I Sydøstukraine (Donbass) fortsætter skudvekslingerne langs Ukraines grænse til de to selvstyrede republikker, Luhansk og Donetsk.

Vi anvender russiske rubler. De lokale myndigheder udbetaler folkepension samt socialhjælp i rubler.

Krigshandlingerne er reduceret i forhold til 2014, da Kijev-regimet startede en såkaldt antiterroroperation. Men spændingen eksisterer fortsat, og der bliver skudt og foregår eksplosioner.

Begge sider beskylder hinanden for provokationer. Og den daglige propagandakrig raser. I Kijev bliver personer, der har bistået fangeudveksling, retsforfulgt. Samtidig afslår Porosjenkos regime enhver form for direkte forhandlinger med de to republikker.  

Ødelæggelser og humanitær hjælp

Min tidligere studiekammerat Nikolaj (han ønsker at optræde anonymt, men hans virkelige navn er redaktionen bekendt), bor i Folkerepublikken Donetsk. Arbejderen bragte i også juni 2014 et interview med Nikolaj. Han er pensionist og har aldrig været aktivt politisk engageret. Nu har han atter velvilligt givet sit syn på hverdagen i krigszonen:  

– Jeg har set ødelæggelser både i den vestlige del af vor hovedstad Donetsk og i nabobyen Yasinovata. Og det var frygtelige oplevelser. I byen Makejevka der ligger længere fra fronten er den nordlige del ramt.

– Siden 2014 har jeg ikke selv været under bombardement. Men dengang var vi mange ældre samt kvinder med børn, der flygtede ud til landsbyer her i republikken. De sidste to år er situationen blevet mindre stresset, selvom vi frem til nytår dagligt hørte artillerisalver. Den lokale radio,TV og internet beretter dagligt om skudepisoder. Nærmere frontlinjen bor der stadig folk, og de må ofte op til flere døgn opholde sig i kældre eller bunkers.  

Hvordan opleves den ”russiske agression”, som ukrainske og vestlige medier og politikere omtaler? Er russiske militærfolk synlige?

– Det billede kan jeg slet ikke genkende. Den eneste russiske militærperson, jeg har set, var vel for tre-fire år siden. Det var en officer, der i Donetsk bycentrum var inde i en butik og handle. Men formentlig findes der både russiske og udenlandske frivillige i republikkens regulære hær samt rådgivere hos militærledelsen.

 Fungerer jeres lokale selvforsvarsgrupper stadig?

– Nej, jeg tror kun, at de fandtes i krigens første år. Siden er vort forsvar organiseret under folkerepublikkens forsvarsministerium. Hverken jeg selv eller mine bekendte har deltaget i disse grupper.

Modtager befolkningen stadig humanitær nødhjælp fra Rusland?

– Ja, det fortsætter ret stabilt. Forleden skrev den lokale avis, at ”den humanitære lastbilkonvoj nr. 79” fra Ruslands Beredskabsstyrelse vil ankomme til os i dag. Og videre: ”Den humanitære hjælp omfatter denne gang måltidspakker til børn fra 0-3 år, medicin samt lægeudstyr”.

De sidste to år er situationen blevet mindre stresset, selvom vi frem til nytår dagligt hørte artillerisalver.

– Ved tidligere lejlighed var der målrettet hjælp til enlige eller handicappede. Ellers er den gået direkte til hospitaler, børnehjem, plejehjem – og jeg ved, at det alle steder bliver modtaget med glæde og taknemlighed. Det falder på et tørt sted. I vort lokale tv har jeg set reportage fra Moskva, hvor Ruslands Kommunistiske Parti stod bag afsendelsen af en sådan lastbilkonvoj med humanitær hjælp.

Har I regulær tv-dækning?

– Ja da. Og der er mange muligheder. Både kabel-tv, via antenne eller parabol og sattelitmodtagere. Jeg har selv kabel-tv og kan vist modtage omkring 140 kanaler – dog ikke ukrainske. Nyhederne ser jeg på lokal-tv  og på flere russiske tv-kanaler. Og vi kunne se alle kampe ved VM i fodbold.

