10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsklausuler bliver sjældent tjekket

Ny rapport fra 3F

Arbejdsklausuler bliver sjældent tjekket

Stadig flere kommuner kræver arbejdsklausuler af firmaer, der vil udføre opgaver for det offentlige. Næsten halvdelen af kommunerne kontrollerer sjældent, om klausulerne bliver overholdt, kritiserer 3F

Fagbevægelsen gør en stor indsats for at sikre at løn- og arbejdsvilkår er i orden. Kommunerne tager noget løsere på opgaven med at kontrollere om deres opstillede arbejdsklausuler bliver overholdt.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Hele 90 procent af landets 98 kommuner kræver i dag arbejdsklausuler, når de sender byggeopgaver i udbud. 70 procent af kommunerne kræver også af firmaer, der byder ind på udliciterede rengøringsopgaver, at de skal følge løn- og arbejdsvilkår i gældende overenskomst.

Uden kontrol er klausulerne ikke det papir værd, som de er skrevet på. Så er det kun symbolpolitik.
Morten Frihagen, Dansk Håndværk

Men næsten halvdelen af kommunerne tjekker kun sjældent om de selvsamme klausuler bliver overholdt, viser en rundspørge til kommunerne, som fagforbundet 3F har foretaget. 87 kommuner har svaret.

>> DU KAN LÆSE MERE OM RAPPORTEN HER

Formålet med klausulerne er at forhindre social dumping, og derfor bekymrer kommunernes svar Henning Overgaard, der er organisationssekretær i 3F.

Han sammenligner de manglende kontrolbesøg og sanktioner med, at Fødevarestyrelsen ikke fører tilsyn med restauranterne.

Uden fartkontrol

– Eller forestil dig, at politiet ikke tjekkede hastigheden på motorvejene. Når ingen fører tilsyn med arbejdsklausulerne, så spiller vi hasard med danskernes arbejdsliv og lovlydige firmaers konkurrencekraft, siger Henning Overgaard til Fagbladet 3F og tilføjer, at der stadig er meget at gøre for komunerne, hvis de vil undgå social dumping

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk, der varetager interesserne for små og mellemstore virksomheder inden for håndværk byggeri og industri, er som 3F tilhænger af arbejdsklausuler. Direktør Morten Frihagen synes, det er under al kritik, at kommunerne ikke kontrollerer om klausulerne bliver overholdt.

– Ellers er klausulerne ikke det papir værd, som de er skrevet på. Så er det kun symbolpolitik, siger Morten Frihagen til Fagbladet 3F.

Sværvægteren på arbejdsgiverside DI er modstander af arbejdsklausuler.

DI: klausuler er straf

DI mener, at området allerede er reguleret af fagforeninger og arbejdsgivere gennem overenskomster og den danske model, siger underdirektør for personalejura Christoffer Skov til Fagbladet 3F.

– Med arbejdsklausuler risikerer vi at straffe virksomheder med overenskomst to gange. Først med de sanktioner som ligger i klausulen og bagefter i det fagretlige system, siger han.

Desuden kritiserer DI, at kravene til kontrol og dokumentation ofte er helt ude af proportioner og forskellige fra kommune til kommune.

– Så virksomhederne skal hele tiden forholde sig til nye regler. Det er svært at manøvrere i for virksomhederne, Christoffer Skov.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2017 - 14:34   25. sep. 2017 - 15:24

Arbejdsklausuler

noc@arbejderen.dk
Hvad er en arbejdsklausul?
  • En arbejdsklausul er et krav i en offentlig kontrakt med en privat virksomhed, der leverer bygge-anlægsopgaver og andre tjenesteydelser til det offentlige.
  • Arbejdsklausulen bygger på FN’s internationale arbejdsorganisation ILO’s konvention 94, som siger, at arbejdet skal udføres på løn og ansættelsesvilkår, som mindst svarer til det overenskomstmæssige niveau i den pågældende branche på den pågældende egn.

KIlde: LO

Arbejdsklausuler

Det er over 50 år siden, at den danske stat forpligtede sig til at indføje arbejdsklausuler i sine udbud. For kommuner og regioner er det frivilligt.

Med en arbejdsklausul kan man sikre, at en leverandør følger de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i danske overenskomster. Og det er nødvendigt, fordi lønnen i Danmark fastsættes i overenskomsterne og ikke ved lov.

En offentlig myndighed eller en privat virksomhed kan med en arbejdsklausul:

  • beskytte danske lønmodtagere mod social dumping. 

  • beskytte danske, overenskomstdækkede virksomheder mod unfair konkurrence.

Arbejdsklausulen gælder ikke blot for det firma, som har indgået kontrakt med kommune, stat eller region, men også for eventuelle underleverandører.