Arbejdsgiverorganisationer er bekymrede over den seniorpension, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale vil indføre som erstatning for den nuværende seniorførtidspension. De mener, at aftalen går for vidt og vil give mennesker, der godt kan arbejde lidt mere, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet.

Vi risikerer at trække mange, der stadig kan bidrage, ud af arbejdsmarkedet.
Jacob Holbraad, adm. direktør DA

– Det er i ingens interesse at tvinge syge mennesker til at arbejde. Derfor så vi det i udgangspunktet også som en god ide at justere seniorpensionsordningen. Men her er man lige gået et skridt for langt, fordi aftalen også vil trække seniorer ud af arbejdsmarkedet, som kan bidrage med en indsats, der gør en forskel, siger direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn.

Samme bekymring udtrykkes af Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri.

Aftalen om seniorpension betyder, at nedslidte vil kunne få en pension på niveau med førtidspensionen, hvis de har seks år eller mindre til folkepensionen, har haft 20-25 års fuldtidsarbejde, og har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre om ugen vurderet i forhold til seneste job.  

Det kan betyde, at virksomhederne må vinke farvel til gode medarbejdere, der kunne løfte andre opgaver, lyder kritikken fra administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.  

– Vores virksomheder risikerer at blive drænet for vigtige kompetencer, når eksempelvis mureren, der ikke længere kan lægge sten mere end to dage om ugen, får ret til seniorpension – selv om han kan arbejde på virksomhedens lager, siger Lars Storr-Hansen.

– Jeg mener, at det er i overkanten at sætte grænsen for tidlig pension ved, om man kan arbejde to dage om ugen. Samtidig er det ærgerligt, at arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche og ikke hele arbejdsmarkedet. Vi risikerer at trække mange, der stadig kan bidrage, ud af arbejdsmarkedet, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Arbejdsgiverne er også utilfredse med et andet punkt i aftalen om seniorpension. Partierne bag aftalen vil nedsætte en kommission, der skal undersøge fordele og ulemper ved en differentieret pensionsalder, som mange i fagbevægelsen efterlyser.

Kommissionen skal også vurdere, om det vil være økonomisk holdbart at lempe beslutningen i velfærdsforliget fra 2006, om at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Eventuelle lempelser vil tidligst kunne træde i kraft efter 2040, hvor pensionsalderen forventes at være på 70 år. 

– Det har været fuldstændig afgørende for dansk økonomi og vores velstand og velfærd i dag, at et bredt og ansvarligt politisk flertal i 2006 gik sammen om den aftale, at danskerne skal arbejde lidt længere i takt med, at vi lever længere. Det er vigtigt, at partierne bliver ved med at stå værn om det, siger Kim Graugaard, fungerende administrerende direktør i Dansk Industri.

Strid om velfærdsforlig

Bag velfærdsforliget fra 2006 står Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale. 

I 2011 blev forliget fulgt op af en tilbagetræningsreform. Med begge aftaler fuldt gennemført vil pensionsalderen stige, så en ung, der i dag er 24 år, skal arbejde til vedkommende er 74 et halvt år.

I fagbevægelsen har den støt stigende pensionsalder skabt stadig større utilfredshed og vrede.

>> LÆS OGSÅ: 200.000 afviser højere pensionsalder

3F Aalborg har startet en kampagne for at få velfærdsforliget opsagt. Flere og flere fagforeninger tilslutter sig kravet. Allan Busk, formand for 3F Aalborg, mener ikke, at aftalen om en ny seniorpension løser problemerne i forhold til den stigende pensionsalder. Han fastholder kravet om, at velfærdsforliget skal opsiges.

– Velfærdsforliget fra 2006 skal ganske enkelt siges op, så der kan findes en holdbar løsning baseret på virkeligheden og ikke regneark. Lad os nu holde pensionsalderen i ro, så de nedslidte kan gå fra uden at skulle ligge på knæ for nogen. Dem, der kan og vil arbejde længere, skal nok gøre det – det beviser de jo allerede i dag, siger Allan Busk.

>> LÆS OGSÅ: Store fagforeninger kræver velfærdsforliget opsagt

– Hvad hjælper det, at man som nedslidt kan gå på pension seks år før andre – hvis vi samtidig har verdens højeste pensionsalder. Det er de færreste håndværkere eller rengøringsassistenter, som kan holde til at arbejde, til de er 69 år. Og selvom de kan, er der jo ingen som helst garanti for, at de overhovedet får lov til at gå. Ifølge forslaget skal man have ret til at gå på pension, hvis man højst kan arbejde 15 timer om ugen. Men hvem afgør, hvornår det er tilfældet, spørger 3F-formanden.

Han henviser her til, at partierne bag den nye seniorpension ikke har besluttet sig for, hvilken instans der skal træffe afgørelse om den enkelte ansøgers arbejdsevne. De understreger blot, at der skal være en ensartet administration på tværs af landet.

FOA's formand Mona Striib mener også, at velfærdsforliget skal opsiges. Hun betegner den del af aftalen, der handler om en mulig løsning på den stigende pensionsalder efter 2040, som et stort bluffnummer.

– Vi mener stadig, at politikerne i stedet bør opsige velfærdsforliget fra 2006, siger Mona Striib, der samtidig er blandt de forbundsformænd, der tager mest positivt imod den nye seniorpension, som FOA ser som en god begyndelse. 

Fagbevægelsens kritik

Andre dele af fagbevægelsen er mere kritiske overfor seniorpensionen.

– Smeden eller industriteknikeren, der ikke har en varig arbejdsnedsættelse, men som slider sig igennem arbejdsdagen med smertestillende piller, får ikke gavn af denne aftale, siger Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal.

En lignende udmelding kommer fra 3F's forbundsformand Per Christensen.

– Det er et skridt i den rigtige retning, men desværre helt utilstrækkeligt i forhold til at hjælpe de mange, mange mennesker, der er slidt op efter et langt og hårdt arbejdsliv, men falder udenfor den nye løsning. Udspilet hjælper for eksempel ikke den 55-årige tømrer, der blev sygemeldt i efteråret, fordi knæene er slidt op efter 37 års hårdt arbejde, siger han.

Modsat er der tilfredshed i fagbevægelsen med, at det nu bliver muligt for seniorer med væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne, der har under seks år tilbage til folkepensionsalderen, at komme i fleksjob med det samme på deres hidtidige arbejdsplads.

Det blev ellers gjort umuligt med fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. 

>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob