Enhedslisten får nu støtte fra Alternativet til et forslag om, at Folketinget afsætter en ekstraordinær pulje penge til arbejdet for ligeløn mellem mænd og kvinder. 

Dette her handler om værdier - og hvilket menneskesyn, der skal være det bærende i vores samfund.
Offentlige fagforbund

I efteråret gik BUPL, Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne, der har en overvægt af kvinder som medlemmer, sammen om en appel til politikerne på Christiansborg. De glæder sig derfor over, at foreløbig to partier bakker op om den årelange kamp for ligeløn på arbejdsmarkedet.

– Det er nu, der skal vises handling og vilje til at skabe ligeløn. Der er åbnet et vindue, og vi ser meget gerne, at flere politiske partier stiller sig ved siden af og træder med på speederen, så vi får en effekt, lyder det i en fælles udtalelse fra de faglige organisationer.

Fælles OK-krav

Ligeløn er også et tema ved de igangværende forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. Samtlige 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet har således rejst krav til de offentlige arbejdsgivere om, at der skal gøres noget ved lavtløn og ligeløn i overenskomsterne.

Det fælles OK-krav kan dog ikke alene løse problemet, mener BUPL, Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne. De ser kravet som et rigtig vigtigt signal til de folkevalgte på Christiansborg om, at kollegerne i Forhandlingsfællesskabet gerne vil være med til at gøre noget ved ligelønnen - vel vidende, at det ikke er alle offentligt ansatte, der får del i den del af OK-midlerne. Det afgørende bliver, at politikerne gør noget aktivt for at lukke løngabet på det danske arbejdsmarked.

– Vi skal række ud over de igangværende overenskomstforhandlinger. For aftalemodellen på det offentlige arbejdsmarked kan nemlig ikke løse hele ligelønsproblemet. Dette her handler om værdier - og hvilket menneskesyn, der skal være det bærende i vores samfund, mener BUPL, Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne.

Politisk beslutning - politisk løsning

Organisationerne peger på, at uligheden i løn mellem mænd og kvinder blev skabt for mange år siden ved en politisk beslutning i 1969. Dengang lavede man et nyt lønsystem, som indplacerede kvindefag på et lavere løntrin end mandefag. Kvindens løn skulle ses som en biindtægt, fordi manden var hovedforsørger.

– Derfor skal politikerne også tage ansvar og finde en politisk løsning i dag, lyder det fra BUPL, Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne.