Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, AFU, har levet et stille liv hos ATP, siden den blev oprettet i 2016, og har ikke ubetalt en krone til udstationerede arbejdere fra andre EU-lande.

Den fond skal nedlægges, og så skal vi have et reelt kædeansvar. 
Carsten Bansholm, formand i byggegruppen i 3F BJMF

Fonden skulle angiveligt være en bagstopper, som skulle sikre, at udstationerede arbejdere fra andre EU-lande havde sted at gå hen, hvis de var udsat for social dumping og/eller ikke fik den løn, som overenskomsten tilsagde.

Her, efter halvandet års virksomhed, kan man konstatere, at der ikke er blevet udbetalt en krone fra fonden, som i perioden har kradset omkring 50 millioner kroner ind fra alle arbejdsgivere registreret hos ATP og hos udenlandske virksomheder registreret i RUT-registret. Det fremgår af fondens årsrapport.

Hele operationen har frem til nu kostet 40 millioner kroner i drift og etableringsomkostninger, så fonden i dag har en pulje på 10 millioner, som er i beredskab, hvis altså der skulle dukke en arbejder fra et andet EU-land op med et krav.

Alene sidste år betalte fonden ni millioner kroner til ATP for administrationen, samtidig med at ATP hentede 8,4 millioner ind i bidrag fra arbejdsgiverne.

Til gengæld lever ATP flot op til det servicemål, som fremgår af ATP’s kontrakt med fonden: 80 procent af borgerhenvendelser per telefon skulle besvares inden for tre minutter. Men det skete med hele 99 procent af opringningerne. Dem var der 400 af i 2018.

– Det er jo galimatias. Det er kejseren uden bukser på. Det er gået som vi forudsagde. Det ser pænt ud på papiret, men ingen fagforeninger har kunnet løfte en sag indtil nu, siger Carsten Bansholm, konstitueret formand i byggegruppen i 3F BJMF.

Dyrt hold kæft-bolsje

Fonden er det "danske" svar på et såkaldt håndhævelsesdirektiv, som EU vedtog i 2014. Direktivet åbnede for et meget forsigtigt kædeansvar i byggeriet, som betød, at entreprenøren kunne stilles til ansvar for første led i kæden af underentreprenører, hvis de snød på vægten i forhold til løn.

Ideen om en fondsløsning blev fostret af Dansk Industri og CO-Industri tilbage i november 2014, hvor fagbevægelsens bagland lagde stort pres på den daværende SR-regering for et kædeansvar.

Dengang blev fondsløsningen set som en ren afværgedagsorden mod det stigende pres for at få et kædeansvar, som ville betyde, at hovedentreprenører kunne få regningen, hvis de mange underkæder af virksomheder ikke levede op til overenskomsterne.

– Det gik som vi sagde. Men det mest pinlige er, at det er vores egne hovedorganisationer, som har været bannerførere for at trække det her blålys ned over os. Dengang forsøgte vi i byggefagene at få svar på, hvorfor vi ikke skulle leve op til EU-direktivets forpligtigelse til at lave et kædeansvar i første led, og hvorfor vi skulle have en løsning, der ikke virkede, siger Carsten Bansholm til eufagligt.dk.

>> LÆS OGSÅ: Fond skal erstatte kædeansvar

Umuligt at løfte bevisbyrden

Ifølge Carsten Bansholm er forklaringen på,at fonden har sovet tornerosesøvn, at der er så mange krav til dokumentation, hvis en udstationeret skal have penge fra fonden. 3F BJMF er måske den fagforening, som fører flest sager om social dumping.

– Vi har flere gange overvejet, om vi skulle prøve at rejse sager, der kunne udløse penge fra fonden. Men der er så mange krav til, hvordan den skal bruges, at det er svært at løfte bevisbyrden. Desuden kan firmaerne bare skifte til et dansk cvr. nummer, så er deres folk ikke længere dækket af fonden, siger han.

Formålet med direktivet var – ifølge Bansholm – at virksomhederne skulle betale en pris, hvis de brugte underentreprenører som underbetalte arbejdskraften og fik en urimelig fordel frem for firmaer, der følger spillereglerne.

Derfor var der lagt op til, at fonden kan gå til "første danske ordregiver" og hente 25 procent af de penge, som fonden har betalt til udstationerede, som ikke har fået deres tilgodehavende. En procentsats som kan sættes op i gentagelsestilfælde. Mekanismen ligner blot en skygge af det kædeansvar, som fagbevægelsen har talt for.

– Ansvaret forsvinder helt i den her konstruktion. Hvis du har snydt for en million, kan vi måske få en enkelt mand til at stå frem med et krav på 15.000 kroner. Selvom der så skulle komme et krav til hovedentreprenøren på en del af de penge, så har firmaet stadig scoret resten af millionen. Den opdragende effekt er væk. Det er en gratis omgang for entreprenøren, der er intet incitament til at undersøge sine underentreprenører. Hele ideen med kædeansvar forsvinder, de kan bare fortsætte som hidtil, siger Carsten Bansholm.

Giv os et ægte kædeansvar

Fonden skal evalueres i år, og for byggeformanden i 3F BJMF er konklusionen klar:

– Det er galimatias, det skal vi have lavet om. Den fond skal nedlægges, og så skal vi have et reelt kædeansvar. I anden omgang er der brug for en social protokol, som giver de faglige rettigheder forrang for de økonomiske friheder i EU’s indre marked. Jeg forventer, at en ny regering kommer til at bakke op om de krav, siger Carsten Bansholm.

Artiklen har været bragt på eufagligt.dk