Selvom kalenderen siger 27. februar 2019, og vi befinder os på Nyropsgade i København, er det næsten som at være tilbage foran Forligsinstitutionen i de hektiske forårsdage under overenskomstforhandlingerne i 2018. 

Vi er ude i en konstant kamp for at forsvare vores velfærdssamfund og vores overenskomster.
John Jacobsen, stilladsarbejder

Stemningen er præget af optimisme og kampgejst og overalt i lokalet hænger der fagforeningsfaner, bannere og skilte med paroler fra overenskomstkampen. Imellem debatterne lyder de kendte kampsange. Og udenfor på gaden holder BUPL's kaffevogn, der var et fast tilbehør foran Forligsinstitutionen.

En lang række københavnske fagforeninger har indkaldt tillidsfolk og fagligt aktive til konference for at opsummere erfaringerne fra OK18 og styrke fællesskabet op til de privatansattes OK20 og OK21 på det offentlige område.

– Stor tak til de mange fagforeninger og arbejdspladser fra det private område der støttede os under OK18, siger Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening, der er første mand på talerstolen. Kraftige klapsalver understreger, at alle i salen står bag ham i den tak.

Lars Sørensen overrækker overenskomststafetten i form af en rød fane til John Jacobsen, formand for de københavnske stilladsarbejdere, der var meget aktive i støttearbejdet under OK18.

– Tak for stafetten. Men egentlig er der jo ikke tale om et stafetløb, men om en sportskamp med flydende udskiftning, hvor dem, der ikke er på banen lige nu, står klar på sidelinjen, siger John Jacobsen.

– Og det er nødvendigt, at vi er klar til at støtte hinanden. Vi er ude i en konstant kamp for at forsvare vores velfærdssamfund og vores overenskomster, tilføjer han.

Erfaringer fra OK18

Herefter diskuterer først et panel af fagforeningsfolk og derefter et panel af faglige aktivister erfaringerne fra OK18. Der er enighed om, at solidaritetspagten mellem fagforbundene havde helt afgørende betydning. 

– Det var en kæmpe styrke, at vi stod sammen i Forhandlingsfællesskabet. Sophie Løhde gjorde det også nemt at få opbakning med sine arrogante udtalelser om de grådige offentligt ansatte, siger Claus Westergreen, formand for 3F BJMF.

Efter årevis med nedskæringer, forringelser af arbejdsforhold og magre overenskomster fik Løhdes udtalelser de offentligt ansatte til at sige stop og gå aktivt ind i overenskomstkampen.

– Vi ville ikke finde os i mere. Der var også en frygt for, at hvis vi ikke sagde stop, så ville de tromler os helt, siger Rita Slangerup, faglig sekretær hos Socialpædagogerne.

>> LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold spændte ben for Løhdes plan

Det førte til masser af aktivitet på de sociale medier og på gader og stræder over hele landet, ikke mindst den langvarige fanevagt foran Forligsinstitutionen. Der blev skabt et fællesskab, der inkluderede alle, også faggrupper der aldrig har været i kamp før.

Afgørende for forløbet var også, at det lykkedes af sikre opbakning i befolkningen bredt set og aktiv støtte fra grupper af privatansatte.

Mange privatansatte blandt andet fra 3F er vrede over deres overenskomstforløb i 2017, hvor de blev påtvunget en overenskomst, de havde stemt stort nej til. At de offentlig ansatte nu tog kampen op, fik mange privatansatte til at bakke op ud fra en forståelse af, at de har fælles interesser.

– Al snak blandt kollegaerne om, hvor de offentligt ansatte var, da de havde brug for hjælp, var fuldstændig forstummet, siger murersvend Louis Jacobsen.

Styrket fagbevægelse

Der er bred opbakning blandt paneldeltagerne om, at OK18 har styrket fagbevægelsen. Der er langt større samarbejde i dag mellem forskellige faggrupper og mellem det offentlige og private område end før overenskomstkampen. 

