“Det nye arbejdsliv: Management by stress”. Sådan lyder titlen på freelancejournalisten og forfatteren Mikael Nybergs bidrag til den faglige tænktetank Katalys’ rapportserie "Klasser i Sverige".

På verdensplan har der for-modentlig aldrig været så mange industriarbejdere i fremstillingsindustrien som i dag.
Mikael Nyberg

Management by stress, ledelse gennem stress, er en vigtig  del af lean-production eller toyotamodellen, som den også kaldes, eftersom den er blevet hentet i bilproducentens fabrikker i Japan. Lean bygger på to principper: Just-in-time og planlagt underbemanding.

Leverancerne skal ske just-in-time, præcis når der er brug for dem i næste led i produktionskæden. Det mindsker lagerbeholdningen og øger kapitalafkastet. Samtidig pålægges personalet et pres om at arbejde fejlfrit i den takt, som produktionskæden kører i. Dette pres forstærkes af den planlagte underbemanding. Arbejderne tvinges til at arbejde hurtigere og tage initiativer til effektivisering af arbejdet.

– Fra underleverandør til detailhandler, det er idealet, siger Mikael Nyberg, da Proletären slår sig ned sammen med ham med hver sin tallerken med farsbrød og kartofler, som er dagens frokost på Lysestrandsugen, hvor han netop har holdt foredrag om emnet.

– Men just-in-time-produktionen indebærer også, at hele kæden bliver uhyre følsom overfor den mindste forstyrrelse, hvilket betyder, at barev en eneste strejke på kort tid kan få store konsekvenser. Og det er i det lys, at man skal se forslaget om begrænsning af strejkeretten. Modstanderne er mere bevidste om, hvad arbejderene kan afstedkommen, end vi selv er.

Fire myter om arbejdslivet

I rapporten tager Mikael Nyberg udgangspunkt i fire almindelige myter om arbejdsmarkedet og økonomien, hvor den ene netop er, at samlebåndet ikke længere kører. De øvrige er, at det ensformige rutinearbejde forsvinder, at en voksende servicesektor fortrænger den industrielle kapitalisme, og at de store virksomheder opløses i netværk af små selvstændige producenter.

Påstande som borgerlige økonomer og liberale meningsdannere gentager som mantra på ledersider og debatfora.

Med en omfattende research og med det arbejdende menneskes virkelighed i centrum modbeviser Mikael Nyberg dem alle sammen.

De, som har læst Kapitalen.com, genkender både fremgangsmåden og problemstillingerne. I bogen fra 2001 nedsablede Mikael Nyberg hensynsløst forestillingen om, at den vestlige verden er gået ind i et postindustrielt samfund, hvor modsætningerne mellem klasserne er et overstået kapitel.

At det ensformige rutinearbejde er ved at forsvinde og erstattes af robotter, mens der sker en tilvækst af “vidensarbejde”, stemmer heller ikke overens med virkeligheden. Faktisk fører datamatiseringen til, at hundredtusindvis af arbejdere via Amazon MTurk sidder time efter time og taster data ind på akkord – et alt andet end kreativt og afvekslende arbejde.

Samtidig lægges flere og flere rutinemæssige indtastningsopgaver over på andre faggrupper, hvilket ikke mindst ansatte inden for sundhed og omsorg kan bevidne.

– Når man spørger folk om, hvad de rent faktisk laver på deres arbejde, så er der ikke færre rutinemæssige opgaver – tværtimod – uanset om faget er klassificeret som rutinemæssigt eller ej.

At selvkørende biler vil erstatte erhvervschauffører, anser Mikael Nyberg som ganske usandsynligt.

– Du har sikkert hørt tale om disse kunstige intelligenser, som har besejret skakmestre, og som vandt i det asiatiske spil Go. Men der er en betydelige forskel på regelstyrede spil og en bil, som er ude i trafikken, hvor der nærmest er et uendeligt antal parametre at tage hensyn til, såsom vejrliget og at andre chauffører ikke følger trafikreglerne. Altså må man stadig have nogle, som sidder over overvåger kørslen og kan gribe ind, hvis der sker noget.

Spørger man folk om, hvad de faktisk laver på deres arbejde, er der ikke færre rutinemæssige opgaver, tværtimod, uanset om faget er klassificeret som rutinemæssigt eller ej.
Mikael Nyberg

Hvordan er det så med det, at den industrielle kapitalisme i stigende grad fortrænges af servicesektoren? Stemmer det overens med virkeligheden?

