Ved den her overenskomst skal vi have markante lønstigninger, erklærer ansatte i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger.

Man føler sig helt til grin med den løn, vi får, i forhold til den indsats, vi leverer.
Rikke Schmidt, BUPL

Efter en række magre kriseoverenskomster er pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ikke parat til endnu engang at lade sig spise af med småpenge i lønstigninger.

Arbejderen har talt med tre tillidsfolk på det pædagogiske område for at tage pulsen på stemningen i disse dage, hvor sandsynligheden for en konflikt vokser dag for dag.

Kræver højere løn

Alle tre oplever, at kravet om højere løn står højt på dagsordenen blandt medlemmerne.

– Innovationsminister Sophie Løhdes udmeldinger om, at offentligt ansatte er højtlønnede giver diskussioner ude på arbejdspladserne. Det synes vi jo ikke, at vi er. Vi har holdt tilbage under krisen, men nu vil vi med på opsvinget, siger Mette Gade.

Hun er fællestillidskvinde for de 400-500 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der arbejder på daginstitutioner i Odense Kommune og er medlem af PMF, der er en afdeling under fagforbundet FOA. FOA organiserer pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og dagplejere over hele landet.

– Os i den offentlige sektor udfører en vital og vigtig kerneopgave i det danske samfund. Hvad enten vi arbejder med børn, unge, handicappede, ældre, sundhed eller i beredskabet er vi med til at holde Danmark i gang, tilføjer Mette Gade.

Helt i tråd med udmeldingerne fra Sophie Løhde har Kommunernes Landsforening (KL) lagt op til løntilbageholdenhed på det kommunale område.

– Pædagoger ryster på hovedet af arbejdsgivernes krav om løntilbageholdenhed. Man føler sig jo helt til grin med den løn, vi får, i forhold til den indsats, vi leverer, og med de stigende krav der stilles til vores fag. Højere løn er helt klart det vigtigste krav for alle, siger Rikke Schmidt, der er tillidsrepræsentant for 12 pædagoger i en integreret institution for 0-6 årige i Aarhus Kommune.

>> LÆS OGSÅ: Faglige organisationer kræver statspulje til ligeløn

De er medlemmer af BUPL Århus. BUPL organiserer uddannede pædagoer over hele landet.

På Rikke Schmidts arbejdsplads er det meget forskelligt, hvor meget medlemmerne engagerere sig i overenskomstforhandlingerne. Nogle er meget interesserede, mens andre giver udtryk for, at det kan være lige meget, fordi de jo alligevel aldrig får ret meget ud af overenskomsterne. 

Martin K.A. Rasmussen er tillidsmand for omkring 25 ansatte i en 0-6 års kommunal integreret institution på Vesterbro i København. I de kommunale institutioner i Købehavn er alt pædagogisk personale; pædagoger, pædagogiske assistenter samt pædagogmedhjælpere organiseret i samme fagforening, LFS, der er en afdeling under FOA.

På hans arbejdsplads bliver overenskomstforhandlingerne diskuteret en del.

– Generelt set er der en sult efter, at der skal ske forbedringer den her gang, især hvad angår lønnen. Både på min egen arbejdsplads og på møder for tillidsrepræsentanterne kan jeg fornemme en stemning af, at nu skal der ske noget. Det handler også om en anerkendelse af det pædagogiske område. Pædagoguddannelse er stort set lige så lang som læreruddannelsen, men vi får langt fra det samme i løn, forklarer Martin K.A. Rasmussen.

Beregninger, som BUPL lavede sidste år, viser, at en nyuddannet pædagog i gennemsnit tjener omkring 28.800 kroner om måneden, mens en nyuddannet lærer får 36.400 kroner. 

Pædagoger er blandt de lavest lønnede i gruppen med en mellemlang videregående uddannelse.

Krav om lønnedgang

I forhold til de pædagogiske assistenter, der har en erhvervsuddannelse på knap to et halvt år, kræver de kommunale arbejdsgivere direkte lønnedgang. KL henviser til, at de pædagogiske assistenter mange steder laver samme arbejde som de ufaglærte pædagogmedhjælpere.

Det er uhørt og urimeligt, at KL kræver lønnedgang for de pædagogiske assistenter. 
Mette Gade, PMF

Mens en nyansat pædagogmedhjælpers grundløn i dag er på løntrin 13, starter en pædagogisk assistent på løntrin 19.

Og selvfølgelig skal assistenterne aflønnes efter, at de har taget en uddannelse og tilegnet sig et pædagogisk håndværk, fastslår Mette Gade.

