Udvalget arbejder, men det går trægt.

Det er den korte version af arbejdet i det asbest-udvalg, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nedsatte i maj måned i år.

Jeg kan godt have mine bange anelser om, hvorvidt vi når i mål med nogle fælles indstillinger.
Søren Schytte, BAT-kartellet

– Det går trægt, og jeg kan godt have mine bange anelser om, hvorvidt vi når i mål med nogle fælles indstillinger til, hvordan vi kan komme problemerne med asbest til livs, siger Søren Schytte fra Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) til Arbejderen.

BAT består af syv LO-fagforbund, hvis medlemmer alle er ansat indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Søren Schytte indtager som formand for BAT's arbejdsmiljøudvalg en af fagbevægelsens pladser i udvalget, der også består af repræsentanter for arbejdsgiverne. Udvalget skal komme med indstillinger til ministeren i første kvartal af 2018.

National handleplan

Fagbevægelsen ser gerne, at kommuner og regioner går forrest i registreringen af i hvilke huse og bygninger, der findes asbest. Og at der på baggrund af kortlægningen bliver lavet en national handleplan for at få asbesten fjernet på sikker vis.

Ifølge Søren Schytte har arbejdsgiverne i udvalget "ikke umiddelbart de samme ønsker", og det ærgrer ham.

– Jeg mener jo, at når ministeren nedsætter 'teknikergruppen omkring asbestproblematikker', så er det, fordi han har erkendt, at der er problemer med asbest. Men det er altså op ad bakke, siger Schytte, der også er forbundssekretær i Blik og Rørarbejderforbundet.

Arbejderen har tidligere skrevet om, at mindst 100 medlemmer af forbundets lokale afdeling i København det seneste år har været udsat for asbest på deres arbejde.

>>LÆS OGSÅ: 100 VVS'ere udsat for asbest i København

Det er sket i forbindelse med moderniseringen af varmeforsyningen i Københavns gamle bydel og under renoveringen af boligblokkene Bellahøj i København.

Du kan dø af det

Asbest er livsfarligt, og der dør cirka 130 personer hvert år af lungehindekræft, der i mange tilfælde er forårsaget af arbejde med asbest. Dertil kommer tilfælde af uhelbredelig asbestose og andre lungesygdomme.

De arbejdsmedicinere, Arbejderen har snakket med, siger, at antallet af personer, der får lungehindekræft, har været stigende i en årrække, og de forventer, at det tidligst topper i 2020, som vil være 40 år efter forbuddet.

>>LÆS OGSÅ: Asbest er livsfarligt

Den kendsgerning, at medlemmerne i stort tal udsættes for asbest og har udsigt til fortsat at blive det i flere år frem, når gammelt skal skiftes ud med nyt, har fået Blik og Rørarbejderforbundet til at gøre en ekstra indsats for at komme asbesten til livs.

– Forbundet har gjort asbest til et vigtigt indsatsområde. Vi holder møder og har lavet en film om et af vores medlemmer, der har fået lungehindekræft, fordi han for 14 år siden arbejdede på et sted med asbest.

>>LÆS OGSÅ: "Jeg håber at kunne hjælpe andre"

– For at understrege, at vi mener det her alvorligt, så er vi gået så langt som til at politianmelde et firma og en bygherre. Kan vi ikke bruge arbejdsmiljøloven til at forhindre at medlemmerne udsættes for fare, så må vi bruge straffeloven, lyder det fra Søren Schytte, der ikke ønsker at nævne navne i sagen endnu.

Hvad vil DA?

Spørgsmålet er så, hvad arbejdsgiverne mener, der skal til for at løse problemerne med asbest.

Arbejderen har forsøgt at få svar fra chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen, der repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i asbestudvalget. Arbejderen ville gerne vide, hvilke forslag DA har til løsning på problemerne med asbest, og høre hvordan DA vurderer mulighederne for at komme med en fælles indstilling til beskæftigelsesministeren. 

DA var ikke vendt tilbage inden deadline.

En af dem, der ellers venter spændt på resultatet af udvalgsarbejdet, er Freddy Ridderhaugen, formand for Byggefagenes Sikkerheds- og arbejdsmiljøudvalg i Storkøbenhavn og faglig sekretær i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).

– Mens vi venter på den nationale handleplan, så sker det dagligt, at især bygningsarbejdere og håndværkere støder på asbest, siger Ridderhaugen til Arbejderen.

I BJMF får han løbende henvendelser fra medlemmer, der står i en bygning eller på et tag, hvor de mener, der er asbest. 

– Så spørger vi ind til alder på bygningen, og om det er støvende materaile, de har med at gøre. Afhængig af opgaven beder vi dem om at kontakte deres firma, fortæller Freddy Ridderhaugen.

Det sejler

Bygningsarbejderne oplever, at det er sjældent, at firmaerne lever op til bekendtgørelsen. Det er sjældent, at de ansatte får instruktion i, hvordan arbejde med asbest skal udføres, og der bliver meget sjældent ført en asbestprotokol.

– Set ud fra vores synspunkt så sejler det. Jeg kan skrive under på, at der er stort ukendskab til reglerne for håndtering af asbest, ikke mindst når det drejer sig om arbejde i det fri - det gælder i en vis grad vores medlemmer, men i særdeleshed arbejdsgiverne, siger Freddy Ridderhaugen, der mener, det er nødvendigt, at myndighederne får et overblik over, hvor meget asbest der er, og hvor det er.

Ud over en kortlægning af asbesten, så efterlyser byggefagforeningerne, at Arbejdstulsynet forpligtes til at føre skærpet tilsyn med renovering af bygninger, hvor der kan være asbest.