Pedro Sanchez fra det socialdemokratiske parti PSOE i Spanien har dannet en mindretalsregering. Partiet har 84 pladser ud af parlamentets 350 pladser. Partiet nægter at udpege ministre fra andre partier og kommer til at sidde på et skrøbeligt flertal, der basere sig på blandt andet baskiske og catalanske separatister.
PSOE fortsætter den konservative finanslov
I fredags gik den konservative premierminister Mariano Rajoy af efter et mistillidsvotum i parlamentet. Det sker efter en lang proces med anklager og dom for korruption mod fremtrædende medlemmer af hans parti PP. Partiet blev tidligere idømt en bøde for korruption, mens dets tidligere økonomichef og 28 andre eks-politikere fik fængselsdomme.
PSOE og Sanchez ventes i første omgang, ifølge aviserne Independent fra Storbritannien og New York Times fra USA, ikke at gøre op med den nedskæringspolitik, som den konservative regering førte. Under alle omstændigheder fortsætter den konservative finanslov, rapportere the Independent.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278