>> LÆS OGSÅ: KL kræver lønnedgang for pædagogiske assistenter

– Det er fuldstændig uhørt og urimeligt, at KL kræver lønnedgang for de pædagogiske assistenter. Det handler om dårlig ledelse, når man på nogle institutioner ikke kan se de øgede muligheder, der ligger i at ha' en pædagogisk håndværker, og ikke formår at bruge de ansattes kompetencer, siger Mette Gade. 

At få det krav taget af bordet fylder rigtig meget for hendes medlemmer.

Angreb på seniordage

Arbejdsgiverne lægger også op til en række andre forringelser i overenskomsterne. Blandt andet vil KL beskære antallet af de særlige seniorfridage til ældre ansatte.

I dag har de fleste grupper på det kommunale område mulighed for et vist antal seniorfridage om året, når de er fyldt 60 år. 

Men nogle grupper har tidligere forhandlet sig frem til, at ordningen med seniordage starter tidligere. Det gælder blandt andet pædagogmedhjælperne, der har seniordage fra de er fyldt 55 år.

KL vil have ændret ordningen så alle først har ret til seniordage fra fem år før folkepensionsalderen. Med den stigende pensionsalder betyder det, at dem, der fylder 55 i år, først vil få ret til seniordage, når de har rundet 63 år.

Det krav skaber bekymring ude i daginstitutionerne, ikke mindst blandt de lidt ældre ansatte.

– De skal jo være i arbejde, til de er godt oppe i årene og tænker på, hvordan de rent fysisk skal kunne holde til det. Mange pædagoger får fysiske skavanker på grund af arbejdet, der er meget slidsomt med løft og gentagelse af samme bevægelser. Forestil dig, at du som 70-årig skal kravle rundt på gulvet sammen med børn, der leger med lego, siger Rikke Schmidt fra Aarhus.

Samme melding lyder fra Mette Gade.

– Når man kommer op i årene, har man brug for at kunne tage en ekstra fridag indimellem. Vi kan tage en ekstra uges fri om året, fra vi er fyldt 55 år. Fridagene kan også omkonverteres til pensionsindbetaling. Men i mine 10 år som fællestillidsrepræsentant er jeg ikke stødt på en eneste, der ikke ønsker at holde deres seniorfridage, forklarer hun.

At PMF har en særlig god ordning ser hun som udtryk for, at de har været gode til at forhandle i tidernes morgen. Hun understreger, at der med stigende pensionsalder er ekstra brug for ordningen, hvis folk skal kunne holde til så langt et arbejdsliv.

– Andre grupper burde have en lige så god ordning som vores. Der er brug for det. Kollegaerne bliver slidte ude i dagligdagen, siger Mette Gade.

Hun mener i øvrigt, at politikerne burde indføre en varieret pensionsalder, hvor mennesker i fysisk hårde fag kan gå tidligere på pension end andre.

Strid om frokostpause

Martin K.A. Rasmussen bekymrer sig også over KL's udmeldinger om forringelse af tillidsmandssystemet.

– KL er ude efter regler, der er i vejen, og mener, at for mange opnår tillidsmandsbeskyttelse i dag. Den slags krav harmonerer ikke med det arbejdsliv, vi forsøger at få til at fungere, erklærer han.

De offentlige arbejdsgivere har også været ude med trusler om at fjerne den betalte frokostpause. Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har understreget overfor de statsansatte, at den betalte frokost er et personalegode, der uden videre kan afskaffes af arbejdsgiverne. 

Dansk Arbejdsgiverforening har blandet sig i debatten og stillet krav om, at den betalte spisepause bliver afskaffet for alle offentligt ansatte.

De signaler har fået de ansatte i både staten, kommunerne og regioner til at kræve, at den betalte frokostpause bliver skrevet ind i overenskomsterne, på de områder hvor den har været praksis i årtier.

Ude i daginstitutionerne har de ansatte meget svært ved at forestille sig, hvordan dagligdagen skal kunne hænge sammen uden den betalte frokostpause.

– Vi holder møder og står til rådighed i vores pauser, hvis der er behov for det. Hvis vi selv skal betale pausen, vil vi forlade matriklen og holde fri, siger Rikke Schmidt.

Også i Odense er det hverdag, at de ansatte i daginstitutionerne afbryder pausen, hvis der er behov for det.

– Man rejser sig og trøster et barn eller skifter en ble, hvis der er brug for det. Men hvis arbejdsgiverne kræver, at vi selv skal betale for pausen, kan de se i vejviseren efter en sådan fleksibilitet, så vil folk forlade arbejdspladsen og holde fri, erklærer Mette Gade. 

Samme melding lyder fra Martin K.A. Rasmussen.

– Vi har svært ved at forestille os, hvordan det skulle kunne fungere. Virkeligheden er mange steder, at pauserne kan blive inddraget, fordi hverdagen tromler derudaf. Nogle steder vil børnene nærmest skulle passe sig selv, konstaterer han.

