Israels premierminister Benjamin Netanyahu udtalte den 10. august til en gruppe republikanske kongresmedlemmer fra USA, at han er tilhænger af oprettelsen af en kurdisk stat i dele af Irak.
Kurderne er tapre, pro-vestlige mennesker, der deler vores værdier.
Benjamin Netanyahu
Det skriver Jerusalem Post.
– Jeg har en positiv holdning til etablering af en kurdisk stat i de kurdiske områder af Irak. Kurderne er tapre, pro-vestlige mennesker, der deler vores værdier, sagde Netanyahu.
Udtalelsen faldt næppe i god jord i USA, hvor udenrigsminister Rex Tillerson har bedt kurderne i Irak at at udskyde den planlagte folkeafstemning om selvstændighed den 25. september.
Allerede i 2014 støttede Netanyahu en kurdisk stat. Dengang sagde han på et møde i det israelske Institut for Nationale Sikkerhedsstudier, at "kurderne er en krigernation, der er politisk moderat, politisk engagerede. De er værdige til at få en stat."
Israel modtager i dag 75 procent af sin olie fra irakisk Kurdistan. Israel har længe haft hemmelige kontakter med den kurdiske regering i Erbil i Irak og har ført udenrigspolitik for at svække Syrien og Irak.
Det har også været hemmelige møder i Tel Aviv mellem kurdiske ledere fra Syrien og israelske embedsmænd, siger professor Ofra Bengio ved kurdisk studium på Tel Aviv University.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278