I slutningen af marts meddelte Tyrkiets præsident Erdogan, at landets hær og den såkaldte Frie Syriske Hær (FSA) havde kontrol med centrum i Afrin, hovedbyen i området af samme navn, som Tyrkiet invaderede den 20. januar.

24. februar erklærede FN's Sikkerhedsråd 30-dages våbenhvile i Syrien. Dagen efter fastslog Erdogan, at invasionen i Afrin-området ville "fortsætte uanfægtet". 

Vi så ikke fotos og film af civile ofre i Afrin som i Østghouta. De internationale mediers rolle i Syrien er partisk og misvisende.
Patrick Cockburn, korrespondent

Der bringes få data i vestlige medier om de civile ofre for de tyrkiske luftbombardementer ved indtagelsen af Afrin by. Inden da opgav lokale kurdiske sundhedsmyndigheder, et tal på 220 civile dræbte og 600 sårede under Tyrkiets nu ti uger lange militærindsats.

Korrespondenten for det britiske dagblad The Independent, Patrick Cockburn, refererede da kurdiske lederes vrede over, at "verden udenfor udelukkende beskæftiger sig med præsident Bashar al-Assads styrkers bombardement af Østghouta".

Cockburn skriver om mange "videoer og fotos fra Afrin, taget af kurdere og medlemmer af de tyrkiske styrker, som viser beskydning og bombning af huse, lemlæstede kroppe af børn, der er dræbt af eksplosionerne, og andre af kurdiske civile, der drives væk". 

>> LÆS OGSÅ: ”LYT PÅ OS OTTE MILLIONER SOM LEVER I DAMASKUS"

Han konkluderer:

"I Afrin er ingen mangel på film med civile ofre, men de transmitteres eller trykkes ikke vidt og bredt. I mange henseender har de internationale mediers rolle i Syrien været lige så partisk og misvisende som det gælder for de krigsførende parter i landet og deres sponsorer udenfor", skriver han.

Etnisk udrensning?

– Vi opfordrer den syriske hær til at beskytte Afrin, fordi vi ville elske at bevare et forenet Syrien, udtalte talsmanden for den nu slagne kurdiske militshær i Afrin (YPG), Nuri Mahmoud, til tv-stationen Al Jazeera i de første dage af marts.

YPG står for Folkets Beskyttelsesenheder .

The Independent refererede en kurdisk talsmands erklæring om, at der er indgået en aftale med Assad-styret om at indsætte tropper i Afrin, men uden en regulær politisk aftale med Damaskus.

Tyrkiske fly har flere gange bombet pro-syriske stillinger og Assads enheder synes ude af området igen.

>> LÆS OGSÅ: Tilbud om frit lejde til oprørerne i Syrien

Kurdiske ledere frygter nu en regulær etnisk udrensning.

Dagen efter invasionen udtalte Tyrkiets præsident, at "55 procent af Afrin er arabere, 35 procent er kurdere", og at Tyrkiets mål er at "give Afrin tilbage til dets retmæssige ejere".

Frygten for en jihadistisk "arabisering" af Afrin næres også af, at Tyrkiet agter at oprette ni lejre til i alt 170.000 mennesker i Idlib-provinsen syd for Afrin, skriver nyhedsbureauet Reuters med diplomater i Ankara som kilde. 

"Normalisering"

Den mulige alliance mellem styret i Damaskus og kurderne i Afrin kommer efter at USA – som ellers støtter den arabisk-kurdiske milits Syrian Democratic Forces (SDF) og YPG – udtrykkeligt har meddelt, at man ikke vil intervenere til fordel for YPG i Afrin.

>> LÆS OGSÅ: Stormagter rører i krigsgryden

USA og Tyrkiet har "normaliseret" deres forbindelser.

USA opfordrer Tyrkiet til tilbageholdenhed i Syrien, men "anerkender Tyrkiets ret til at sikre sine grænser". Sådan lød retorikken fra USA´s nu forhenværende udenrigsminister Rex Tillerson efter samtaler i Ankara med kollegaen Mevlut Cavosoglu og præsident Erdogan i midten af februar.

Forinden krævede den tyrkiske vicepremierminister Bekir Bozdag i januar, at USA holdt op med at "støtte terrorister", hvis man ville undgå en konfrontation med Tyrkiet.

