Selvom arbejderklassen har ryggen mod muren, så sker der en optrapning af faglig aktivitet.

– Vi oplever en stigende optimisme i forhold til aktivisme og troen på, at bevægelse og fælles handling kan føre til sejre, sagde Jan Mathisen, da han i lørdags bød velkommen til konference, arrangeret af det faglige udvalg i Kommunistisk Parti.

Vi stemte ja på grund af kampen og det fælles resultat, og fordi vi afviste modpartens krav. 
Helene Caprani, Gymnasielærer

Cirka 40 kvinder og mænd fra hele landet havde fundet vej til København for at diskutere de udfordringer, som den aktive del af fagbevægelsen står overfor.

Optimismen og de tværfaglige aktiviteter er opstået i kølvandet på overenskomsterne på det private arbejdsmarked i 2017 og ikke mindst de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret. Men solidariteten og viljen til aktiv handling viser sig også, når DSB-ansatte og landets buschauffører helt aktuelt står midt i en kamp imod undergravning af overenskomsterne og ødelæggelse af den kollektive offentlige transport.

Tak for støtten

– Jeg vil gerne på vegne af mine kollegaer takke for den støtte, vi som DSB-ansatte oplever fra andre faggrupper. Og tak for støtten på hovedbanen i torsdags, lød det fra Kim Olesen, der arbejder som stationsbetjent ved DSB.

Han henviste til de håndværkere og andre faggrupper, der mødte op på hovedbanen for at dele løbesedler ud om de igangværende forhandlinger mellem Dansk Jernbaneforbund og ledelsen i DSB.

De DSB-ansatte er røget uklar med arbejdsgiveren, der med en ny DI-overenskomst i hånden er gået til angreb på tillidsmandssystemet og de ansattes indflydelse på løn, pension, arbejdstid og øvrige lokalaftaler.

– Det her handler ikke kun om antallet af tillidsrepræsentanter, men ligeså meget om, at DSB ønsker at fjerne vores indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, forklarede Kim Olesen og tilføjede, at "det store dyr i åbenbaringen" hedder EU's fjerde jernbanepakke og et Folketingsflertals beslutning om at gøre alle danske jernbanestrækninger klar til udbud i december 2023.

Ingen indflydelse på arbejdstid

Spørgsmålet om arbejdstid blev rejst med forskellige vinkler under konferencen både af oplægsholdere og deltagere på konferencen.

Helene Caprani er gymnaiselærer og er netop blevet genvalgt til hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening. Hun forklarede, at præcis som underviserne i folkeskolen, friskoler, på AMU og de tekniske skoler har gymnaiselærere siden 2013 ikke haft indflydelse på deres arbejdstid. Det ændrede OK18 ikke på, men alligevel stemte gymnasielærerne ja til overenskomstforliget.

– Ikke så meget fordi vi fik noget ud af det, men mere på grund af kampen og det fælles resultat, og fordi vi afviste modpartens krav. For gymnaiselærernes vedkommende kravene om mere individuel løndannelse og afskaffelsen af den meget omtalte spisepause, forklarede Caprani.

Gymnasielæreren gav et indblik i konsekvenserne af, at de arbejder med en såkaldt "skønsbestemt arbejdstid" og en årsnorm på 1680 timer:

– Nogle kollegaer har en ugentlig arbejdstid på 50-60 timer i perioder på op til tre måneder, og det har resulteret i en eksplosion af stress-sygemeldinger og en stigning i antallet af deltidsansatte.

En samlet fagbevægelse

Selvom OK18 ikke løste spørgsmålet om lærernes arbejdstid, så blev der fundet en løsning, de selv stemte ja til, opsummerede Peter Jensen.

Han har været tillidsrepræsentant i mange år og blev valgt ind i Københavns Lærerforening midt under overenskomstforhandlingerne.

– Lærerene har generelt haft et meget begrænset udsyn, men der er sket et skred. Lærerne er blevet meget mere opmærksomme på andre faggrupper. Alle - også i toppen - ved, at det er eksistentielt ikke kun at se sig selv som en fag faglig organisering men som en del af en samlet fagbevægelse, mener Peter Jensen.

Den københavnske folkeskolelærer oplever, at det har gjort indtryk på lærerne, at stilladsarbejdere, murere, betonarbejdere og andre privat ansatte i foråret luftede fanerne til støtte for de offentligt ansatte:

– Og den slags oplevelser gør det nemmere at rejse diksussionerne om, at det måske kan blive nødvendigt blandt andet at strejke for løn - men ikke nødvendigvis ens egen løn.

Næste slag om overenskomsterne bliver når de privat ansatte og arbejdsgiverne tørner sammen i 2020. Her er det vigtigt at tage de seneste mange gode erfaringer med videre og forberede sig i god tid, mener Jacob Jespersen, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub:

– I næste uge mødes tillidsfolk for stilladsarbejdere, murere, tømrere og betonarbejderne for at forberede sig. Vi skal rundt på arbejdspladserne og mobilisere medlemmerne om kravene, som vi så præsenterer for vores forhandlere, når de kommer ud i afdelingerne i løbet af foråret.

Samlende krav?

Spørgsmålet er, om man på det private område kan blive enige om nogle få krav, som arbejdsgiverne skal indfri, før man sætter en endelig underskrift på et forlig.

Byggeriet og transportbranchen ser stadig problemerne med social dumping som afgørende, men har problemer med at overbevise industrien. Måske kravet om en højere mindsteløn som værn mod dumping kan samle på tværs af de private fagforbund. Eller hvad med arbejdstidskravet som et samlende krav i lyset af at pensionsalderen bliver højere, lød nogle af forslagene undervejs i diskussionerne.

Konferencen sluttede med opfordring til at kalde sammen igen i starten af 2019 - men så med endnu flere deltagere og med endnu større faglig bredde.