29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jernbaneforbundet maner til besindighed

Stadig langt fra målet

Jernbaneforbundet maner til besindighed

DSB og Dansk Jernbaneforbund har landet en tekst om arbejdstid for lokomotivførerne i S-togene. Men vi mangler stadig 95 procent, siger Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup.

Vi mangler stadig 95 procent, før vi er enige om nye lokalaftaler med DSB, siger Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup.
FOTO: Dansk Jernbaneforbund
1 af 1

Mandag morgen meddelte DSB, at der var indgået en arbejdstidsaftale for lokomotivførerne hos DSB S-tog.

DSB og Dansk Industri er ved at løbe fra tidligere aftaler, og vi bevæger os i øjeblikket væk fra hinanden.
Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund

Dansk Jernbaneforbund, som DSB i månedsvis har forsøgt at blive enige med om nye lokalaftaler, medgiver, at det er positivt, men maner samtidig til besindighed.

– Vi har kun ryddet en mindre forhindring af vejen, og mangler stadig 95 procent, før vi er i mål. Vi står stadig langt fra hinanden på afgørende punkter, siger Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund.

Stadig uløst

Han nævner aftaler om arbejdstid for lokomotivførerne på fjern- og regionaltogene. Der mangler også aftaler for togpersonalet i DSB og DSB S-tog.

– Oveni kommer større udfordringer med løn og pension, medarbejderindflydelse, uddannelse og øvrige lokalaftaler. De forhandlinger er end ikke gået i gang endnu, understreger Henrik Horup.

Dertil kommer, at der er opstået nye problemer i det langstrakte forhandlingsforløb, der er forårsaget af, at DSB sidste år meldte sig ind i DI og skiftede en statslig overenskomst ud med Jernbaneoverenskomsten.

Nye problemer

De nye probemer handler om stationspersonalet i DSB:

– Der er ikke umiddelbart udsigt til, at tilpasningsforhandlingerne for stationsbetjente i DSB kan ende ud i enighed. DSB og Dansk Industri er ved at løbe fra tidligere aftaler, og vi bevæger os i øjeblikket væk fra hinanden, siger Henrik Horup.

>>LÆS OGSÅ: Ledelsesstil i DSB vækker vrede

Onsdag er transportminister Ole Birk Olesen (LA) indkaldt til haste-forespørgsel i Folketinget om konflikten mellem DSB og lokomotivførernes og togførernes forbund. Og Henrik Horup antyder, at DSB kan spekulere i, at parterne stort set er i mål. 

– Det er desværre meget langt fra virkeligheden, siger Henrik Horup, der mener at DSB’s spin kan være et forsøg på at tage luften ud af forespørgslen på onsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2018 - 15:01   11. dec. 2018 - 11:19

DSB

noc@arbejderen.dk