Onsdag stemte FN's Generalforsamling for 26. gang om en resolution, der kræver, at USA ophæver sin blokade mod Cuba. 191 af FN's medlemslande stemte for at ophæve blokaden, mens USA og Israel som de eneste stemte imod.

Præsident Trump har ikke den mindste moralske autoritet til at stille spørgsmål til Cuba.
Bruno Rodriquez, Cubas udenrigsminister

Sidste år, 2016, var et historiske år, fordi der for første gang nogensinde ikke var noget land, der stemte imod resolutionen på generalforsamlingen.

USA og Israel undlod at stemme sidste år, efter at USA's daværende præsident Barack Obama indledte et opgør med USA's politik overfor Cuba. Dengang i slutningen af 2014 erkendte Obama-administrationen, at USA's mere end 50 år lange kurs for overfor Cuba var slået fejl i forhold til at opnå dets mål om regimeskifte i Cuba.

Ingen moralsk autoritet

Efter Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus har piben fået en anden lyd. Han har lovet at stramme kursen og lukke de huller, der er i USA's økonomiske og handelsmæssige blokade mod Cuba.

Da Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez gik på talerstolen i FN, blev han mødt med overstrømmende klapsalver fra de delegerede i salen. Her sagde den cubanske udenrigsminister blandt andet:

– Præsident Trump har ikke den mindste moralske autoritet til at stille spørgsmål til Cuba. Han leder en regering af millionærer, som har til formål at gennemføre brutale foranstaltninger mod lavindkomstfamilier, fattige, minoriteter og immigranter.

Bruno Rodriguez tilføjede, at to tredjedele af USA's befolkning – inklusive cubanske immigranter bosiddende i USA – støtter, at blokaden bliver ophævet ifølge flere meningsmålinger.

USA's FN-ambassadør Nikki Haley sagde, at folk undrer sig over, at USA passivt accepterede resolutionen i 2016 og stædigt afviste den.

– Det amerikanske folk har talt. Det har valgt en ny præsident, og han har valgt en ny FN-ambassadør, sagde Haley.

– Vores principper er ikke til afstemning, fortsatte Nikki Halye og understregede, at sålænge USA er medlem af FN, vil det stå fast på menneskerettighederne, "selv hvis vi må gøre det alene".

Den amerikanske FN-ambassadør mener, at de mange afstemninger om blokaden har været spild af tid og udsat USA for latterlige anklager.

Blokaden koster dyrt

Op til debatten, hvor mange gik på talerstolen for at støtte resolutionen, havde Cubas regering udgivet en 47 sider lang rapport om konsekvenserne af blokaden.

Igennem næsten seks årtier har blokaden kostet Cuba over 130 milliarder dollars omregnet til dagens priser. Det svarer til over 830 milliarder kroner. Rapporten anslår, at alene det seneste år, som rapporten dækker, har kostet Cuba 4,3 milliarder dollars, svarende til over 27 milliarder kroner.

USA's blokade er vidtrækkende og omfatter ikke kun amerikanske virksomheder. Alle virksomheder på globalt plan kan blive straffet økonomisk, hvis de handler med Cuba og har interesser i USA. Rapporten omtaler flere eksempler på ikke-amerikanske selskaber, som har ophævet indgåede kontrakter med Cuba.

Eksempelvis retunerede det hollandske selskab TNT B.V. den 20. juni 2016 to pakker fra Cubas Generalkonsulat i Madrid med pas til cubanere, der levede uden for Cuba. Pakkerne skulle have været leveret til Cubas ambassader i Kina og Indonesien. TNT B.V. forklarede, at det fulgte ordrer fra den øverste ledelse, som var relaterede til USA's blokade. Og moderselskabet TNT ophævede den 1. august 2016 kontrakt om postforsendelser til Cubas ambassade i Rotterdam.