Det er helt uomtvisteligt, at OK18 styrkede fagbevægelsen.
Flemming Vinther, formand statsansatte

Og der er opbakning til konkrete kampe som for eksempel de DSB-ansatte, arbejdet for en overenskomst i Tivoli Food Hall og den igangværende stilladsstrejke.

Også topforhandlerne erklærer sig enige i, at fagbevægelsen står stærkere, da de kommer til orde i en ny paneldebat.

– Fagbevægelsen er klart blevet styrket, men vi kan kun fastholde det, hvis vi fortsætter med opbakning ved OK20, siger Mona Striib, formand for FOA.

– Det er helt uomtvisteligt, at OK18 styrkede fagbevægelsen, tilføjer formand for de statsansatte Flemming Vinther, mens Jan Villadsen, chefforhandler for 3F, erklærer, at han ikke har oplevet fagbevægelsen som stærkere end den er nu, i alle de år han har været fagligt aktiv.

Mange angreb

At der i høj grad er brug for den styrke, viser mange af indlæggene på konferencen. Både de offentligt ansatte og de privatansatte står overfor stærke modstandere i form af arbejdsgivere, der konstant angriber deres løn og arbejdsforhold.

>> LÆS OGSÅ: DSB fratager tillidsrepræsentanter deres hverv

– Arbejdsgiverne forsøger at udhule vores overenskomster mellem overenskomstforhandlingerne. Det ser vi blandt andet med DSB, der laver overenskomstshopping, smider lokalaftaler i skraldespanden, og lader Dansk Industri bestemme, siger John Jacobsen, formand for de københavnske stilladsarbejdere.

Andre nævner den igangværende stilladsstrejke og de angreb på den betalte frokostpause, vi ser lige nu fra flere offentlige arbejdsgivere.

Samtidig er der en voksende del af den danske arbejdsstyrke, som står helt uden overenskomst og ikke er sikret de mest basale rettigheder, konstaterer arbejdslivsforsker Janne Gleerup, der også er oplægsholder på konferencen. 

Hun beskriver, at der på mange områder på både det private og offentlige arbejdsmarked et et stigende antal usikre job. Det kan være vikarer, tidsbegrænsede ansættelser, nul-timekontrakter, ulønnet arbejde eller deltidsansatte med ganske få timer.

Krav til OK20

Ud over støtte til aktuelle faglige kampe er deltagerne på konferencen enige om, at den øgede styrke skal bruges til at sikre gode resultater ved OK20 og OK21. Mest krudt bliver der brugt på at diskutere 2020, hvor forberedelserne allerede er i gang.

>> LÆS OGSÅ: Fagligt aktive forbereder OK20

Mange nævner ønsket om, at de privatansatte kan stå sammen om to-tre fælles krav i stil med de offentligt ansattes solidaritetspagt. 

– Vi skal finde fælles fodslag om nogle ting, siger Jan Villadsen, der er chefforhandler for 3F. Han peger konkret på løn som et oplagt emne. Det samme gør flere andre paneldeltagere.

– Jeg er helt overbevist om, at vi kan samle os om noget i forhold til lønkrav. Det kunne for eksempel være i forhold til mindstelønnen, at ingen skal arbejde for under 130 kroner i timen, siger Bjarne Høpner, formand for 3F København.

– Jeg mener, at vi skal sige 141 kroner, så ingen risikerer ikke at kunne få fuld dagpengesats ved arbejdsløshed, indskyder Gerd Moss Christensen, tillidsrepræsentant for Bygningsmalerne, der samtidig ser det som den største udfordring af få råbt forbundstoppen op.

Flere peger på problemer med, at DI og CO Industri traditionelt indgår overenskomst først, og at alle andre overenskomster på det private område bliver afskrifter af det, de er blevet enige om.

– Et krav til vores forhandlere kunne være, at ingen underskriver et forlig, før der er løsninger på alle områder, siger Claus Westergreen, formand for 3F BJMF.

Til slut opfordres alle i salen til at fortsætte diskussionen på OK2020-konferencen den 10. april hos Dansk El-Forbund i København. Her vil være oplæg og debat med Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F-formand Per Christensen og Martin B. Hansen, formand for Malerforbundet.