Fattigdommen i Irak er blandt de store spørgsmål i valgkampagner forud for valget til parlamentet i morgen. Det skriver både den arabiske tv-station Al Jazeera og nyhedsbureauet Reuters.

Jeg er sulten. Jeg har otte stemmer, og jeg vil sælge dem allesammen op til parlamentsvalget på lørdag.
Vælger fra Basra

Ifølge FN's nyeste rapport ligger fattigdomsraten tæt på 30 procent. 23 procent af irakere lever for mindre end 2,2 dollars om dagen.

I den sydlige irakiske storby Basra hævder et flertal af de interviewede, at de ikke ville stemme på lørdag. To mænd, der ønskede at være anonyme, siger, at de vil sælge deres families stemmer til "den højestbydende" – blot for at afhjælpe fattigdommen og "få enderne til at mødes".

– Jeg er sulten. Jeg har otte stemmer, og jeg vil sælge dem, siger en af dem til Reuters.

LÆS OGSÅ: 15 sørgelige krigsår

Valg uden Islamisk Stat

Valget er ellers vigtigt, skriver det amerikanske dagblad New York Times. Det er nemlig første gang, vælgerne går til stemmeurnerne, siden Islamisk Stat fik base i Irak og tidligere i år blev nedkæmpet. Og der burde være grundlag for optimisme, da der er mærkbar fremgang i eksporten af olie, som har indbragt 850 milliarder dollars siden 2003, oplyser Verdensbanken.

Alligevel er arbejdsløsheden fordoblet i provinser, der er mest ramt af krigen mod Islamisk Stat. Den ligger nu på 21,1 procent i forhold til resten af landet, der har 11,2 procents arbejdsløshed. Kun en tredjedel af befolkningen har adgang til ordentlige sanitære forhold, oplyser FN's udviklingsorganisation UNDP.

LÆS OGSÅ: 27 VIDNER BEKRÆFTER KENDSKAB TIL TORTUR I IRAK

Iraks vicepræsident Ayad Allawi, der leder det liberale parti INA (Iraqi National Accord), genopstiller til valget, og erkender problemet med fattigdom og den omfattende korruption i landet.

– Irak er en meget rig nation, desværre lever mere end en fjerdedel af befolkningen under fattigdomsgrænsen, hvilket er helt utroligt. Men den eneste succesfulde måde at udrydde korruption på, er ved at forene irakere i opbygningen af institutioner og udviklingen af landets økonomi, siger han til det australske dagblad The National.

Ayad Allawi – der regerer landet sammen med en række højreorienterede partier – ligger tæt politisk på USA's udenrigspolitik og var dén person, der op til Irakkrigen i 2003 forsynede britisk efterretningstjeneste MI6 med oplysninger om Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben.

LÆS OGSÅ: Krigspropagandaen er over os

Stor korruption

Mange irakrere betragter de regerende irakiske politikere som korrupte.

– Jeg har ikke tillid til dem, siger Umm Maher fra byen Qaim. Hendes hjem ligger i ruiner på grund af krigen mod Islamisk Stat. Hendes mand og søn er forsvundet. Iraks sikkerhedstjeneste tog ingen chancer i Islamisk Stats såkaldte højborg sidste år.

LÆS OGSÅ: Mange års krig venter i Irak

– Hvis de ønsker vor stemme til valget, må de passende give os vore børn og hjem tilbage, siger Uhm Maher, der i dag bor i flygtningelejren Camp Seven i Anbar-provinsen.

Hun er blot en af millioner utilfredse civile irakere, som ikke har meget til overs for landets dominerende partier, der hævder at repræsentere shiitter, sunnier og kurdere.

Populær hos den 50-årige kvinde er for eksempel ikke den tidligere premierminister Nouri al-Maliki fra det såkaldt moderate islamiske parti Dawa, der i 2010 skabte en koalition kaldet "State of Law". Den lovede ellers at bekæmpe korruption og den sekteriske opdeling af irakerne  i kurdere, sunnier og shiitter. Tilliden til udfordreren Haider al-Abadi fra det shiitiske parti Tahalof Alnasr er heller ikke prangende.

Overraskelse i vente?

Eneste overraskelse kan komme fra vælgerne, vurderer dagbladet New York Times, der skriver, at omkring 60 procent af Iraks 32 millioner indbyggere er 27 år eller yngre. Og at mange unge i byområdere ønsker en sekulær – ikke religiøs – regering.

– Jeg er imod et valg baseret på religion og sekt, siger for eksempel den studerende Ali Reda.

Han er med i den protestbevægelse, der startede i 2015 med krav om at fjerne den nuværende regerende elite og de reformer af det politiske system, der har styret Irak siden USA's invasion i 2003.

Op til valget på lørdag har protestbevægelsen fået støtte fra fra en ny alliance, der har høstet gode meningsmålinger, nemlig Al-Sairoon (De revolutionæres reform-alliance). Den består af seks religiøse shiitske partier med den indflydelsesrige leder Muqtada al-Sadr i spidsen. Med i alliancen er også Iraks Kommunistiske Parti (IKP), der i dag har tre medlemmer af parlamentet.

IKP har mistet støtte siden USA's invasion i 2003, selv om partiet fordømte den. Men partiet besluttede at arbejde sammen med de nye politiske institutioner, der blev oprettet efter besættelsen.