Grundlovskommissionen har i det store og hele fremlagt et forslag til en ny cubansk grundlov, hvor det socialistiske grundlag fastholdes.

Forslaget bygger på de såkaldte økonomiske og sociale retningslinjer, som blev diskuteret ved en national folkelig debat i 2010-11, og som med en række ændringer blev vedtaget af Nationalforsamlingen i december 2011.

Målet er en bæredygtig udvikling, som sikrer individuel og kollektiv velfærd, lighed og retfærdighed.

Forslaget til en ny grundlov er efter vedtagelsen i Nationalforsamlingen i slutningen af juli sendt ud til debat i befolkningen mellem 13. august og 15. november. Forslaget skal derefter gennemarbejdes i lyset af tilbagemeldingerne fra debatten, hvorefter et endeligt forslag ventes sendt til folkeafstemning i december 2018.

Det udsendte forslag bekræfter Cubas politiske, sociale og økonomiske system som socialistisk og ligeledes det kommunistiske partis ledende rolle i samfundet og staten.

Staten beskrives som en socialistisk retsstat, demokratisk, uafhængig og selvstændig, baseret på indbyggernes arbejde, værdighed og etik.

Det grundlæggende mål er, at alle kan nyde politisk frihed, lighed, retfærdighed og ligeværd, solidaritet, medmenneskelighed og velfærd samt både individuel og kollektiv velstand.

En sammenfatning af forslaget til ny grundlov:

Den indeholder et forord og 224 paragraffer. Den er opdelt i 11 afsnit, 24 kapitler og 16 sektioner. Den socialistiske og revolutionære stats politiske grundlag forbliver uforandret, og målet er en bæredygtig udvikling, som sikrer individuel og kollektiv velfærd, lighed og retfærdighed.

De landvindinger, som er vundet med revolutionen skal bevares og forbedres.

De statslige organer, deres ledelser og ansatte har pligt til at respektere og tjene samt opretholde tæt forbindelse til befolkningen.

Grundloven befæster de principper, som har styret Cubas udenrigspolitik hidtil: Respekt for international ret og staternes selvbestemmelse, den forkaster alle former for terrorisme – især statsterrorisme, den tager afstand fra al spredning af atomvåben samt deres anvendelse og fra alle masseødelæggelsesvåben og masseudryddelsesvåben.

Den beskytter og bevarer miljøet og bekæmper klimaforandringer. Den forsvarer en demokratisering af cyberspace og fordømmer, at cyberspace anvendes til at undergrave og destabilisere selvstændige stater.

Det økonomiske system bygger på hele folkets socialistiske ejerskab til de grundlæggende produktionsmidler samt de statslige virksomheder som den socialistiske økonomis dominerende form, idet disse skal drives uafhængigt i henhold til de vedtagne ”retningslinjer”.

Markedets rolle og de nye ejerformer samt udenlandske investeringer godkendes i henhold til de nævnte ”retningslinjer”, som blev vedtaget ved en folkeafstemning i 2011.

Den eksisterende private ejendomsret til jord videreføres med de nugældende begrænsninger, så overdragelse kun er mulig i arv til nærmeste familie eller til et kooperativ. Ligeledes fastholdes statens forkøbsret til en rimelig pris.

Når det gælder statsborgerskab, så anerkendes dobbelt statsborgerskab, men det gælder, at ”cubanere bosat i Cuba er omfattet af cubanske lovgivning og kan ikke påberåbe sig noget andet statsborgerskab”.

Rettigheder og pligter

I en oplistning anføres et bredt spektrum af rettigheder, som Cuba tilslutter sig i overensstemmelse med international ret. Og grundlovsforslaget bekræfter retten til gratis sundhedsvæsen og uddannelse fra børneklasse til universitetsniveau.

Teksten bekræfter borgernes ret til en regelfæstet domstolsbehandling, der omfatter, at en person betragtes som uskyldig, indtil andet er bevist, samt genintegration i samfundet efter at en straf er afsonet.

Anklagede og dømte skal behandles med værdighed og med respekt for fysisk, psykisk og moralsk integritet. Anklager skal rejses, og straf skal udmåles af kompetente, uafhængige og upartiske domstole, som baserer sig på lovgivning. Tiltalte får udtrykkelige rettigheder, som ikke kan brydes af statslige organer eller personer.

Samtidigt fastslås borgernes civile og politiske pligter: At bidrage til de offentlige udgifter, vise respekt for myndighederne og myndighedspersoner, beskytte og bevare fælles ejendom og værdier, som skal gavne hele befolkningen.

