Til april får Cuba en ny præsident. Mellem december 2017 og frem til 11. marts 2018 gennemføres der valg i Cuba til Folkemagtens tre niveauer; kommunerne, provinserne og den lovgivende nationalforsamling. Under valgprocessen har præsident Raúl Castro gentaget sin tidligere beslutning om, at han ikke genopstiller til præsidentposten ved dette valg, og den 19. april får Cuba en ny præsident.

USA's blokade har kostet Cuba over 130 milliarder dollars, -over 830 milliarder kroner. 

For godt et år siden døde Fidel, og nu går Raúl af. Det er et klart budskab om, at de, som stod i spidsen for frihedskampen og senere opbygningen af det socialistiske Cuba har overdraget ledelsen af landet til nye generationer.

Og Cuba forandrer sig.

Det er ikke nyt. Det gjorde Cuba i flere omgange med Fidel Castro, og det har Cuba gjort med Raúl Castro i spidsen. Det er det, som Revolutionen går ud på. At forandre samfundet så livsbetingelserne kan blive bedst mulige under de givne omstændigheder.

Cubanerne har efter grundige politiske diskussioner vedtaget en række langsigtede dokumenter, herunder en 2030-plan. Heraf fremgår det, at målet er at skabe en 'produktiv og bæredygtig socialisme' – en målsætning, som ikke kun er vigtig for Cuba, men livsvigtig for hele verden, som er ved at gå til i miljøødelæggelse, global opvarmning, samt rovdrift på både mennesker, natur, mineraler og energiressourcer.

>> LÆS OGSÅ: Cuba vil en bæredygtig socialisme

Cuba og USA

Forholdet mellem USA og Cuba er af stor betydning for, under hvilke vilkår cubanerne kan udvikle deres samfund. Og USA's forhold til Cuba er blevet mere fjendtligt i det seneste år. Den normalisering, som blev indledt under præsident Obamas sidste år i Det Hvide Hus, er med Trump afløst af nye stramninger. Og tilbagerulning af en række af de lempelser, der blev iværksat under Obama.

Det har betydet, at det øgede økonomiske samkvem mellem USA og Cuba er blevet mindre. Det betyder, at det internationale erhvervsliv holder sig tilbage med investeringer i Cuba, fordi man er bange for at blive straffet af Washington.

Det er meget synligt i den internationale bankverden, hvor bank efter bank siger nej til at formidle betalinger til og fra Cuba af frygt for at få kæmpebøder af USA, sådan som blandt andre schweiziske UBS-Bank, franske Paris-Paribas og skotske HSBC har oplevet det.

Denne frygt og denne usikkerhed er meget hæmmende for Cuba.

Og Trump varsler mere ondt. Den 16. juni sidste år offenliggjorde præsidenten sin Cuba-politik. Han havde inviteret en håndfuld terrorister fra det eskilcubanske samfund i Florida. Der er grund til at frygte, at vold og terror rettet mod Cuba igen vil vokse. For Trumps erklæring er et vulgært signal til disse mørke kræfter om sympati for aktiviteter, der kan destabilisere Cuba.

Men USA's fjendtlighed afholder ikke Cuba fra at spille sin konstruktive rolle i verden for fred og løsning af de store problemer med fattigdom, sult, sygdom, klimaforandring og naturkatastrofer.

Cuba kan bryste sig af at have støtte fra over 2000 venskabsforeninger og solidaritetsorganisationer i 152 lande.

Cuba er aktiv i ALBA-samarbejdet, der fastholdes, omend det er ramt af konsekvenserne af de lave oliepriser og Venezuelas både økonomiske og politiske krise. Cuba arbejder i den latinamerikanske enhedsorganisation CELAC og kæmper for at fastholde den beslutning, som CELAC tog op til topmødet i Havanna i 2016, om at alle konflikter i Latinamerika og Caribien skal løses med fredelige midler. Men med USA-tro regimer ved magten i Colombia, Chile, Honduras, Guatemala, Paraguay, Argentina og Brasilien er freden skrøbelig.

