25 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lærere er klar til at kæmpe for arbejdstid

Opstiller OK-krav

Lærere er klar til at kæmpe for arbejdstid

Danmarks Lærerforening har nye arbejdstidsregler som sit absolutte hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne til næste år. Og lærerne har opbakning fra den øvrige fagbevægelse.

Et udsnit af de 266 delegerede på lærerkongressen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Det centrale krav for lærerne ved overenskomstforhandlingerne til næste år er at få nogle aftalte rammer for arbejdstiden, slog de delegerede på Lærerforeningens kongres fast under dagens debat om OK 2018.

De andre fagforbund er bekymrede for, at lovindgrebet mod lærerne kan legitimere en ny standard for arbejdstidsregler.
Anders Bondo

– Det er helt klart det allervigtigste i lyset af de pressede arbejdsforhold, lærerne har haft efter lovindgrebet i 2013, siger lærerformand Anders Bondo Christensen til Arbejderen.

Med lovindgrebet i lockouten af lærerne i 2013 blev lærernes arbejdstidsaftale, der satte et loft over antallet af undervisningstimer, afskaffet.

>> LÆS OGSÅ: Konflikten har efterladt lærerne med luftige hensigtserklæringer

Som en konsekvens af det steg antallet af undervisningstimer for den enkelte lærer med 121 timer om året fra 2014 til 2015. Det er langt mere end de 80 årlige timer, som Kommunernes Landsforening (KL) under konflikten varslede, at lærerne skulle undervise mere.

Ringere regler

– Man skal huske på, at når antallet af undervisningstimer øges, så bliver der også mere af alle andre opgaver som for eksempel at rette opgaver, forberede sig, forældrekontakt og så videre, siger Anders Bondo Christensen.

Lærerne arbejder i dag efter arbejdstidsregler, der er langt ringere, end hvad andre kommunale grupper har.

– Vi har ingen varslingsbestemmelser. Det betyder, at en lærer kan møde ind klokken 8 om morgenen og få at vide, at han skal arbejde fire timer ekstra den dag. Vi arbejder også efter en årsnorm i stedet for en månedsnorm, hvor betaling for overtid for eksempel sker løbende, forklarer Anders Bondo.

Solidarisk støtte

Under de tre dages kongres er der gang på gang blevet udtrykt glæde fra talerstolen over, at resten af fagbevægelsen på det offentlige område har meddelt arbejdsgiverne, at der ikke indgås nogen overenskomster, før det er gennemført reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. 

– Det betyder fantastisk meget. For de andre organisationer handler det om at forsvare den danske model. Her duer det ikke, at lærernes arbejdstidsregler er reguleret af en lov. Men de andre er jo også bekymrede for, at lovindgrebet mod lærerne kan legitimere en ny standard for arbejdstidsregler, siger lærerformanden.

Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening lovede i sin tale på kongressens første dag, at alt er til forhandling, også lærernes arbejdstidsregler. Samtidig understregede han, at KL ligesom lærerne har nogle dybfølte holdninger omkring arbejdstiden.

>> LÆS OGSÅ: Bondo kræver sandheden om OK13

– Hvis vi oplever samme attitude fra KL som i 2013, bliver det uendelig svært. Vi vil ikke med vores underskrift legitimere lov 409 (regeringsindgrebet –red.), understreger Anders Bondo.

Blandt lærernes øvrige overenskomstkrav er blandt andet højere løn og bedre sikring i tilfælde af fyring på grund af nedskæringer.

Lærerkongressen slutter torsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. okt. 2017 - 14:10   05. jan. 2018 - 17:17

Lærerkongres

ur@arbejderen.dk
Lærerforeningen
  • Danmarks Lærerforening holder kongres fra 9. oktober til 11. oktober i Tivoli Kongrescenter i København. Der er 266 delegerede på kongressen.
  • Lærerforeningen har omkring 88.400 medlemmer: 54.200 lærere, 3200 børnehaveklasseledere, 3900 skoleledere, 5700 lærerstuderende, 20.700 pensionister, 700 andre.
  • Foreningen er delt op i 79 lokale kredse, der hver dækker en eller flere kommuner.