FN’s Klimapanels nyligt udkomne særrapport om 1,5 graders-målet har med al tydelighed påvist, at det gør en kæmpe forskel, om vi straks kommer i gang med de nødvendige reduktioner i udledningen af drivhusgasser, eller om vi udsætter det til senere.

Flere og flere både unge og gamle har erkendt at et opgør med væksten er både nødvendigt og muligt.

Samtidig er FN’s miljøprograms “Emission Gap”-rapport lige udkommet, og med den er det endnu en gang blevet understreget, at vi på ingen måde er på rette kurs.

Der er en kæmpe kløft imellem de forskellige nationers planer for at reducere deres emissioner og så de reduktioner, der skal opnås, hvis vi skal nå 1,5 graders-målet.

Folketinget svigter klima

Danmark er bestemt ikke nogen undtagelse – det har Klimarådet netop påvist. Vi har aldrig været på sporet, men nu ser det endnu værre ud. Vi har altid været for langsomme, men med den nuværende regering er vi blevet endnu langsommere. 

Der er ingen reelle målsætninger eller tiltag til at ændre landbruget, og på transportområdet er der ikke kommet ret meget andet end en håbløst utilstrækkelig ide om en million elbiler.

Derimod har regeringen lagt en kurs for både landbruget og transportsektoren, der vil give øgede emissioner i fremtiden. Og det ser endda endnu værre ud, for på energiområdet har vi fastlåst den danske produktion af el og varme i en kæmpestor forfejlet omstilling fra kul til biomasse, der gør det lovligt at lade som om, der ikke udledes kulstof, når vi brænder træ af.

Det oplagte svar på disse enorme problemer ville være at bremse op og tænke, at vi nok bliver nødt til at ændre vores produktions- og forbrugsmønstre, så de kommer indenfor rammerne af et bæredygtigt forbrug.

Men heller ikke her får vi som befolkning nogen hjælp af regeringen – eller Folketinget for den sags skyld. I det energiforlig fra i år, som hele Folketinget stod bag, blev det besluttet, at der ikke længere skal gives støtte til borgere, der vil spare på energien. Derimod skal elektriciteten være billigere!

Regeringen fremturer med synspunktet, at vækst er en forudsætning for den grønne omstilling – ellers har vi ikke råd. Og i energiforliget kan man også læse, at fortsat udvinding af olie fra Nordsøen er nødvendig, hvis vi skal have råd til omstillingen.

Børn og unge i front

Det er uforskammet, at vi som et af verdens absolut rigeste lande tillader os at dække os ind under så dårlige undskyldninger. Grunden til, at der ikke har lydt et ramaskrig, må være, at vi som befolkning ikke vil erkende nødvendigheden af fundamentale livsstilsændringer.

Når den danske regering skal forholde sig til diskussionerne i COP24, mener den muligvis, at den har sikker grund under fødderne, fordi andre regeringer er ligeså handlingsforskrækkede. Derfor er det også svært at forestille sig, at der kommer noget reelt ud af klimatopmødet.

Ikke så mærkeligt at flere og flere børn og unge har fået nok. At de pjækker fra skole og kræver, at de ældre generationer tager sig sammen og gør det nødvendige. Det er et lyspunkt i mørket. Men det er også et udtryk for desperation og angst for fremtiden, som vi voksne ikke kan tillade os at sidde overhørig.

Et andet lyspunkt er, at dem, der er bare lidt ældre, i løbet af kort tid har formået at organisere sig til en grøn studenterbevægelse, der både fokuserer på reelle forbedringer på deres uddannelsessteder og på at samle til protester som Folkets Klimamarch og Klimapåmindelsen.

Mange af de unge har erkendt, at det er os i den rige del af verden, der har ansvaret ikke bare for at sikre et muligt liv i fremtiden, men også for at sikre et muligt liv for udsatte befolkningsgrupper andre steder på kloden. Flere og flere både unge og gamle har erkendt at et opgør med væksten er både nødvendigt og muligt. Vi må se at komme videre i den retning.