Tulips fabrik i Svenstrup har siden tirsdag formiddag været ramt af en strejke, der startede blandt cirka 70 ansatte på dagholdet i pakkeriet. De fik senere tilslutning fra 13 timelønnede på aftenholdet og onsdag morgen lå produktionen helt stille, da samtlige 142 timelønnede nedlagde arbejdet.
Arbejdsnedlæggelsen har allerede medført underleverance til flere af vores kunder.
Michael Ravn, kommunikationschef Tulip
Kommunikationschef ved Tulip Michael Ravn udtaler til TV2Nord, at han ikke kan gå i detaljer med, hvad "striden mellem Tulip og de ansatte" drejer sig om.
På Facebook kan man imiderltid læse, at uroen på fabrikken skyldes et anspændt forhold mellem arbejderne og en mester, der af Lotte Søndergaard betegnes som "en tyran."
Rimeligt at bruge strejkevåbnet
"....Det er meget rimeligt, at de ansatte bruger det eneste våben, de har, nemlig strejke!!! Så kan og må man da håbe, at de folk, der har noget at sige over Tulip fabrikken i Svenstrup, gør sig gældende og får sådan en mester ud af klappen. Så Tulip Svenstrup igen kan blive et godt sted at være", skirver hun på Facebook.
Kommunikationschefen oplyser, at strejken påvirker leverancen af pålæg, pølser og bacon til kunderne.
– Arbejdsnedlæggelsen betyder da helt sikkert noget for produktionen, og den har allerede medført underleverance til flere af vores kunder, siger Michael Ravn.
Strejken er overenskomststridig, og de strejkende er blevet pålagt bod.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278