"Europæisk Forår" er et EU-parti, der stiller op til valget til EU-parlamentet. Det vil blive præsenteret i sin engelske form "European Spring" og vil være den første fælleseuropæiske opstillingsliste nogensinde, beretter partiet Alternativet, der er med i valglisten sammen med partier fra Italien, Polen, Portugal, Frankrig og Grækenland samt Tyskland.

Partiets spidskandidat er Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis, som understreger partiets fælleseuropæiske karakter ved at stille op i Tyskland.

Hvis man vil forandre Romerriget, må man begynde i Rom. Tyskland er Europas økonomiske hjerte, motoren, som giver fremdrift.
Yanis Varoufakis, spidskandidat

Europæisk Forår går til EU-valget med store løfter. Programmet "New deal for Europe" skal løse alle EU-landenes største problemer:

"Alle (vores) forslag kan implementeres inden for en to-årig periode og gennem eksisterende institutioner", lyder det på Alternativets hjemmeside, hvor Rasmus Nordqvist præsenteres som Alternativets spidskandidat.

"Kald mig bare jubeleuropæer. Men når jeg forestiller mig fremtiden, så ser jeg EU som en af de allervigtigste brikker til en grøn, progressiv og velfungerende fremtid", skriver Rasmus Nordquist i et læserbrev til Altinget. 

Ny "demokratisk forfatning"

Partiet vil redde EU fra undergang ved grundlæggende at ændre det indefra, fremgår det af partiprogrammet, New Deal for Europe. I introduktionen står der blandt andet:

"New Deal er et alternativ til det valg, som europæerne står overfor – mellem apati og vrede, mellem teknokrati og autokrati, mellem dem der forsvarer Den Europæiske Union, som den er i dag, og dem der ønsker at ødelægge den for altid". 

Det skal for eksempel ske ved at omdanne EU til en føderal stat med en ny demokratisk forfatning. Derfor vil Europæisk Forår indkalde til en stribe folkelige møder i hele EU for at spørge, hvilke ønsker borgerne har til en ny forfatning. Det hele skal munde ud i en folkeafstemning med krav om en grundlovgivende forsamling på tværs af EU-landene.

Partiet ønsker også at give EU-parlamentet mere magt. Det skal selv bestemme, hvordan medlemmerne vælges. Det skal have ret til at stille lovforslag samt vælge formanden for EU-kommissionen. I dag er det EU-landenes stats- og regeringsledere, der udpeger EU-kommissionens formand. Endelig skal EU-parlamentet have ret til at fyre hele EU-kommissionen samt dens formand.

Partiet vil redde EU fra undergang ved grundlæggende at ændre det indefra.

Yanis Varoufakis var finansminister i den første Syriza-regering i Grækenland og initiativtager til det nye EU-parti. Han formulerede det næsten på samme måde, da han 26. november 2018 meddelte sit kandidatur på en pressekonference i Berlin:

– Vi kalder det en "Ny grøn aftale", (Green New Deal"). Den er realistisk, troværdig, fornuftig og kan umiddelbart gennemføres i hele Europa, sagde Varoufakis.

De politiske hovedpunkter i den grønne omstilling går ud på massiv investering i vedvarende energi, vedtagelse af en bindende klimalov, og der skal oprettes en klimadomstol. EU's landbrugsstøtte skal omlægges med fokus på økologi og bæredygtigt landbrug.

Tilsvarende lover "European Spring" et demokratisk EU samt en målsætning om et "socialt og humant Europa" med et "humant fælleseuropæisk asylsystem" og fælles arbejdstagerrettigheder.

Flere penge til EU

På sit pressemøde i Berlin havde Varoufakis svar på spørgsmålet om, hvordan denne politik skal finansieres. Planen går simpelthen ud på at gøre det attraktivt at sætte den store, opsparede private kapital i sving.

Varoufakis foreslår, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) hvert år udsteder obligationer for 500 milliarder euro, og at disse penge investeres i den grønne og menneskelige omstilling. 500 milliarder euro svarer til fem procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt. I kroner svarer det til cirka 3750 milliarder kroner.

