Store turistbusser holder side om side og fylder pladsen foran Odense Kongrescenter. Ud af busserne strømmer faglige tillidsfolk fra hele landet.

52 procent af danskerne er bange for, om de vil kunne få en tilstrækkelig pleje, når de bliver gamle. 
Knud Aarup, Socialpolitisk Forening

Det er onsdag den 4. oktober og Danmark for Velfærd har inviteret til topmøde. Her er tillidsfolk fra næsten alle landets kommuner. SOSU-arbejdere, lærere, sygeplejersker, stilladsarbejdere, pædagoger, murere, rengøringsassistenter og mange andre faggrupper. Omkring 3500 er mødt frem.

De skal diskutere, hvordan velfærdskampen kan komme op i gear.

– Vi skal ud og rejse debatten om, at velfærd og mennesker skal komme før skattelettelser. Hvis ikke vi har ansvar for de svageste i samfundet, hvem har så, spørger Per Olsen, formand for LO Hovedstaden i sin velkomst.

LO Storbyerne har sammen med en række store fagforbund taget initiativ til Danmark for Velfærd. I alt 15 forbund er med i initiativet. Og flere skulle gerne komme til, også brugerorganisationer som for eksempel patientforeninger, understreger Per Olsen.

>> LÆS OGSÅ: Fagligt initiativ vil skabe bevægelse for velfærd

Han giver ordet til en række af de tillidsfolk, der er med på mødet, så de kan komme med deres konkrete oplevelser af velfærdens tilstand.

Stemmer fra arbejdspladserne

– Jeg har kollegaer, der dagligt møder ind en halv time før arbejdstids begyndelse, og undlader at holde pauser for at skabe tid til borgerne, der kan være ensomme, kede af det og døende. Arbejdspresset er enormt, fortæller Trine Jørgensen, der er fællestillidsrepræsentant på ældreområdet i Holbæk Kommune.

– Jeg har 26 elever i min klasse. Mange af dem har sociale og faglige udfordringer. Vi har så travlt med at tage os af børn med særlige udfordringer, at der ikke er tid til de "almindelige" børn, forklarer Kristina Terpling, der er lærer i Aalborg.

Anne Elme Breum er formand for Laborantklubben på Novozymes. Hun har en helt personlig fortælling, som mor til en søn på 23 år med autisme.

– Han bor på et bosted. Men personalet har ikke tid til at varetage omsorgen for beboerne. Det betyder, at de ikke kan leve et værdigt liv med oplevelser og udvikling, fordi de ikke kan få ledsagelse til at komme ud af huset, holde ferie, komme i biografen eller ud sammen med andre, siger Anne Elme Breum.

Fællesskabet smuldrer

Fra de konkrete hverdagsoplevelser bringer Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening, deltagerne op på et mere overordnet plan. Han advarer om, at vi er ved at få et samfund, hvor sammenhængskraften er alvorligt truet.

Det viser sig blandt andet ved, at utrygheden i befolkningen er vokset i takt med udhulingen af det sociale sikkerhedsnet.

– Utrygheden er steget konstant siden 2004. Vi er ved at miste troen på, at der er nogen, der holder hånden under os, hvis vi bliver skilt, syge eller arbejdsløse. Utrygheden er særlig stor blandt ufaglærte og folk udenfor arbejdsmarkedet, siger Knud Aarup.

– Hele 52 procent af danskerne er bange for, om de vil kunne få en tilstrækkelig pleje, når de bliver gamle. Trygheden i alderdommen er ellers et helt centralt element i vores velfærdssamfund, tilføjer han.

Knud Aarup peger også på problemer med stigende fattigdom og ulighed både økonomisk set og i forhold til sundhed, hvor de velstillede har en langt højere levealder end de fattigste.

Hans påpeger, at der er en stor viden om, hvordan vi kunne rette op på en række sociale problemer blandt andet gennem en massiv social indsats i landets daginstitutioner og skoler, men at det ikke sker på grund af sparehensyn.