– Det er er statistisk fænomen, siger Mikael Nyberg.

– Industrivirksomhederne udliciterer stadig flere opgaver, som de tidligere selv tog hånd om. Tidligere var rengøringspersonalet ansat i ABB og hørte da med til industrisektoren. Nu er rengøringen en tjeneste, som virksomheden køber af en anden virksomhed, så tilhører rengøringspersonalet pludseligt servicesektoren.

Men der forsvinder jo samtidigt en hel del industriarbejdspladser til udlandet.  

– Ja, det stemmer. Det der med udflytningen er også meget vigtigt. Og på verdensplan har der formodentlig aldrig været så mange industriarbejdere, altså i fremstillingsindustrien, som i dag.

Servicesektoren industrialiseres

– Min vigtigste kritik handler om, at der foregår en massiv industrialisering – også af servicesektoren, hvor man får samme type af industrielle arbejdsprocesser som i fremstillingsindustrien.

Mikael Nyberg mener, at stressede ansatte i hjemmeplejen og lagerarbejdere med den automatiske stemmen i øresneglen, som fortæller dem, hvor de skal gå hen, begge er udsat for samme bestræbelse: At opsplitte, standardisere og kontrollere deres arbejde, som industriarbejderne har været udsat for siden forrige århundredeskifte. Så vi er tilbage ved myten om, at rutinearbejdet er på vej ud.

Det er altså kampen mellem klasserne – for eksempel kampe på arbejds-pladserne – som driver udviklingen fremad.
Mikael Nyberg

Den sidste myte er måske den, som er nemmest at angribe, at de store virksomheder bliver opløst i netværk af små, selvstændige producenter. Mikael Nyberg mener, at metaforen om netværk er vildledende.

– Det betyder jo ikke meget andet end, at alt hænger sammen, og det er jo svært at indvende noget imod det. Spørgsmålet er jo, hvad det er for et netværk. Er det et edderkoppespind, hvor edderkoppen sidder i midten og rager overskuddet til sig, eller er det en pyramide, hvor nogen sidder i toppen og tager det?

Selvom de store virksomheder udlægger dele af deres virksomhed til eksterne aktører, så giver de ikke magten fra sig, mener Mikael Nyberg.

– Underleverandørerne bliver en form for vasaller for verdensmarkedets fyrster, som han beskriver det og eksemplificerer det med taxibranchen.

– Taxachaufførerne, som kører for Cabonline, koncernen der ejes af en kapitalfond i USA, er formelt ikke ansat af Cabonline. Cabonline ejer varemærket og aftalen med banken – det vil sige betalingssystemet, præcis som Uber. Enten er chaufførerne selvstændig vognmand eller er ansat hos en vognmand. En del af disse virksomheder har kollektiv overenskomst og ansættelsesrettigheder for de ansatte og så videre, men i praksis er ansættelsesbeskyttelsen ophævet. Cabonline kan når som helst udelukke en chauffør fra betalingssystemet, og så opstår der jo arbejdsmangel hos vognmanden med den konsekvens, at chaufføren bliver fyret med arbejdsrettens samtykke. I virkeligheden er de jo slaver under denne kæmpekoncern med selskaber i hele Europa.  

Tilbage til daglejerne

Mikael Nyberg sammenligner dagens arbejdsmarked med, hvordan hans morfar som skovarbejder i 1920’erne blev brugt af bønder med hest og vogn, som så bød ind hos skovbrugene om at fælde skov, præcis som med dagens udbud.

– Hvis skovarbejderne efterfølgende besluttede: Vi tager ikke arbejdet til denne løn, så blev der kamp til stregen. Morfar sad fængslet i tre måneder i Östersunds arresthus for slagsmål med strejkebrydere. Men da det senere lykkedes at organisere sig og få det her ordnet, så fungerede løndumpingen jo ikke længere.

Det førte så til, at skovbruget tog direkte kontrol med arbejdsprocessen og så småt begyndte at mekanisere den med motorsave og lastbiler.