Levevilkårene

Hvordan ser hverdagen ud hos jer?

– Om dagen virker den offentlige transport – busser, sporvogne og trolleybusser – ganske normalt. Ja, næsten bedre end før krigen, fordi republikkens myndigheder har særlig fokus på den slags.

– Butikkerne har åbent som sædvanlig og modtager jævnligt forsyninger. I hvert fald ikke værre end før krigen. Der er mange varer fra Rusland, men i stigende grad er det vore egne varer,  brød, diverse mejeri- og konditerivarer. Og på markedspladsen er der masser af lokale grøntsager samt frugt og kød. Men ost, enkelte slags pølser, smør, danskvand og spiritus er russiskproduceret. I indkøbscentre, i computer- og automobilsaloner samt i modebutikker er der næsten kun varer, der kommer fra eller via Rusland.

– Siden borgerkrigens start i 2014 har der været spærretid fra klokken 23 til 05. Nu i sommer er den afkortet fra klokken 01 til 05. Os jævne borgere bekymrer det ikke, selv om det rent mentalt er en påmindelse om, at vi lever nær frontlinjen.

– Der er mest tale om, at enkelte af politiets patruljevogne kommer forbi. Deres vigtigste opgave er at forebygge ukrainske sabotagehandlinger. Skulle der være medborgere, der har været ud at feste, bliver de standset og taget med på stationen, hvor der bliver lavet en protokol. Næste morgen er de fri.  

Jeg har læst at jeres husleje er relativ lav. Passer det?

– Ja, sammenlignet med huslejer i Ukraine er vores husleje betydelig lavere. Det gælder også priser for el, gas og vand. I modsætning til Ukraine er de faste udgifter hos os siden 2014 ikke ændret.  

Er der frit salg af benzin til private biler?

– Ingen problemer. Der er hverken restriktioner eller kødannelser ved benzintanke. I de seneste år har der måske været to tilfælde med benzinmangel. Republikken er jo ikke selvforsynet med benzin og er afhængig af leverancer fra Rusland. De fleste benzintanke tilhører republikkens statsejede brændselsselskab RTK, men der findes også de samme private som før krigen.

Social velfærdsstat

På spørgsmålet om republikkens erhvervsliv svarer Nikolaj, at det umiddelbart virker som om, den lokale industri, landbrug og service er ”rimeligt velfungerende”. Men republikken er dog ikke totalt selvforsynet.

Hvilket møntsystem har I? Hvordan med udbetaling af folkepension?

– Vi anvender russiske rubler. Så de lokale myndigheder udbetaler folkepension samt socialhjælp til fattige, til forældreløse børn og handicappede i rubler. Republikken har næppe midler til selv at klare disse udgifter, så de dækkes vel af støtte fra Rusland. Vore ukrainske pensioner bliver jo ikke overført til os.  

– For nylig hørte jeg, at inden for de sidste to måneder er det kun én ud af tre pensionister hos os, der har fået udbetalt ukrainsk folkepension. Og det er kun dem, der har været i Ukraine for at blive godkendt som ”midlertidige flygtninge”.

– Det er altså vore indbyggere, der måtte tage over frontlinjen og registrere sig i ukrainske pensionskasser. De skal alle dokumentere, at de har en midlertidig adresse i Ukraine, og myndighederne er vakse til at tjekke efter, om man nu også faktisk opholder sig i Ukraine.

– Disse ”midlertidige flygtninge” skal fysisk hver tredje måned selv møde op til kontrol. Nok har de lov til at ”besøge” deres hjemstavn her i republikken, men de må kun være her i 60 døgn. Oplysningerne fra de ukrainske grænsevagter sendes videre til de sociale myndigheder. Overholdes disse regler ikke, får man ikke udbetalt sin ukrainske pension. Og Kijev er ihærdige efter at ”spare” på den slags pensionsudbetalinger.

– Folkerepublikken er ifølge forfatningen en social velfærdsstat, hvis grundprincipper afspejler sig i de officielle taler og mediedækningen. Og i folks ører lyder det ikke som tom snak. Der er en udbredt støtte til en socialt retfærdig politik, som de fleste positivt opfatter som en fortsættelse af det bedste fra det sovjetiske velfærdssystem.   

