Palæstinenseren Khaled Barakat ryster på hovedet. USA's præsident Donald Trump har lovet, at hans administration snart kommer med "århundredets fredsplan" for løsning af konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Det zionistiske Israel, USA og de de reaktionære arabiske regimer er gået sammen for at knuse den palæstinensiske sag.
Khaled Barakat

Trump vil have, at spørgsmålet om palæstinensernes fremtid helt tages af bordet, så fokus skifter til kampen mod Iran, siger palæstinenseren.

Den 46-årige Khaled Barakat er venstreorienteret palæstinenser, forfatter og koordinator for kampagnen for løsladelse af PLFP's generalsekretær, Ahmad Sa'adat.

PFLP står for Folkefronten for Palæstinas Befrielse og er på både USA's og EU's terrorliste, selv om organisationen er den tredjestørste politiske kraft blandt alle palæstinensiske grupper, næst efter Fatah og Hamas.

PFLP er den største marxistiske palæstinensiske modstandsorganisation.

– Trump har med sin århundredets fredspan ikke noget reelt at komme med. USA siger, efter at landet i maj flyttede sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, at Jerusalem er israelsk, og at det ikke længere er et spørgsmål på forhandlingsbordet. Trumps kommende plan er tom snak, siger Khaled Barakat under en samtale med Arbejderen.

Århundredets fredsplan?

Hovedpointen i Trumps store fredsplan er ifølge det israelske medie DEBKAfile.com, at Vestbredden og Jordan skal indgå et statsforbund. Dette forslag kom USA indirekte med i sidste måned.

Desuden giver Trumps fredsplan palæstinenserne begrænset suverænitet over halvdelen af den besatte Vestbred og foreslår at udnævne byen Abu Dis øst for Jerusalem til ny palæstinensisk hovedstad, mens de israelske bosættelser på Vestbredden samt Israels kontrol over Østjerusalem skal bibeholdes. 

Palæstinenseren har i årtier haft som et hovedkrav, at Jerusalem skal være hovedstad i en palæstinensisk stat.

– Den eneste grund, til at Trump snart fremlægger planen, er, at den traditionelle palæstinensiske ledelse under Mahmoud Abbas' myndighed er så svag, tandløs og har overgivet sig fuldstændigt politsk, siger Khaled Barakat, der er kendt for at diskutere perspektiverne for PFLP og dele deres analyser.

Mellemøsten knust

Barakat tilføjer, at en anden grund er palæstinensernes alvorlige situation i Gaza og andre steder under besættelse. Alt er smadret. Økonomien ligger i ruiner.

– De palæstinensiske kapitalister accepterer den såkaldte selvstyreregering for at sikre deres egne smålige interesser i bytte for enhver reel uafhængighed, siger palæstinenseren, der er på rundtur i Europa for at fortælle om situationen.

Selvstyret er ledt af det politiske parti Fatah, der i Khaled Barakats optik er repræsentanter for det palæstinensiske borgerskab.

Khaled Barakat mener også, at Trump kun kan fremlægge sin såkaldte fredsplan, fordi den arabiske verden "politisk er knust og plaget af blodige krige og uro".

– Se på Libyen, som er totalt smadret af Vestens bomber. Imperialismen hærger overalt i verden, især i Mellemøsten, mener palæstinenseren.

Ifølge Khaled Barakat har stærke kræfter stukket hovederne sammen for at få rykket fokus væk fra at få løst konflikten i Palæstina.

– Det zionistiske Israel, imperialisterne i USA og andre vestlige lande, samt de reaktionære arabiske regimer, anført af Saudi-Arabiens kong Bin Salman, er gået sammen for at knuse den palæstinensiske sag. De vil have spørgsmålet helt af bordet, så fokus skifter til kampen mod Iran, siger palæstinenseren.

Kritik af Oslo-aftalerne

Men palæstinenseren er også meget kritisk overfor selvstyremyndigheden (PA), der forvalter dele af den israelsk besatte Vestbred.

– Palæstinensisk politi koordinerer patruljer med den israelske besættelsesmagt. Det er helt uhørt. Fatah har udspillet sin politiske rolle især siden 1993, hvor den såkaldte Oslo-proces blev sat i gang, mener Khaled Barakat.

Oslo-aftalerne, som den palæstinensiske præsident Yassir Arafat anerkendte på vegne af PLO, anerkendte Israels ret til at eksistere. Til gengæld skulle der i løbet af fem år oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, mens Israel skulle ud af de besatte områder.

Israel løb fra alle løfter og afbrød endeligt fredsforhandlingerne i 2010. Fra Oslo-aftalen i 1993 og frem til år 2000 blev antallet af bosættelser fordoblet. 

– Her 25 år efter Oslo-aftalen kan vi se, at vi tabte alt. Desuden mistede PLO sin status som det palæstinensiske folks eneste legitime repræsentant, mener Barakat.

Han retter på kasketten, tøver, ser lidt trist ud, men fortsætter så energisk.

– PA-ledelsen og det palæstinensiske kapitalistiske projekt dræber indholdet, selve kernen i PLO. I dag har Mahmoud Abbas og hans fløj overtaget den såkaldte palæstinensiske ledelse. Beslutninger træffes ikke længere af PLO, men af PA, kritiserer Khaled Barakat.

