Op mod 10.000 offentligt ansatte, privatansatte, forældre og andre borgere samledes torsdag aften til demonstration på Store Torv i Aarhus under parolen "En løsning for alle".
Formålet var at sætte fokus på de sammenbrudte overenskomstforhandlinger og kræve en løsning før strejke og lockout bryder ud efter påske.
Her var røde faner og røde balloner og underholdning af Shaka Loveless og rapbandet Bogfinkevej, som fik hele forsamlingen til at gynge og synge med.
Nogle siger, at solidariteten i Danmark er forsvundet, men når jeg ser, hvor mange der er samlet her i dag, så tror jeg roligt man kan sige, at det passer ikke.
Grete Christensen, formand DSR
Talerne var LO’s næstformand Nanna Højlund, Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen og formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinter.
– Nogle siger, at solidariteten i Danmark er forsvundet, men når jeg ser, hvor mange der er samlet her i dag, så tror jeg roligt man kan sige, at det passer ikke. Der er masser af sammenhold på kryds og tværs af det danske samfund, og der er masser af opbakning til, at vi skal kæmpe for at bevare vores gode og trygge velfærdssamfund, indledte Grete Christensen, sin tale, inden hun fortsatte.
– Derfor handler denne konflikt om, at vi står sammen, og vi er mange, der med én stemme siger: At nu er grænsen nået. Nu trækker vi en streg i sandet og siger hertil og ikke længere. OK18 har bevist, at de offentligt ansatte kan stå samme – at der er meget, der samler os, sagde Grete Christensen.
Tidligere på dagen samledes 10.380 tillidsrepræsentanter fra 120 faggrupper til stormøde i Fredericia.
Demonstrationen var arrangeret af en samlet fagbevægelse Aarhus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278