Desuden arbejder Cuba med at fastholde den højeste grad af enhed blandt de 130 lande i G77-gruppen, blandt De Alliancefri Lande – ikke mindst under møder i FN.

Netop i FN hentede USA og præsident Trump sig et dramatisk diplomatisk nederlag den 1. november, da Cubas resolution mod blokaden blev bragt til afstemning. 191 lande stemte for kravet om, at blokaden skal ophæves, mens USA og Israel stemte imod.
Op til debatten havde Cubas regering udgivet en 47 sider lang rapport om konsekvenserne af blokaden. Igennem næsten seks årtier har blokaden kostet Cuba over 130 milliarder dollars omregnet til dagens priser. Det svarer til over 830 milliarder kroner. Rapporten anslår, at alene det seneste år, som rapporten dækker, har blokaden kostet Cuba 4,3 milliarder dollars, svarende til over 27 milliarder kroner.

>> LÆS OGSÅ: USA's Cubablokade fordømt i FN

Og Cuba underbygger sit politiske virke med praktisk handling. Intet andet lande i verden har som Cuba udsendt titusinder af læger, sygeplejersker, lærere, agronomer, ingeniører og katastrofehjælpere til op mod 100 ulande og udviklingslande på alle kontinenter.

EU's forhold til Cuba bevæger sig ikke substantielt. Da Obama indledte processen med normalisering af forholdet til Cuba, fik EU i første omgang travlt af frygt for, at USA's erhvervsliv ville løbe med den profit, der kan tjenes i Cuba. Efter hurtige forhandlinger ophævede EU sin såkaldte 'fælles holdning' til Cuba, og grunden blev lagt for udvikling af de økonomiske, handelsmæssige og andre forbindelser mellem EU og Cuba. Men efter at Trump har præsenteret sin politik, har EU og EU-landene i det store og hele stukket piben ind.

Med til billedet af Cuba i verden hører det fantastiske og glædelige faktum, at Cuba favnes af en global solidaritetsbevægelse. Intet andet land i verden kan bryste sig af at have støtte fra over 2000 venskabsforeninger og solidaritetsorganisationer i 152 lande.

Hjemme i Cuba

I sin december-tale til Nationalforsamlingen redegjorde præsident Raúl Castro for en række tal og forhold. Med beklagelse noterede han, at landet ikke havde opfyldt målet om en vækst i bruttonationalproduktet på 2 procent. Væksten i 2017 blev kun på 1,6 procent, og der er fire hovedårsager: Først og fremmest USA's blokade. Dertil kommer problemer med at skaffe finansiering til investeringer og kreditter ved handel som langt hen ad vejen er følgevirkninger af USA's blokade. For det tredje ringere forsyninger med olie blandt andet på grund af problemerne i Venezuela og sidst men ikke mindst orkanen Irma.

På plussiden noterede han rekordmange turister; nemlig 4.700.000.

Han konstaterede, at butikkerne i højere grad end tidligere år tilbyder landets indbyggere forbrugsvarer, men påpeger, at niveauet endnu ikke er tilfredsstillende. Produktionen af fødevarer er stigende omend stadig utilfredsstillende lav. Raul Castro kom ikke med tal, men andre kilder beretter om, at Cuba i dag producerer næsten halvdelen af sine fødevarer selv; mod kun cirka 30 procent for nogle år siden. Det er en meget positiv udvikling.

Ved nytår oplyste det cubanske sundhedsministerium, at spædbørnsdødeligheden var den laveste nogensinde i 2017; nemlig 4,1 promille – 450 ud af 110.000 fødsler. Det er i verdensklasse. Hvis dødeligheden havde været som i nabolandet Haiti med 59 promille ville antallet af cubanske børn, som dør i deres første leveår være 6050 og ikke de 450. Det er den cubanske revolutions smukkeste kendetegn, at den sikrer den fundamentale menneskeret: Retten til livet!