Under sidste uges møde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève underskrev ambassadørerne fra 57 lande en fælles erklæring om støtte til Venezuelas regering og opbakning til præsident Nicolas Maduros arbejde for at løse landets problemer gennem en dialog med oppositionen.
Kina, Rusland, Irak, Syrien, Palæstina, Vietnam, Sydafrika og Iran samt ALBA-landene er blandt underskriverne.
"Vi fordømmer enhver handling, som bryder freden og den demokratiske stabilitet, og som truer landets selvbestemmelse – herunder de nylige trusler om militær intervention", lyder det i erklæringen.
USA's præsident Trump har flere gange åbent udtalt, at han overvejer angribe Venezuela militært.
Kina, Rusland, Irak, Syrien, Palæstina, Vietnam, Sydafrika og Iran samt ALBA-landene er blandt underskriverne, oplyser nyhedsstationen Telesur.
Venezuelas FN-ambassadør, Jorge Valero, sagde under mødet i Genève, at det efter mange måneder med omfattende uro og vold er lykkedes at genskabe fred i landet:
– Takket være den grundlovgivende gorsamling, der blev valgt ved et direkte og valg, hvor millioner af venezuelanere stemte, så hersker freden nu i Venezuela, sagde Valero.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278