24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det skal den grundlovgivende forsamling

Efter valget i Venezuela

Det skal den grundlovgivende forsamling

545 valgte repræsentanter til en grundlovgivende forsamling skal skrive en ny forfatning for Venezuela. Oppositionen nægter at anerkende søndagens valg i Venezuela.

Vælgere står i kø for at stemme i Venezuelas hovedstad Caracas.
FOTO: Ronaldo Schemidt/AFP/Scanpix
1 af 1

Over otte millioner venezuelanere valgte sidste søndag i juli repræsentanter blandt 6120 kandidater til en grundlovgivende forsamling. Det svarer ifølge Venezuelas valgkommission til 41,4 procent af vælgerne.

Det bliver en grundlovgivende forsamling for at genoprette orden, skabe retfærdighed og forsvare freden.
Nicolas Maduro, Venezuelas præsident

De 545 valgte skal nu skrive en ny forfatning, som skal vedtages eller forkastes ved en folkeafstemning, som er planlagt til at finde sted den 19. december, skriver den latinamerikanske tv-station TeleSur.

Valget af den grundlovgivende forsamling er foregået i to runder. Den første runde valgte 537 medlemmer, som repræsenterer forskellige sektorer i det venezuelanske samfund.

364 af disse er øremærket til landets regioner efter fordelingsnøglen: Hver kommune valgte en repræsentant, mens hovedsæderne i regionerne valgte to repræsentanter. Her kunne alle vælgere deltage.

173 pladser er øremærket forskellige grupper i landet. Eksempelvis er otte pladser til fiskere og bønder, 24 pladser til studerende, fire pladser til personer med handicap, 28 til pensionister, fem til erhvervslivet og 79 pladser til arbejdere i den offentlige og private sektor.

Anden runde fandt sted den 1. august og omfattede otte pladser øremærket til Venezuelas oprindelige folk. Ideen bag det komplicerede valgsystem er at give forskellige grupper mulighed for at vælge repræsentanter, der kan tale for deres specifikke interesser og problemer.

En ny grundlov

Ifølge den svenske journalist og Latinamerikakender Dick Emanuelsson, som blandt andet skriver for den svenske ugeavis Proletären, skal den nye forsamling blandt andet definere modernisering af landets økonomi, som skal basere sig på øget produktivitet ved at integrere og diversificere de produktive sektorer.

Det handler blandt andet om at mindske landets afhængighed af olieeksporten, som i dag udgør regeringens største indtægtskilde.

Det kommende forslag til forfatning skal også garantere de sociale og økonomiske rettigheder, heriblandt adgang til gratis læge- og hospitalsbehandling, uddannelse samt billige fødevarer, rettigheder som befolkningen har vundet siden 1999.

Forsamlingen skal udvikle nye former for deltagende demokrati for at udvide folkets deltagelse i løsningen af de problemer, som de står overfor, samt skabe en forfatningsmæssig mekanisme i kampen mod klimaforandringer. Endelig er det målet, at forfatningen skal styrke landets suverænitet.

"Afhængig af hvad de delegerede inkluderer i den endelige tekst, kan landet stå overfor valg af præsident, borgmestre, guvernører og andre offentlig valgte", skriver TeleSur.

Ifølge Venezuelas præsident Nicolas Maduro er formålet med den grundlovgivende forsamling at skabe fred og dialog om at løse landets alvorlige politiske og økonomiske krise.

– Det er den eneste vej til at inddrage folkets fulde suverænitet og skabe grundlaget for at genoprette freden i landet, erklærede Maduro den 1. maj, hvor valget blev bebudet.

– Det bliver en grundlovgivende forsamling for at genoprette orden, skabe retfærdighed og forsvare freden, tilføjede præsidenten.

Nægter at anerkende valget

Men Venezuelas højrefløj har boykottet valget, selvom præsidenten har opfordret oppositionen til at opstille kandidater. I stedet gennemførte oppositionen forsamlet i valgalliancen MUD sin egen uforpligtende folkeafstemning den 16. juli.

