21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skraldekonflikt i Vejle er løst

Resultat af møde

Skraldekonflikt i Vejle er løst

Efter ugers uro blandt skraldemændene i RenoNorden i Vejle blev parterne onsdag enige om en løsning, de er tilfredse med. Den fyrede skraldemand bliver imidlertid ikke genansat.

En langvarig konflikt mellem 37 skraldemænd og RenoNorden i Vejle er endt med en løsning, begge parter er tilfredse med.
FOTO: Vejle Kommune
1 af 1

Onsdagens møde mellem 3F og RenoNorden i Vejle er endt med, at der er "fundet en løsning, som begge parter er tilfredse med."

Det siger John Johansen, formand for Industri-, Lager & Transportgruppen i 3F Vejle, til Arbejderen.

Indtil videre er sagen om akkordaflønning lagt død, og gutterne fortsætter på timeløn.
John Johansen, 3F Vejle

37 skraldemænd strejkede i over en uge med krav om genansættelse af en kollega, der efter deres opfattelse var blevet fyret for at udtale sig kritisk om RenoNordens forslag til ny akkordaftale. Akkorden ville hverken sikre skraldemændene kortere arbejdsdage eller mere i løn, og derfor ende de med at stemme forslaget ned.

Kollegaen bliver ikke genansat, men der er altså fundet en "anden løsning."

Fortsætter på timeløn

– Indtil videre er sagen om akkordaflønning lagt død, og gutterne fortsætter på timeløn, siger John Johansen.

>>LÆS OGSÅ: Skraldemænd skal på akkord

RenoNorden ønsker akkord, fordi det er billigere for firmaet, har driftschef Karsten Linderskov udtalt til Arbejderen.

– Arbejdet bliver billigere for os, og det er mere produktivt. Folk arbejder i vidt forskellige tempi, og når vi har 37 skraldemænd spredt ud over hele Vejle, så kan vi jo ikke kontrollere, om de arbejder effektivt hele tiden. Folk, der arbejder på akkord, bestemmer selv arbejdstempoet. Vi er bedre tjent med det, og de er bedre tjent med det, siger Karsten Linderskov.

Skraldemændene strejkede i over en uge, men begyndte på arbejdet igen i mandags, efter at ledelsen at truet dem alle med fyring.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2017 - 09:51   09. nov. 2017 - 11:39

Skraldemænd

noc@arbejderen.dk