14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

John Bolton truer FN's straffedomstol

USA rsler med sablen

John Bolton truer FN's straffedomstol

John Bolton, sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, truer FN's internationale straffedomstol i Haag og alle dens ansatte med anholdelse, hvis de retsforfølger amerikanske statsborgere.

John Bolton er utilfreds med, at straffedomstolen ICC i november 2017 indledte undersøgelser af USA's militære krigsforbrydelser i Afghanistan.
FOTO: Gage Skidmore/CC 3.0
1 af 1

I en tale til det amerikanske Federalist Society i mandags truede John Bolton, Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, FN's  Internationale Straffedomstol (ICC) og dens dommere. 

Vi vil svare igen mod domstolen og dens personale med de midler, der er i amerikanske lovgivning.
John Bolton

Bolton er utilfreds med, at straffedomstolen i november 2017 indledte undersøgelser af USA's krigsforbrydelser i Afghanistan. Specifikt handler det om, hvordan USA har behandlet fanger, der  blandt andet har været udsat for torturmetoden "waterboarding".

>> LÆS OGSÅ: Palæstina bliver observatør i straffedomstol

– I dag, på årsdagen for den 11. september, ønsker jeg at levere en klar og utvetydig besked på vegne af USA's præsident. USA vil bruge alle nødvendige midler for at beskytte vores borgere og vores allierede fra uretfærdig retsforfølgelse af denne illegitime domstol, sagde Bolton ifølge tv-stationen CNN.

Han understregede at USA allerede i 2002 vedtog en lov, der bemyndiger præsidenten til at bruge alle midler, herunder magtanvendelse, for at forhindre retsforfølgelse af amerikanske borgere.

John Bolton truede direkte ICC's dommere. 

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 15.0px 0.0px; line-height: 23.0px; font: 20.0px Helvetica; color: #444444; -webkit-text-stroke: #444444}
span.s1 {font-kerning: none}

– Vi vil svare på domstolen og dens personale med de midler, der er i amerikanske lovgivning. Vi vil forbyde dets dommere og anklagere at komme ind i landet. Vi vil indføre sanktioner mod dets finansielle system, og vi vil retsforfølge dem i det amerikanske juridiske system. Vi vil gøre det samme for ethvert firma eller stat, der støtter retsforfølgelse af amerikanere, sagde John Bolton.  

Bolton er også vred over, at ICC skal undersøge overgreb mod palæstinenserne. Han sagde, at der har været "snak" om at straffedomstolen skal undersøge "israelske byggeprojekter af boliger på Vestbredden" – med andre ord, de illegale israelske bosættelser.

I 1998 blev 120 lande enige om at oprette ICC, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. sep. 2018 - 10:55   18. sep. 2018 - 11:52

Folkeret

rj@arbejderen.dk
ICC-domstolen
  • ICC startede sit arbejde i 2002.
  • I 1998 blev 120 lande enige om at oprette en domstol, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
  • I dag er 123 lande med i ICC.
  • Den 11. april 2002 havde 60 lande underskrevet den såkaldte "Romstatut", som er grundlaget for ICC's virke, og dermed trådte domstolen i kraft.
  • Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten, rejser. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Det gælder blandt andre USA og Israel.
  • FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.