Et flertal i det græske parlament, inklusive regeringspartiet Syriza, vedtog mandag omfattende nedskæringer og en forringelse strejkeretten,
Målet med indgrebet er at etablere statsmagtens kvælende kontrol over fagforeningerne.
Giannis Tasioulas
Den kontroversielle lovpakke indeholder en "omstrukturering" af ydelser til familier, som sænker beløbene, mens det bliver sværere at optage lån. Myndighederne får også nemmere adgang til at sende boliger på tvangsauktion, hvis ejerne har gæld til staten
>> LÆS OGSÅ: Grækenland lover EU at skære i pensioner
Lovene "afregulerer" desuden visse erhverv,´og vil gøre medicin dyrere, advarer landets fagforeninger, som også vender sig imod angreb på strejkeretten.
Lovpakken indeholder nemlig også et nyt krav til fagforeningerne om at samle underskrifter fra 50 procent af sine medlemmer, før fagforeninger kan erklære strejke. Kravet var førhen 30 procent.
>> LÆS OGSÅ: GRÆSK GENERALSTREJKE I DAG
Ifølge den militante arbejderfront PAME, der havde arrangeret store strejker mod loven, har reglen til hensigt at knægte arbejdernes ret til at erklære netop strejker.
– Målet med indgrebet er at etablere statsmagtens kvælende kontrol over fagforeningerne og sætte hindringer i vejen for strejker, siger formanden for byggefagenes fagforening, Giannis Tasioulas, ifølge det kommunistiske dagblad Rizospastis, og tilføjede kravene om en mindsteløn på 750 euro om måneden.
Tidligere har PAME flere gange besat arbejdsministeriet i protest mod anti-strejke-lovene og andre indgreb.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras fra Syriza, mener, at de aktuelle love er afgørende for at få åbnet økonomien, forbedre produktiviteten og øge konkurrenceevne inden for visse erhverv.
– Dagens afstemning er afgørende for, at landet med succes kan komme ud af gældsspiralen om syv måneder, sagde Tsipras under debatten i parlamentet ifølge Athens News.
Den 22. januar vurderer ministrene fra Eurozonen, om Grækenland har overholdt kravene om reformer i gældsaftalen og kan få næste beløb på omkring 6,5 milliarder euro udbetalt.
EU-kommissionen, eurolandene, EU's centralbank, EU's stabiliseringsmekanisme og den internationale valutafond IMF har har siden 2010 givet Grækenland løfter om lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav til regeringen i Athen om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278