26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

International faglig LO fordømmer Israels nedskydninger

Gaza belejret

International faglig LO fordømmer Israels nedskydninger

Den internationale faglige LO, ITUC, fordømmer Israels drab på 16 palæstinensere. Siden udtalelsen er dødstallet øget til mindst 30.

Israelske snigskytter - der her ses på øvelse - har dræbt over 30 palæstinensere i Gaza i løbet af en uge.
FOTO: Israel Defence Forces creative commons 2.0 generic
1 af 1

Den internationale faglige LO, ITUC, hvor blandt andet Dansk LO er medlem, fordømmer Israels vold og drabet på 16 palæstinensere i Påsken.

Denne uforholdsmæssige brug af dødelig vold er totalt uacceptabelt.
Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC.

– Denne uforholdsmæssige brug af dødelig vold, med hundreder af ofre, er totalt uacceptabelt, udtaler Sharan Burrow, der er generalsekretær for ITUC. 

Nedskydningerne skete Langfredag efter en fredelig demonstration, der protesterede mod blokaden af Gaza.

Efter ITUC's udtalelse har Israel igen i fredags beskudt en demonstration i Gaza. Antallet af dræbte er nu oppe på 31, og de sårede af skud tæller mindst tusinde, rapporterer den britiske avis The Telegraph. 

Palæstinenserne har planlagt at demonstrere hver fredag frem til 15. maj, som er 70-årsdsagen for den zionistiske fordrivelse af palæstinenserne i 1948. Fordrivelsen er kendt som "Nakba".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. apr. 2018 - 06:54   10. apr. 2018 - 07:00

Israel-Palæstina

rj@arbejderen.dk