Der er trosfrihed. Alle har ret til at bekende sig til en religiøs tro eller ikke gøre dette. Det er tilladt at skifte tro og at udøve sin tro frit med respekt for andre trosretninger i henhold til loven.

Grundloven fastslår statens, samfundets og familiens pligt til at beskytte og hjælpe ældre og handicappede, der skal tilbydes rehabilitering for at opnå forbedret livskvalitet.

Kravet om social og juridisk lighed og ligestilling skal imødekommes med et fortsat lovarbejde omkring køn, seksualitet, etnicitet og mennesker med funktionsnedsættelse.

De personlige rettigheder kan alene begrænses af hensynet til andres rettigheder, den fælles sikkerhed, den almene velfærd, respekten for helheden samt grundlovens bestemmelser og deraf følgende lovgivning.

Stat og demokrati

Nationalforsamlingen er øverste besluttende organ i forhold til grundlov og øvrig lovgivning.

Statsrådet med præsident og vicepræsidenter vil ifølge det nye forslag til grundlov fortsat være Nationalforsamlingens stående udvalg.

Som noget nyt indskrives posterne som republikkens præsident, vicepræsident, regering og regeringschef i paragraffer i grundloven.

Præsidenten er statschef og vælges af Nationalforsamlingen blandt dens valgte medlemmer. En præsident kan vælges til to perioder à fem år, hvorefter genvalg ikke er mulig.

Regeringen, som nedsættes af Nationalforsamlingen, er republikkens højeste udøvende og forvaltende magt. Den arbejder under ledelse af en statsminister – en post som den nye grundlov foreslår oprettes.

Når det gælder domstolene er den vigtigste nyhed at kunne kombinere professionelle dommere med ikke-professionelle (folkevalgte nævning/domsmænd). Men det er ikke ikke en tvungen ordning, at domstole skal ledes af juridiske dommere.

I den nye grundlov lægges der op til, at der under institutionen Republikkens Revisorer oprettes et permanent Nationalt Valgråd.

I dag indledes valgene med, at Cubas store organisationer og bevægelser udpeger medlemmer til valgkommissioner på nationalt plan samt i provinserne og kommunerne. Cubas LO (CTC) har hidtil haft formandsskabet for disse valgkommissioner.

Det strategiske forsvarsprincip, der er kendt som ”Hele Folkets Krig”, fastholdes.

Med hensyn til den lokale folkemagt og dens organer så foreslås det, at de valgte provinsråd afskaffes og erstattes af en provinsbestyrelse under ledelse af en guvernør, der udpeges af Nationalforsamlingen. Provinsbestyrelsen sammensættes af borgmestrene og kommunalcheferne for kommunerne i hver provisen.

Cuba har 168 kommuner og 16 provinser. Så en provins består af 10-12 kommuner.

Det foreslås, at valgperioderne for kommunalråd (og den nye type provinsbetyrelser) forlænges fra i dag 2,5 år til fem år. Grundloven lægger op til et øget kommunalt selvstyre, som skal muliggøre, at de lokalt valgte hurtigere og bedre kan tage sig af indbyggernes problemer. 

Grundlovsforslaget lægger særlig vægt på at garantere adgangen til lokal deltagelse, til at stille spørgsmål og fremlægge forslag til kommuneforsamlingerne. Der foreslås regler, som sikrer adgang til at indkalde til folkelige debat/borgermøder, og som sikrer, at kommunen på fastlagte måder tager hånd om forslag, klager og kritik.

Forsvar og sikkerhed

Et afsnit i det nye grundlovsforslag handler om nationalt forsvar og sikkerhed. Det skal fortsat opfyldes inden for rammen og det strategiske forsvarsprincip, der er kendt som ”hele folkets krig”.

Det foreslås, at Det Nationale Forsvarsråd, som et af statens højeste organer, leder landet i tilfælde af undtagelsestilstand og katastrofer.

Grundloven fastslår et udtrykkeligt forbud mod at forhandle med fremmede magter, mens disse angriber, truer eller søger at afpresse Cuba.

Af Artikel 221-224 fremgår det, at grundloven fremover kan ændres på initiativ af præsidenten, flertallet i statsrådet, flertallet i ministerådet, eller hvis mindst en tredjedel af medlemmer af Nationalforsamlingen skriver under på et krav. Tilsvarende kan en begæring underskrevet afmindst 50.000 vælgere igangsætte en ændring af grundloven.

Samlet set handler det om et grundlovsprojekt, som skal befæste og videreudvikle et socialistisk, demokratisk, velstående og bæredygtigt samfundssystem. Artikel 3 fastslår således udtrykkeligt socialismens og det politisk-økonomiske systems ukrænkelighed.