Har I mon rationeringsmærker?

– Nej for søren da. Det har vi aldrig haft under krigen. Vi har almindelig detailhandel.

Har republikken indført sit eget passystem?

– Vores nye pas udleveres frit. Og der forlanges ikke, at man afleverer sit ukrainske pas til gengæld. På den måde respekterer republikken, at folk bevarer forbindelsen til Ukraine, der jo ikke anerkender republikkens dokumenter.

– Som nævnt tager nogle af vore pensionister til Ukraine i håb om at få udbetalt deres optjente pension. Når de passerer grænsen eller henvender sig til myndighederne i selve Ukraine, kan de kun bruge ukrainske pas. 

– Også andre her fra republikken har ærinder i Ukraine. Eksempelvis hvis nogle skal have udstedt vielsesattest, fødselsattest, ordne papir på fast ejendom eller arv.

– Nogle bilejere formår at få registreret deres bil hos de ukrainske myndigheder, fordi republikkens kørekort og nummerplader ikke anerkendes i Ukraine. Desuden vælger nogle unge at læse videre i Ukraine med henblik på at få ukrainske eksamenspapir. Omvendt skal det tilføjes, at også mange unge fra Ukraine studerer her ved republikkens videregående uddannelsessteder.

Allerhelst håbede vi at blive en del af Rusland. Men intet er sket.

Virker uddannelsessystemet hos jer?

– Ja både folkeskolen og de videregående studier fungerer. Det er som om, republikkens ledelse ser det som en æressag, at systemet virker. Og studieårets traditionelle start 1. september blev stabilt overholdt hvert eneste år under krigen.

– Men nær frontlinjen er flere folkeskoler blevet skudt sønder og sammen af ukrainsk artilleri. I disse tilfælde sørger vore myndigheder for, at skolebørnene får kørselsmuligheder til de nærmeste naboskoler, imens skolerne bliver genopført.  

Jeg spørger Nikolaj om befolkningens holdninger er ændret under borgerkrigen. Og han fortæller, at stemningen generelt er præget af fortvivlelse, pessimisme og endda depression.

– Hos nogle skyldes det, at fire års konfrontation ikke har givet positive resultater. Der er en udbredt moralsk og mental træthed. De fleste havde håbet, at Rusland i det mindste ville anerkende vores republik. Allerhelst håbede vi at blive en del af Rusland. Men intet er sket.  

Ifølge ham er et mindretal så fortvivlet over, at republikkens status ikke er blevet afklaret, at de er moralsk parate til en genforening med Ukraine. 

Folkerepublikkens kommunister

Donbass' kommunister, hvoraf de fleste tidligere var medlemmer af Ukraines Kommunistiske Parti, indtog i 2014, ved begyndelsen af oprøret, vigtige politiske poster i den nye republik.

Donetsk Kommunistiske Parti og ungkommunisterne spillede en vigtig rolle ved afholdelse af folkeafstemingen den 11. maj 2014, der førte til republikkens etablering, og ved udformningen af republikkens forfatning.

Boris Litvinov, partiets formand, var i et par måneder parlamentets formand. Men nu er de kørt ud på et sidespor. Partiet fik ikke lov til at stille op ved republikkens parlamentsvalg, men fik tildelt tre pladser på den ene af de to officielle lister.

Partiet har på grund af den fortsatte borgerkrig besluttet at forholde sig loyalt overfor republikkens ledelse og samarbejder iøvrigt med kommunisterne i Rusland. Desuden har de modtaget besøg af udenlandske kommunister og andre sympatisører.

Samtidig med at dette interview renskrives har Donetsk-regeringens pressetjeneste meddelt, at en militærambulance, der med chauffør og to kvindelige sygeplejersker forrige nat var kaldt ud til en landsby  i frontområdet, blev ramt af en anti-tanksgranat affyret fra Den Ukrainske Hærs 93. brigade. Dermed skal endnu tre menneskeliv tilføjes listen over 10.000 ofre for en meningsløs krig, der støttes af NATO og EU.