Seks år efter den vestlige intervention i det nordafrikanske land Libyen, har mindst en halv million børn nu brug for humanitær hjælp.
Familier flygter. Krigen påvirker børnenes sundhed, uddannelse og velfærd.
Geert Cappelaere
FN's børnefond UNICEF beder nu om hjælp til landet, der siden Muammar Gadaffi blev væltet, har været plaget af kampe mellem de militser, der fik støtte af NATO i 2011 under den militære intervention, skriver Prensa Latina.
UNICEF melder, at det især er gået ud over børnene, at titusinder af familier er tvunget på flugt fra områder med sammenstød mellem militser og klaner.
Børnefonden tilføjer, at mere end 80.000 børn akut er ekstra udsat i disse uger, og at det påvirker deres sundhed, uddannelse og velfærd.
Efter et nyligt besøg i Libyen understregede UNICEF's nordafrika-leder Geert Cappelaere, at der sidste år blev gennemført en storstilet kampagne for at vaccinere alle Libyens børn mod polio. Samtidig gennemførte UNICEF en kampagne i mere end 20 libyske kommuner for at fremme børns grundlæggende rettigheder.
Før NATO-interventionen var Libyen et af Afrikas mest velstående lande og blev kaldt "Afrikas Schweitz", anfører det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278