I stedet ser vi et et stigende antal unge hjemløse, et stigede antal narkodødsfald, at anbragte unge klarer sig dårligt og at det samme er tilfældet for unge med ADHD, autisme og ordblindhed.

Knud Aarup advarer om, at det er de universelle fællesskabsløsninger på velfærdsområdet, der er på spil.

– Det farligste skridt, vi kan tage, er privatisering af velfærdsinstitutionerne, som vi i stort omfang har set i Sverige. Det skaber gode samfund for dem, der har, men ikke for dem, der ikke har, erklærer han til massive klapsalver fra den fyldte sal.

Planlægning af aktiviteter

Efter at have fået hovedet fyldt med tal og fakta er det tid til diskussioner ved de enkelte borde i salen, om hvad der skal til af konkret handling i kampen for bedre velfærd.

Ledelsen af topmødet foreslår at gøre tirsdag den 7. november til "Velfærdens Dag" med lokale initiativer rundt omkring i landet. 

Jeg kunne godt tænke mig store fælles arrangementer i de større byer den 7. november.
Anne Thornild, lærer

I en udtalelse, der vedtages med stort flertal, slås fast, at: "Vi agter at skabe en bred folkelig manifestation for velfærd."

Der er uddelt et inspirationskatalog med konkrete forslag til aktiviteter, som at starte en lokal velfærdsgruppe, sende fællesfoto til politikerne med krav om bedre velfærd, få lokale politikere til at bakke op om Danmark for Velfærds krav, lave lokale velfærdsdemonstrationer eller samle underskrifter ind.

Indtil videre har Danmark for Velfærd samlet over 60.000 underskrifter ind på kravet om stop for nedskæringer i velfærden.

>> LÆS OGSÅ: Underskrifter for velfærd ruller

Der bliver diskuteret livligt ved bordene. Debatterne er gennemsyret af en vilje til handling. Ved alle borde er der tilslutning til at sætte lokale aktiviteter i gang.

En optælling viser, at der i grupperne er aftalt for eksempel 742 aktiviteter for at samle underskrifter ind, at tage 557 fællesfotos som sendes til politikerne og at gennemføre 393 lokale manifestationer den 7. november.

Mange efterlyser, at der ikke kun bliver tale om lokale initiativer, men at der sker en koordinering og sikres nogle større fælles manifestationer, som synliggør, at der er tale om en samlet aktionsdag for velfærd.

Ønske om store demonstrationer

I en udtalelse, der bliver delt ud på topmødet, foreslår tillidsrepræsentanter fra LFS, at der gennemføres demonstrationer den 7. november i landets seks største byer.

– Jeg kunne godt tænke mig store fælles arrangementer i de større byer den 7. november, siger også lærer Anne Thornild fra Næstved, der får ordet i den meget kortfattede opsummering i plenum efter gruppearbejdet.

Men der bliver ikke lagt op til fælles initiativer fra mødeledelsens side. Det er op til de lokale fagforeninger og tillidsfolk, hvad der kommer til at ske den 7. november.

– Vi glæder os til at se hvilken mangfoldighed, der vil udfolde sig, siger Elisa Bergmann, formand for BUPL i afslutningstalen.

Blandt en gruppe medlemmer af LFS, som Arbejderen taler med lige efter topmødet, er der enighed om, at det var dejligt at være så mange tillidsfolk samlet og godt, at fagbevægelsen gør noget. 

– Det er skræmmende at høre, hvordan det ser ud i det virkelige liv, siger Majbritt Kronbøl, der er formand for dagplejeområdet i LFS. Hun efterlyser samtidig, at det mere klart var blevet aftalt på topmøde, hvem der har ansvar for hvad. Lige nu er det diffust, hvem der har ansvaret for, at der kommer til at ske noget i lokalområderne.

Martin Bech, der er pædagog i en børnehave, glæder sig over, at der i hvert fald er lagt op til demonstration i København.

– Jeg håber, at alle faggrupper vil bakke op om det, siger han.