Men EU skal også til at kradse penge ind udover betalingerne fra medlemslandene. Her vil partiet gå "adskillige veje for at øge indtægterne til dette ambitiøse budget". Det inkluderer CO2-skat, skat på finansielle transaktioner samt introduktion af nye euroobligationer, der skal finansiere infrastruktur i hele EU, står der i partiprogrammet.

Fra DiEM25 til Europæisk Forår

Indtil valgkampen til EU-parlamentet blev skudt i gang, og partiet "European Spring" blev lanceret, var denne gruppe af mindre partier kendt som DiEM25, en forkortelse for "Bevægelsen for Demokrati i Europa 2025".

Initiativtageren Varoufakis udfordrede tidligere i år Europæisk Venstreparti i en samtale med netmediet Euractiv.com:

– Hvis Europæisk Venstreparti var forenet, havde en sammenhængende og civiliseret politik, så havde vi ikke skabt DiEM25, så var vi gået med dem. Nu stiller vi op imod dem, og det er meget smerteligt, sagde Varoufakis i interviewet fra februar i år.

EU skal omdannes til en føderal stat med en ny demokratisk forfatning.

– Der er ikke et virkeligt Europæisk Venstreparti længere. Der er folk som Gregor Gysi, (formand for Det Europæiske Venstreparti, red.), og der er folk som Alexis Tsipras, som påtvinger sit folk den mest vanvittige nedskæringspolitik, og Podemos i Spanien, som slet ikke har en EU-politik, sagde Varoufakis videre.

Enhedslisten i Danmark er blandt de partier, som Varoufakis mener ikke har noget at byde på:

– Disse venstrepartier er så forskellige, at når de formulerer et valgprogram, så bliver det et tag selv-bord. Det hænger ikke sammen.

Opstilling i Tyskland

Yanis Varoufakis har en noget pompøs begrundelse for, at han stiller op i Tyskland i stedet for hjemlandet Grækenland:

– Hvis man vil forandre Romerriget, må man begynde i Rom. Tyskland er Europas økonomiske hjerte, motoren, som giver fremdrift – uanset om man kan lide det eller ej.

Men også fordi Tyskland er meget mere europæisk end for eksempel Frankrig, tilføjer grækeren.

– Det er derfor det bedste sted at arbejde for demokrati i Europa, som Varoufakis ser det.

Hans tidligere partifælle fra Syriza, Dimitris Papadimoulis, som er valgt til EU-parlamentet, hvor han er vicepræsident, udlægger opstillingen i Tyskland anderledes:

– Han stiller op i Tyskland, fordi han ved, at vi kender ham for godt i Grækenland. Han er klar over, at han ikke kan opnå valg. Jeg ønsker ham held og lykke. På valgdagen modtager vi alle vores dom, siger Papadimoulis til euractiv.com.

Varoufakis meldte sig ud af Syriza og trak sig i 2015 fra posten som finansminister i premierminister Alexis Tsipras' regering, efter at grækerne ved en folkeafstemning havde sagt nej til regeringens EU-dikterede nedskæringspolitik.

Forandre EU indefra

Siden var han med til at formulere det politiske indhold i den såkaldte "Plan B". Plan B er i store træk valggrundlaget for partierne i den EU-alliance, (Now the People), som Enhedslisten er med i sammen med Vänsterpartiet fra Sverige, France Insoumise, Venstreblokken i Portugal, Podemos fra Spanien og Venstreforbundet i Finland.

Men Varoufakis brød med Plan B-projektet allerede i 2016, hvor han stiftede DiEM25.

Varoufakis startede sin egen paneuropæiske bevægelse DiEM25, som arbejder på at forandre EU indefra. Tilsyneladende er der ikke så meget, der skiller Plan B og DiEM25.

Begge netværk er meget kritiske over for EU, og begge opfordrer til at forandre EU indefra, skriver det norske dagblad Klassekampen i en kommentar.