Efter i årtier at have været ledt af korrupte konservative præsidenter valgte 53 procent af vælgerne i Mexico i søndags Andrés Manuel López Obrador til præsident.

Obrador vækker håb for millioner fattige, men han er et barn af systemet og meget pragmatisk overfor erhvervslivet. 
Jens Lohmann, Mexico-kender

Obrador var borgmester i hovedstaden Mexico City fra 2000-2005 og blev søndag valgt til præsident på en platform mod korruption, nyliberale økonomiske politikker samt mod privatisering af olie, el og landets kulturarv.

"Vi skaber historie"

Hans parti, Morena, er en del af bred valgalliance "Juntos Haremos Historia", der både tæller det tidligere maoistiske arbejderparti PT (Partido Trabajo) og det evangeliske, konservative parti PES.

>> LÆS OGSÅ: Mexico i oprør over højere benzinpriser

Valgalliancen fik udover præsidentposten også flertal i parlaments to kamre samt i landets byråd og provinsforsamlinger, skriver tv-stationen TeleSur.

Obrador fik kort efter valgsejren lykønskningstelegrammer fra flere venstreorienterede statsledere i Latinamarika, blandt andet Evo Morales i Bolivia, Nicolás Maduro i Venezuela samt fra Cubas præsident Miguel Diaz-Canel.

Venstrebølge?

Så er venstrebølgen i Latinamerika endelig nået til Mexico efter 20 år? Det er tvivlsomt, mener journalisten, forfatteren og Mexico-eksperten Jens Lohmann, der har boet 10 år i Mexico.

– Nej, venstrebølgen er ikke nået til Mexico. Obrador er ikke venstreorienteret, men venstrepopulist. Han er et barn af systemet i Mexico, der er plaget af 80 års korruption, magtmisbrug og et skævvredet statsapparat, siger Jens Lohmann til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Mexicanske lærere strejker på anden måned

– Men Obrador vækker håb for millioner fattige, der tror på ham. Han slog hårdt ned på korruption som borgmester i Mexico City, vurderer han.

Tvivl om privatisering

Men hvad byder Obrador på politisk og økonomisk?

I valgkampen udtalte Obrador ifølge tv-stationen TeleSur, at "politikken for privatiseringer vil ende i historiens skraldespand", hvis han vandt valgene den 1. juli.

Obrador var i øvrigt ivrig modstander af, at Mexico siden 2013-14 åbnede det statslige monopol på olie- og gasudvinding for private og udenlandske kræfter.

Men i valgkampen er nyere toner slået an, og Obradors politiske erhvervsrådgiver Alfonso Romo beroligede forleden det private erhvervsliv med, at Obrador var "åben overfor at tillade flere private bud på olie og gas, hvis pågældende firma ikke havde begået alvorlige forseelser".

>> LÆS OGSÅ: Estelas historie - og et godt brød

I forholdet til privatiseringer af Mexicos vandforsyning, er Obrador også tvetydig. I juni gennemførte landets afgående præsident Enrique Peña Nieto 10 dekreter, som åbner landets vandressourcer for private firmaer som Coca Cola og udenlandske mineselskaber.

Obrador har ikke lovet at rulle dekreterne tilbage, og han kan få svært ved det, idet firmaerne er ved at undertegne 40-50-årige kontrakter med staten, og Obrador tiltræder selv først den 1. december, skriver forfatteren og vandeksperten Tamara Pearson i magasinet Green Left Weekly.

Obrador har desuden beroliget Mexicos banker, der i april var samlet til årsmøde i badebyen Acapulco.

–  Jeg vil støtte bankerne og ikke konfiskere aktiver. Der bliver ingen ekspropriationer, ingen nationaliseringer. Vi vil fokusere på at udrydde korruptionens kræft, sagde han ifølge dagbladet Financial Times.

"Obrador er centrum-kandidat"

Ifølge Jens Lohmann er Obrador "i bedste fald oppe mod stærke kræfter", hvis han vil udrydde korruptionen.

– Han er meget pragmatisk overfor erhvervslivet, mener Jens Lohmann.

I det sydlige Mexico er den zapatistiske oprørsbevægelse EZLN skeptisk overfor Obrador, og dets leder, Subcomandante Marcos, kalder López Obrador "en falsk venstreorienteret kandidat".

– Obrador er en centrumkandidat, siger Marcos ifølge Radio Zapatista.

Zapatisterne fik i øvrigt diskvalificeret sin præsidentkandidat op til valget på grund af angiveligt for få underskrifter.