”Det sydlige Afrika, Sydasien og Latinamerika risikerer at måtte håndtere 143 millioner interne klimamigranter i 2050, med mindre der handles i samlet flok, både nationalt og globalt”, fortæller Verdensbankens administrerende direktør Kristalina Georgieva i forordet til en ny rapport om klimarelateret migration.

CO2-niveauet i atmosfæren er det højeste i 650.000 år.

Intern migration – altså at mennesker flytter og søger et nyt levested i hjemlandet  – vil forøges yderligere efter 2050, og udviklingen føre til en stigning i antallet af eksterne flygtninge, fordi klimaflygtninge ”ikke nødvendigvis stopper ved landegrænserne”, pointerer Verdensbanken i rapporten, der udkom i marts.

Vi må handle nu

Når øget migration bruges som overlevelsesstrategi, skyldes det blandt andet fejlslagne høster, vandmangel og havstigninger. Og det er de fattigste mennesker og de fattigste lande, der bliver hårdest ramt af både årsager til og effekterne af migrationen, fastslår Verdensbanken.

Vi kan dog stadigvæk nå at reducere antallet af klimaflygtninge, vurderer rapportens forfattere, men så skal vi kraftigt reducere vores udledning af drivhusgasser nu og her.

Samtidigt skal rige lande tænke udsigten til flere klimaflygtninge ind i den udviklingspolitik, der føres. Samt investere ressourcer i at forstå de konkrete årsager til klimamigration bedre, anfører rapporten.

Verdensmål peger i samme retning

Og det har Danmark og de fleste af verdens lande faktisk også allerede lovet, ved at underskrive FN’s 17 verdensmål. Verdensmålene fremhæver netop mange af de samme ting som Verdensbankens rapport argumenterer for.

Verdensmål nummer 10 kræver at uligheden mellem ilande og ulande skal reduceres, og at underskriverne skal være med til at ”facilitere en velordnet, sikker og ansvarlig migration og mobilitet af mennesker, blandt andet ved at gennemføre planlagte og velforvaltede migrationspolitikker”.

Og verdensmål nummer 13 siger, at klimaforandringernes konsekvenser skal afbødes, ved at ”styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande”, blandt andet ved at skaffe 100 milliarder dollars om året, for at imødekomme udviklingslandenes behov.

I den første sætning i den danske regerings handlingsplan for verdensmålene, står det klart og tydeligt, at ”regeringen vil yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene”.

Hvordan dette hænger sammen med regeringens historiske nedskæringer og udhuling af udviklingsbistanden, forklarer handlingsplanen ikke.

Tal der skræmmer

Alle tal og prognoser viser, at vi skal handle nu for at undgå de værste effekter af klimaforandringerne. Ellers vil verden opleve et kraftigt stigende antal migranter og klimarelaterede naturkatastrofer, både i de varme lande og i et stadigt varmere Danmark.

Ifølge Verdensbankens rapport er CO2-niveauet i atmosfæren det højeste i 650.000 år. Den globale temperatur er 1,1 grad højere end i 1880. 2016 var det varmeste år, der nogensinde er målt, og 16 ud af de 17 varmeste år, i de 134 år som NASA har målt temperaturer, har været siden årtusindeskiftet.

”Klimaforandringerne vil udgøre en af de største trusler mod mennesker, økosystemer og udviklingsmål over de kommende årtier" ,  konkluderer Verdensbanken og tilføjer, at "rapportens resultater skal tages alvorligt, hvis verden skal kunne opretholde den seneste tids udviklingsgevinster, samt sikre alle et ordentligt liv”.