Støtte til solidaritet

Alle de tre tillidsfolk er glade for den solidaritetspagt, som fagbevægelsen har indgået op til de igangværende overenskomstforhandlinger. Pagten betyder, at ingen på hverken det statslige, kommunale eller regionale område vil lave en overenskomstaftale, før det er sikret, at lærerne får en arbejdstidsaftale og den betalte frokostpause er skrevet ind i overenskomsten.

Det er på tide, at vi står sammen i fagbevægelsen.
Martin K.A. Rasmussen, LFS

For de ansatte i kommuner og regioner omfatter solidaritetspagten også kravet om to ekstra lønpuljer til at løfte henholdsvis kvindefagene og de lavtlønnede grupper.

– Det er på tide, at vi står sammen i fagbevægelsen. Det gør det også lettere at argumentere for, hvorfor kollegaerne skal være medlem af fagforeningen, siger Martin K.A. Rasmussen. Han understreger samtidig, at alle på hans arbejdsplads er organiseret i LFS.

>> LÆS OGSÅ: Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

– Det er sejt med solidaritetspagten. Fagbevægelsen har ikke stået stærkere i umindelige tider, konstaterer Mette Gade. 

Rikke Schmidt understreger, at der er brug for solidaritetspagten i en situation, hvor fagbevægelsen står overfor nogle sindsygt stærke arbejdsgivere, der er svære at rykke. Hun glæder sig over, at pagten fungerer, og ingen har brudt den.

>> LÆS OGSÅ: Forhandlingsmodel giver arbejdsgiverne fordele

Samtidig forklarer både Rikke og Martin, at det også har krævet nogle diskussioner på arbejdspladsen, for at forklare hvorfor alle skal være solidariske med lærerne.

– I begyndelsen hørte jeg flere spørge; "Hvorfor skal vi være solidariske med lærerne, er de da solidariske med os?" Men efterhånden som vi får forklaret, at det, som lærerne blev udsat for i 2013, også kan ske for andre faggrupper, så giver det mening, at vi står sammen, siger Rikke Schmidt.

>> LÆS OGSÅ: 51 fagforbund i solidaritetspagt

– Grundlæggende set er der en stor forståelse for, at vi alle er i samme båd. Men der er jo nogle fagskel mellem lærere og pædagoger. Mange kollegaer forventer, at lærerne i fremtiden vil huske den solidaritet, vi viser nu, siger Martin K.A. Rasmussen. 

Holdning til konflikt

Han håber, at solidaritetspagten holder, og at det ikke vil lykkes for arbejdsgiverne at splitte fagbevægelsen.

Kollegaerne er klar til konflikt, hvis det kommer dertil.
Mette Gade, PMF

– Det, at vi står sammen, har betydet noget for den stemning, der er blandt kollegaerne af, at nu er det nok. Kollegaerne er klar til konflikt, men håber selvfølgelig at have forældrene i ryggen. Det er vores opgave, at forklare, at det indirekte også er en kamp på deres vegne, tilføjer han.

Alle tre tillidsfolk understreger, at kollegaerne bekymrer sig om, at en konflikt vil gå ud over forældre og børn. Derfor ser de også helst, at det lykkes at forhandle en god aftale, så konflikt kan undgås.

– Men kollegaerne er klar, hvis det kommer dertil. Vi har sagt, at vi gerne vil udtages til at gå i strejke, fortæller Mette Gade. 

– Mange husker konflikten i 2008, hvor FOA strejkede i 22 dage, og vi fik to løntrin ekstra og 1066 kroner i grundlønstillæg. De kan se, at det dengang gavnede at holde sammen, tilføjer hun.

BUPL var også ude i strejke i 2008, men kom senere i gang end FOA, så der var ikke tale om en fælles konflikt. Medlemmerne på Rikke Schmidts arbejdsplads har ikke positive erindringer fra dengang.

– Alle kollegaer ønsker at få en aftale, de kan stemme ja til. Ingen ønsker en konflikt. Folk kan huske fra 2008, at det er hårdt arbejde at være i konflikt og at det koster økonomisk. Mange synes, at vi fik for lidt ud af det dengang. Men kommer det til en konflikt, er det klart, at vi bakker op om det. Det er jo en del af det at være i fagforening, forklarer Rikke Schmidt.

>> LÆS OGSÅ: Mange i ældreplejen er klar til konflikt

Både hun og Mette Gade undrer sig over, at medierne ikke beskæftiger sig mere med overenskomstforhandlingerne.

– Det drejer sig om 750.000 offentligt ansattes forhold. Men der er stort set ingenting om det i nyhederne. Det er vigtigere at fortælle, hvad Trump siger i USA, konstaterer Mette Gade.