et effektivt skattevæsen som fundament for velfærdsstaten.

Og det er nu en også anden Venstre-minister, som ved opdelingen af Skat i syv styrelser vælger utilstrækkelige og forkerte løsningsmodeller på Skats krise.

SRSF kan dog ikke sige sig fri for et medansvar for problemerne. For det første valgte SRSF-regeringen ved sin tiltrædelse i 2011 at overtage og videreføre de ødelæggende besparelser i Skat, og man greb tilmed til afskedigelser for at gennemtvinge dem. Og for det andet har der med fem forskellige skatteministre under Thorning-regeringen i den grad manglet kontinuitet og indblik på posten. Men hovedansvaret for ødelæggelsen af Skat er og bliver dog VKO's og Kristian Jensens.