Siden den 7. februar har hundredetusinder af haitianere marcheret gennem landets hovedstad Port-au-Prince og andre større byer med krav om præsident Jovenel Moises afgang.

Haiti har været det ultimative nyliberale eksperiment, der er gået galt. 
Whitney Webb, journalist

De anklager ham for korruption og grov økonomisk udplyndring af landets fattigste i de senere år. 

Penge forsvundet

Opstanden mod præsident Moise handler om korruption og fattigdom. En rapport afslørede, at Moises regering er ansvarlig for, at fire milliarder dollars fra et olielån, som Venezuela tidligere gav østaten igennem PetroCaribe-programmet, er forsvundet.

Tusindvis af indbyggere kræver svar på, hvor pengene er blevet af. Søndag blev præsident Moise' hjem udsat for stenkast, rapporterer TV-stationen BBC.

Siden han kom til magten i februar 2017, har Moise-regeringen udløst flere masseprotester. Blandt andet i juli sidste år, da demonstranterne tvang Moises regering til at opgive en planlagt stigning i brændstofpriserne

USA forsvarer præsident

Omfanget af protesterne har fået USA's ambassade til at beordre alle amerikanske statsborgere ud af landet "på grund faren for kriminalitet og uro", beretter dagbladet New York Times.

Men samtidig med ordren udtalte Donald Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton i et tweet lørdag, at "USA opfordrer alle Haitis politiske aktører til at respektere og beskytte demokratiet, engagere sig i dialog og afslutte den politiske vold".

Også FN har henvendt sig til demonstranterne. Søndag erklærede organisationen, at "i et demokrati skal ændringen komme gennem stemmesedlen og ikke gennem vold.

Moise har beordret politiet til at skyde tåregas og skarp ammunition mod de ubevæbnede demonstranter, og ifølge facebook-siden Justice 4 Haiti er mindst fire personer blevet dræbt, herunder en 14-årig dreng, der ikke engang var en del af protesterne.

Ifølge det amerikanske netsted mintpressnews.com er baggrunden for uroen flere års negativ udvikling i landet. Protesterne kan spores direkte tilbage til store jordskælv i 2010 og den efterfølgende mislykkede indsats fra USA og FN, der ikke kunne forhindre et dødbringende udbrud af kolera.

Ingen tillid til USA

Ifølge Arun Gupta fra netmediet The Indypendent er utilfredsheden også kogt over, "fordi USA har forsøgt at omdanne Haiti til én stor sweatshop for amerikanske tøjfirmaer", der betaler lave lønninger og ser stort i sikkerhed på arbejdspladsen.

Journalisten Whitney Webb fra det USA-baserede netsted mintpressnews.com mener, at Haiti har været "det ultimative nyliberale eksperiment, der er gået galt”.

"Det har tvunget millioner ud i miserable leveforhold med åbne kloaker i gaden", skriver hun og tilføjer, at tilliden til det parlamentariske system i Haiti "er ikke-eksisterende".

"Det skyldes, at USA i 2004 kidnappede og væltede den venstreorienterede præsident Jean-Bertrand Aristide. Det har i høj grad reduceret haitianernes tro på deres demokrati,” lyder analysen.

Tusinder af demonstranter raser i den forbindelse over, at præsidenten siden valget i 2016 har fået beskyttelse af USA's tidligere ambassadør i Haiti, Ken Merten. Han blev i sin tid ansat af USA's forhenværende præsident, Barack Obama, til at være USA's "særlige koordinator for Haiti".

Ken Merten sagde god for præsidentvalget i 2016, selv om der var rygter om omfattende valgfusk.

Også i 2010 blandede USA sig ifølge mintpressnews.org i valget. Her rejste USA's daværende udenrigsminister Hillary Clinton til Haiti og truede med at trække al amerikansk bistand til Haiti tilbage, hvis ikke præsidentkandidat Michel Martelly stillede op.

Martelly introducerede kort efter sin valgsejr en række nyliberale reformer og tillod velhavende udenlandske selskaber at oprette såkaldte "frihandelszoner" med billig arbejdskraft.