Når det private arbejdsmarked skal forhandle nye overenskomster i 2020, så kræver unge medlemmer af Malerforbundet højere løn. Og det vil ikke gøre noget, hvis forbundet bakker kravet op og lader fanerne blafre lidt oftere, end det var tillfældet ved overenskomstforhandlingerne i 2017.

Det er svært at få dygtige svende, hvis mestrene ikke opretter ordinære lærlingeaftaler.
Nanna Svane, MFD Ungdom

Det mener Nanna Svane, der er formand for MFD Ungdom. 

– En startløn på sølle 55 kroner i timen er ganske enkelt rystende lav. Alt stiger - det gælder priser på mad, bolig og transport, og hvis lærlingelønnen fastholdes på det nuværende niveau, så får vi et dårligere liv, siger ungdomsrepræsentanten til Arbejderen i en pause på andendagen af forbundets kongres. 

I betragtning af at malermestrene har fået mere at lave og tager højere priser ved kunderne, mener den 29-årige autolakerer, det kun er rimeligt, at eleverne får en større bid af den vækst og profit, som de er med til at skabe i virksomhederne.

Opbakning til lønkravet

Kravet om højere løn indgik i et forslag til udtalelse, som lærlingenes landsledelse havde stillet til kongressen, og 98 delegerede rakte stemmekortet op som signal på deres opbakning til de unge autolakerere, skiltemalere og malere.

Lærlingenes krav, om at de skal have flere penge ind på lønkontoen end i dag, går stik mod arbejdsgivernes inderste ønsker. Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 luftede arbejdsgiverne således tanken om at sætte lønnen til lærlinge ned på SU-niveau.

– Men det er en helt gal vej at bevæge sig ud af. Det vil primært ramme dem, der er bogligt svage, og så har det social slagside, mener Nanna Svane. 

De unges forslag til udtalelse indeholdt også kravet om et opgør med de mange korttidsaftaler, som lærlinge bliver tvunget ud i for at gennemføre en faglært uddannelse.

Flere ordinære lærlingeaftaler

– Mestrene siger, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, at de mangler dygtige faglærte malersvende. Men det er svært at få dygtige svende, hvis mestrene ikke opretter ordinære lærlingeaftaler, mener Nanna Svane. 

På de erhvervsuddannelser, som Malerforbundet favner, findes der eksempler på lærlinge, der i løbet af uddannelsen er i praktik ved tre-fire forskellige virksomheder.

Nanna Svane er klar i mælet:

– Det er enormt stressende og svært at koncentrere sig om at lære faget, hvis man også skal bekymre sig om, hvor man nu kommer i praktik, når næste skoleperiode slutter. Det er meget uforstående, at mestrene ikke indgår flere ordinære aftaler, når de får stadig mere at lave.

Spytter din mester også på dig?

Endelig peger de unge i deres udtalelse på nødvendigheden af at gøre noget ved det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, både i firmaerne og på erhvervsskolerne. 

– Desværre hører vi tit om elever, der har det svært psykisk med en mester eller en svend. På et møde var der en kvindelig lærling, der spurgte, om vi andre også oplevede at blive spyttet i hovedet, når mester blev sur. Andre bliver chikaneret med tilråb, og på større byggepladser er der eksempler på chikane fra andre håndværkere, fortæller lærlingeformanden.

Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø, så handler det om at hjælpe de unge på arbejdspladsen til at passe på sig selv. Informere dem når arbejdet involverer kemiske stoffer. Hjælpe dem med at få udleveret og bruge personlige værnemidler. 

Stemmeret i hovedbestyrelsen

Ikke nok med at Malerforbundets unge delegerede fik tilslutning til deres udtalelse. Inden fredagens arbejde på kongressen var omme havde de fået yderligere en fjer i hatten, idet de delegerede vedtog at MFD Ungdom frem over deltager i hovedbestyrelsesmøder med stemmeret.