Straks efter at folkeafstemningen om kurdisk uafhængighed mandag gik i gang i det nordlige Irak, lukkede nabolandet Iran sin grænse til området, mens Tyrkiet og Iran allerede søndag stoppede alle flyvninger til Irak.
Turkmenerne og araberne boykottede folkeafstemningen.
Stemmedeltagelsen ved folkeafstemningen endte på 72 procent, oplyser en talsmand for den kurdiske selvstyreregerings valgkommission (KRG).
Det endelige resultat kommer først torsdag, men valgkommissionen erklærede alligevel, at foreløbige tal viser, at 93 procent stemte for uafhængighed, mens 6,71 procent stemte nej, skriver netstedet Iraqi News.
>> LÆS OGSÅ: Intern magtkamp bag kurdisk folkeafstemning
Folkeafstemningen, der er vejledende, fandt sted i den kurdiske region, samt i områder, hvor der er stor modstand mod uafhængighed som i den olierige by Kirkuk.
Folkeafstemningen blev boykottet af turkmenere og arabere i regionen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Iraks regering har truet med at gribe ind militært, hvis afstemningen fører til vold. Men den kurdiske selvstyrepræsident Masoud Barzani siger, at en ja-stemme ikke resulterer i en automatisk uafhængighedserklæring, men blot til "yderligere forhandlinger med Bagdad".
Den iranske regering erklærer, afstemningen vil få konflikten i regionen til at blusse op, svække Irak og gavne Israel og USA, der støtter den kurdiske region politisk.
>> LÆS OGSÅ: Israel støtter et uafhængigt Kurdistan
Modstandere af folkeafstemningen mener, at den konservative Barzani bruger folkeafstemningen til at styrke sig selv og sit parti Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), der har tætte politiske bånd til Israel, USA – og indtil nu, Tyrkiet.
Modstandere af Barzani advarer mod, at området ender i borgerkrig mellem etniske grupper.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278