USA har begrundet sit militære engagement I Syrien med ønsket om at bekæmpe Islamisk Stat (IS). Kort før besøget i Ankara sagde Tillerson, at "vi vil fortsat være helt åbne overfor Tyrkiet om vores bestræbelser i Syrien for at besejre IS (Daesh), og vi står bag vores NATO-allierede i dets anti-terrorkamp".

Erdogans svar lød:

– Vi har 911 km grænse til Syrien. Hvad er deres (USA´s, red.) forbindelse med den syriske grænse? De har allerede brugt 550 millioner dollars (til at hjælpe de kurdiske YPG-styrker, red.), og nu vil de øge dette tal til tre milliarder. I siger, at I kæmper mod Daesh. Og hvor mange Daesh-melemmer har I knust?

– Det er på tide at stoppe dette teater med Daesh, det er på tide at fjerne maskerne, lød det fra den tyrkiske præsident.

>> LÆS OGSÅ: USA vil dele Syrien i to

I januar meddelte oberst Thomas Yeale fra USA's hær, at den USA-ledede koalition havde trænet den kurdiske milits SDF for at danne en styrke på 30.000 soldater langs den tyrkiske grænse i det nordøstlige Syrien. SDF/YPG er nært knyttet til partiet PKK (Kurdistans Arbejderparti), som er på USA-koalitionens internationale terrorliste.

USA holder olivengrenen

Erdogan-regimet ønsker ingen kurdisk autonomi i Syrien.

De 6000 tyrkiske soldaters invasion i Afrin var en fortsættelse af indgrebet og etableringen af en grænse-enklave i al-Abab-regionen øst for Afrin. Marionet-militsen Free Syrian Army (FSA) bistod. Formålet var især at isolere det kurdiske Afrin fra de kurdisk kontrollerede områder mod øst langs grænsen og øst for Eufrat-floden.

>> LÆS OGSÅ: Højspændt spil i Syrien

Meget tyder på, at det teater, Erdogan omtaler, nu fortsætter – med kurderne som spillebrikker.

For, selv om USA har stationeret cirka 2000 soldater i YPG/SDF-områder omkring Eufrat-floden mod nord og tæt på det tyrkisk besatte al-Abab område, modtager de kurdiske styrker i Afrin aktuelt ingen støtte fra USA. 

Der anslås at have været 8000-10.000 YPG-soldater i Afrin-regionen. Mindst 1500 YPG-folk er dræbt under Tyrkiets invasion, oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) ifølge nyhedsbureauet AP.

Fire dage før Tyrkiets militære "Operation Olivengren" gav Pentagon-talsmanden, major Adrian Rankine-Galloway, grønt lys i sin omtale af YPG i Afrin.

– Vi betragter dem ikke som en del af vores "slå IS ned"-operationer, som vi iværksætter, og vi støtter dem ikke. Vi er slet ikke involveret med dem, sagde han.

– Vi opererer ikke i Afrin. Vi støtter vore partnere i at slå tilbageværende IS-lommer ned langs den midterste del af Eufrat-floddalen, supplerede oberst Ryan Dillon, talsmand for den USA-ledede koalition ifølge det tyrkiske Anadolu News Agency i januar.

Dobbeltspil mod kurderne

Karakteren af USA-koalitionens "støtte" til kurderne blev forud for begivenhederne i Afrin demonstreret, da kurderne i oliecentret Kirkuk i nabolandet Irak sidste år blev tvunget til at stryge deres flag, da koalitionen og den USA-støttede irakiske regeringshær indtog byen.

Få år før havde USA støttet den kurdiske Barzani-klans og andre godsejeres "autonomi" i Nordirak. Senere iværksatte USA støtte til SDF/YPG i den kurdiske Rojava-region i Syrien. Men som nævnt er der aktuelt ikke nogen støtte, der går imod Tyrkiets indgriben i al-Abab og Afrin. 

>> LÆS OGSÅ: Kurdiske grupper støtter Saudi-Arabien

Ruslands rolle i Afrin-området er også dobbelt. For den tyrkisk besatte nabo-enklave, al-Abab, er af den russiske præsident Vladimir Putin, Tyrkiet og Iran anerkendt som én af fire "nedtrapnings-zoner" under fredsforhandlinger i Kasakhstans hovedfstad Astana. Kurdiske talsmænd angiver, at de er blevet opfordret til at opgive Afrin til Assad-styrets styrker og administration.

Russiske fly stationeret på baser syd for Afrin er ikke aktiveret til forsvar for YPG og civile.