Den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO er en paraplyorganisation, der samler organisationer på den palæstinensiske politiske scene, lige fra Fatah til de venstreorienterede DFLP (Den demokratiske Front for Palæstinas befrielse) og det marxistiske PFLP. Hamas, der er islamisk, er ikke med i PLO. 

Khaled Barakat mener, at PA efter al sandsynlighed samarbejdede med Israel og andre aktører i arrestationen og fænglingen af PFLP's leder Ahmad Sa'adat, der fandt sted i 2006 på Vestbredden.

Britiske politifolk bevogtede fængslet for PA, men forlod det pludseligt den 14. marts 2006. Herefter rykkede israelske soldater ind, kidnappede PFLP-lederen og bragte ham til Israel. Her er han idømt livsvarigt fængsel for terrorisme ved en israelsk militærdomstol.

Han mener, at med Oslo-aftalerne forpligtede selvstyremyndigheden sig til at arbejde sammen med besættelsesmagten Israel  om sikkerheds- og efterretningsarbejde. USA finansierede for eksempel uddannelsen af palæstinensiske sikkerhedsfolk i Jordan, USA og Israel. 

EU, USA og ngo'erne

Barakat mener, at palæstinensiske ngo'er på Vestbredden og i Østjerusalem spiller en helt speciel rolle.

– Jeg mener, at donorpenge kom til at styre. Fra EU, USA og reaktionære arabiske regimers side satsede man bevidst på ngo’erne som instrumenter til at kunne kontrollere Palæstina. EU og USA delte faktisk opgaverne mellem sig. USA finansierede selvstyrets sikkerhedssystemer, mens EU betalte for de civile ngo'er, siger palæstinseren.

Selvkritik

Trods kritikken af PA-ledelsen mener Barakat, at palæstinenserne befinder sig på den nationale befrielseskamps stadie, og at det her gælder om at samle alle nationale kræfter, ikke kun venstrefløjen. Dog mener han, at den palæstinensiske venstrefløj må skærpe tonen i forhold til især Fatah.

– PFLP må yde selvkritik for at have underprioriteret den interne kamp, blandt andet i fagbevægelsen – for ikke at have taget kampene mod det palæstinensiske borgerskab. Vi ser for eksempel meget sjældent, at venstrefløjen tager initiativ til strejker. Det må ændres, mener Barakat.

The Great Return-march

Trods den konkrete modgang nationalt og globalt for den palæstinensiske befrielseskamp, mener Khaled Barakat, at der bestemt er lys for enden af tunnellen.

– I Gaza har der siden 30. marts været omfattende protester for palæstinensernes ret til at vende tilbage til deres hjemland, deres forældre eller bedsteforældre blev fordrevet fra i 1940'erne. Mange af de især unge, der protesterer i Gaza med Great March of Return, kan med det blotte øje se de landsbyer, deres familier kom fra, men som nu er en del af Israel.

For Khaled Barakat er de vilkårlige nedskydninger af civile palæstinensere i Gaza, der deltaget i marcher for tilbagevenden, en "øjenåbner" for mange uden for Palæstina, der hidtil ikke har deltaget eller støttet boykot af Israel eller støttet frihedskampen. Siden 30. marts er 193 palæstinensere skudt ned og dræbt.

– Israel og de vestlige medier, velsagtens også jeres, påstår, at det er Hamas, der sender civile ud på gaden for at slås. I virkeligheden er det samtlige palæstinensiske politiske grupper, der samarbejder om The Great March of Return, dog især PFLP og Hamas. Samarbejdet er lige så åbent, som i fængslerne, hvor politiske uoverensstemmelser viger for den politiske enhed, siger Khaled Barakat.

Han mener, at begivenhederne i Gaza giver boykotbevægelsen BDS (boykot, de-investeringer og sanktioner) et stort boost. 

– Israel er og bliver en både racistisk og kolonialistisk stat, som er dømt til at gå i opløsning. Jeg mener, at Israel på et tidspunkt går hen og bliver en byrde for imperialismen, ligesom vi har set andre steder i verdenshistorien, som for eksempel i Sydafrika.

Håb om total boykot af Israel

Khaled Barakat smiler for første gang under interviewet. 

– BDS er en bevægelse uden for Palæstina. Endvidere er boykotbevægelsen "mere end’ BDS". For eksempel går Boykot Israel i Danmark – der blev dannet i 2002 – det vil sige tre år før BDS, ind for en generel boykot af Israel: økonomisk, akademisk og kulturel.  

BDS har tre krav: stop Israels apartheid, stop besættelsen og for flygtningenes ret til tilbagevenden. Dette er kun minimumskrav. Ikke maksimumkrav, det vil sige befrielse, siger Barakat.

– Men BDS er en vigtig bevægelse, fordi den går efter de store multinationale selskaber samt organiserer kampagner, som undertiden fører til sejre, for eksempel kampagnen mod G4S.

Palæstinenseren, der bor i Beirut, tøver en anelse, men slutter så med et stort smil.

– Boykotbevægelsen var vigtig for apartheidstyrets fald i Sydafrika. Det samme vil gælde her!