Ifølge MUD deltog syv millioner venezuelanere i afstemningen, hvor deltagerne blev spurgt, om de ville afvise den foreslåede grundlovgivende forsamling, om de ønskede, at de væbnede styrker skulle forsvare den nuværende forfatning, og ønskede et valg, før Maduros mandatperiode sluttede i 2018, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Afstemningen blev overvåget af internationale valgobservatører på invitation af MUD. Blandt observatørerne var blandt andre Bolivias tidligere præsident Carlos de Mesa Gisbert. Rapporten fra observatørerne konkluderer imidlertid, at valgprocessen ikke var legitim og såede tvivl ved valgdeltagelsen.

"Manglende brug af de (officielle) valglister reducerede folkeafstemningens tekniske præcision for med sikkerhed at kunne fastslå omfanget af deltagelsen og sikre, at flere ikke har stemt to gange", hedder det i rapporten, offentliggjort 17. juli, citerer venezuelanalysis.com.

I rapporten skriver valgobservatørerne også, at vælgerne ikke kunne stemme i hemmelighed, hvilket er standardprocedure i internationalt legitimerede valgprocesser.

"Afstemningsstederne manglede garantier for hemmelig afstemning. Det var almindeligt for borgerne at stemme foran arrangørerne", konkluderer rapporten.

Det har heller ikke været muligt at efterprøve hverken valgdeltagelsen eller resultatet, fordi alle stemmer blev brændt kort efter afslutningen af optællingen med henvisning til retten til hemmelig afstemning.

Oppositionen nægter at anerkende resultatet af søndagens valg og anklager Venezuelas præsident for at ville indføre diktatur, selvom resultatet af den grundlovgivende forsamlings arbejde skal til folkeafstemning.

Strid om valgdeltagelse

Oppositionen afviser, at over otte millioner deltog i valget.

– Det er en fed løgn. Jeg tilbragte hele dagen i Petare med at observere. Dette (8 millioner) antal, er umuligt, det er totalt bedrageri, siger Angel Alvarado, der er sidder i parlamentet for oppositionen, til Reuters.

Petare er et slumkvarter i Caracas. Oppositionen anslår, at bare 2,6 millioner vælgere deltog, mens nyhedsbureauet AP og flere vestlige medier skriver, at valgdeltagelsen var 3,6 millioner ifølge en exitpoll fra den amerikanske investeringsbank Torini Capital LLC og et unavngivet venezuelansk analyseinstitut.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2017 - 14:16   12. nov. 2020 - 16:43

Venezuela

mj@arbejderen.dk
Krisen i Venezuela
  • Venezuelas Bolivarianske revolution kom til magten med valget af Hugo Chávez til præsident i 1999. Chávez var præsident til sin død i marts 2013.
  • Gennem 16 år blev de sociale forhold forbedret. Uddannelse, sundhed, arbejde, bolig og pension blev tilgængelig for alle. 
  • Flere gange forsøgte Venezuelas højrefløj med støtte fra USA at vælte Chávez-regeringen.
  • Siden Nicolas Maduro blev valgt til præsident i april 2013, har højrefløjen skabt nonstop vold og politisk uro, mens det private erhvervsliv saboterer økonomien: Stopper produktion, tilbageholder varer fra butikkerne for i stedet at sælge dem på et sort marked og svindler med import og valuta.
  • Ved parlamentsvalget i december 2015 vandt højreoppositionen flertal. Det gør præsidentens og regeringens arbejde meget vanskeligt. Den 30. marts 2017 suspenderede Venezuelas højesteret parlamentet, fordi det har stoppet sit lovgivende arbejde og således bringer statens funktion i fare.
  • Oppositionen har indsamlet underskrifter for at afsætte præsidenten ved en folkeafstemning, men har ikke opfyldt valglovens krav for at få en folkeafstemning.
  • Lave priser på olie svækker Venezuelas økonomi, og tørke har i flere måneder ramt el-produktionen og landbruget.