– Nu er skovbruget på sæt og vis tilbage til der, hvor min morfar og hans kammerater var. Nu må du låne to-tre millioner af banken for købe en skovningsmaskine og køre på kontrakt for firmaer i skovbruget. Man er formelt selvstændig, men reelt slaver du for banken og skovbruget. Det er det samme på fragtområdet. Jeg talte med en lastbilchauffør, som var vognmand med egen lastbil, der måtte køre døgnet rundt. Han og sønnen deltes om det. Men ligeså snart renterne faldt, og banklånet blev lettere at afdrage, sænkede virksomhederne priserne på fragt.

Selvom de store virksomheder udlægger dele af deres virksomhed til eksterne aktører, så giver de ikke magten fra sig.
Mikael Nyberg

Hånd i hånd med hele denne udvikling, som Mikael Nyberg beskriver, går ødelæggelsen af arbejdsmarkedet via vikarbureauer, tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og en passiviseret fagbevægelse.

Når arbejdspladserne outsources, forsvinder også de faglige aftaler og de rettigheder, som arbejderne har haft på virksomheden, selv om de stadig udfører samme arbejde på samme arbejdsplads. Og jo større kløften bliver mellem de arbejdere, der er fastansat, og de som må klare sig igennem med med usikre ansættelser, desto mere lønsomt bliver det at outsource.

Længst nede i hierarkiet

Længst nede i hierarkiet ligger indvandret arbejdskraft, flygtninge med midlertidig  opholdstilladelse og papirløse, som arbejder under de mest utrygge forhold.

– De indvandrere, der kom 1960’erne, de kom til Sverige med en arbejdsformidling som var centrum for formidling af arbejdskraft, med en boligformidling og et boligbyggeri, som fungerede. Nu kommer de til et land, hvor den sociale infrastruktur er i opløsning, og alle skal bare tjene penge på dem for at stoppe dem i egen lomme.

– Migranterne ved, at i Sverige er der mangel på arbejdskraft, og man får arbejde. Det får de at vide gennem forskellige kontakter: “Kommer du hertil, får du arbejde på den her restaurant” og så  videre. Og migrationen drives af forarmelsen i verdens periferi og efterspørgslen på billig arbejdskraft i kapitalismens kernelande.

De samme liberale meningsdannere, som argumenterer for de myter, som Mikael Nyberg modbeviser, påstår også, at det er den nye teknik, som driver udviklingen fremad. Men det afviser Mikael Nyberg også.

– Toyotamodellen voksede frem, før der fandtes computere på fabriksgulvet, og den eneste fabrik, hvor Adidas har højautomatiseret skoproduktion på, er helt marginal i deres produktionssystem. Der er ingen ambitioner om at udvikle den i Asien. Ikke fordi der ikke er muligheder, men fordi det er mere lønsomt at lade arbejderne sidde ved gammeldags symaskiner.

Det er altså kampen mellem klasserne – for eksempel kampe på arbejdspladserne – som driver udviklingen fremad. Skovbruget i Jämtland indførte først maskiner, da Mikael Nybergs morfar og hans arbejdskammerater tilkæmpede sig bedre og tryggere ansættelsesforhold. Det samme skete, da ansatte fra vikarbureauer, som arbejdede på ICA’s lager i Helsingborg  tog kampen op imod usselt arbejdsmiljø på terminalen for tomme sodavands- og øldåser.

– De begyndte at arbejde efter reglerne, hvilket tvang virksomheden til at give dem maskiner, trucks og udluftning og alt sådan noget. Siden blev lagret nedlagt og erstattet af maskiner. Det er et eksempel på, hvordan arbejdslampe driver den tekniske udvikling fremad.

Men er det ikke et argument mod at tage kampen op på arbejdspladsen, at man risikerer at miste sit arbejde?

– Jo, men erfaringen om kollektiv kamp har de jo med sig til næste sted. Og det er jo et fremskridt for menneskeheden, at vi kommer af med dårlige arbejdsforhold. Så i det hele taget må man se det som et fremskridt.

Og selv på de “nye” arbejdspladser med utrygge ansættelsesvilkår er der mulighed for at hæve stemmerne og tage kampen op sammen med sine arbejdskammerater. Mikael Nyberg tager eksemplet med budene hos Uber Eats i London, der ligesom Foodora benytter lavt betalt arbejdskraft, som arbejder på provision.

– De kendte ikke hinanden og mødtes aldrig, så hvordan skulle de kunne organisere en faglig aktion? Jo, de løste det ved at bestille pizzaer gennem Uber Eats, og så kom pizzabudet, og de kunne snakke sammen.