Som det første land i Europa vil Irland forbyde salg og import af produkter fremstillet i israelske bosættelser.
Det er det irske parlaments overhus, der har vedtaget loven om "produkter fra besatte lande” med stemmerne 25-20.
Endnu skaber Irland historie. Det er imidlertid en skam, at Irland blev tvunget til at tage dette første skridt alene uden om EU.
Fatin Al Tamimi, IPSC
Loven kriminaliserer enhver form for import af produkter og tjenesteydelser fra de israelske bosættelser i det besatte Palæstina (Vestbredden og Østjerusalem) samt de syriske Golan-højder.
Loven kalder bosættelserne illegale og henviser til, at både Irland, FN og EU allerede har kendt dem ulovlige. Hvis nogen alligevel importerer de pågældende varer, er det kriminelt og kan give fængsel på mellem fem og 10 år.
Klapsalver fra palæstinensere
Da loven blev vedtaget i Senatet, rejste palæstinensiske repræsentanter og landsmænd sig spontant fra deres pladser i tilhørerlogen og klappede, skriver Irish Times og tilføjer, at de senatorer, der stemte for, gengældte klapsalverne, rapporterer Irish Times.
Forslaget fik støtte fra alle store irske partier, Fianna Fáil, Sinn Féin, De Grønne og uafhængige senatorer, mens regeringspartiets konservative politikere stemte imod.
Nu skal forslaget igennem underhuset i parlamentet, hvilket kan tage måneder. Men også her er der allerede flertal, skriver Irish Times.
Israel og irsk regering raser
Den konservative irske regering er stærkt imod loven. Den mener, at det er EU's opgave at reagere på israelske bosættelser. Indtil videre har EU blot vedtaget at kræve af israelske eksportører, at de mærker varerne – om de er produceret i israelske bosættelser eller i Israel.
Resultatet er, at bosættervarer livligt forhandles i europæiske butikker og supermarkeder, blot mærket "Made in Israel", anklager flere boykotgrupper.
Det israelske udenrigsministerium kritiserer det irske lov i stærke vendinger og kalder det et "populistisk, farligt og ekstremistisk antiisraelsk boykotinitiativ".
Men den uafhængige irske senator Frances Black fortryder ikke sit initiativ.
– I 25 år har Irland og EU udstedt erklæring efter erklæring, som fordømmer bosættelser. Men de er bare fortsat med at udvide, siger hun ifølge Irish Times.
Egentlig satte hun lovforslaget på pause i januar efter anmodning fra udenrigsminister Simon Coveney, men den seneste massakre på indtil videre 136 palæstinensere i Gaza siden april har fået hende til at fremsætte forslaget igen.
Netop dette argument fik det socialdemokratiske Labour til at stemme for lovforslaget.
– De forfærdelige grusomheder og drab på palæstinensere har afgjort sagen. Der er ingen fremskridt i fredsprocessen, kun tilbagegang. Irland har nu ikke andet valg end at tage en ledende rolle, sagde Labour-lederen i Senatet, Ivana Bacik, under debatten.
Kvinden bag lovforslaget, Frances Black, har ifølge Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) kæmpet for loven i halvandet år og har undervejs modstået både pres, afpresning, tilsvining, forsøg på intimidering, dæmonisering og anklager om at være ”antiisraelsk”, ”antisemit”, eller at hun i virkeligheden ”støtter terror” og er ”imod frihed og demokrati".
Hvor er EU?
"Anstændighed koster – men kan godt betale sig og kan varmt anbefales", skriver DPV's formand Fathi el-Abed på Facebook og tilføjer, at "det fra nu af vil gå ned ad bakke for Israels besættelse og undertrykkelsen – på samme måde som det gik for det modbydelige apartheidregime i Sydafrika".
Den irske solidaritetskampagne med palæstinenserne (IPSC) er glade.
– Denne lov er den første af sin art i den vestlige verden. Igen skaber Irland historie og går forrest. Det er imidlertid en skam, at Irland blev tvunget til at tage dette første skridt alene, da EU synes mere interesseret i at appellere til israelsk kolonialisme og undertrykkelse end at forsvare palæstinensernes rettigheder, siger IPSC-leder Fatin Al Tamimi.
– Vi håber imidlertid, at denne handling vil inspirere andre sympatiske stater til at træffe lignende foranstaltninger for at hjælpe til med at afslutte syv årtiers undertrykkelse og besættelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278