I dag arrangerer 18 københavnske fagforeninger og forældreorganisationer demonstration på Christiansborg Slotsplads. De kræver, at politikerne skrotter budgetloven, der hvert år lægger et loft over, hvor mange penge der er til velfærd.
Budgetloven spænder ben for, hvad kommunerne kan gøre.
Julie Kyndesgaard, KFO
"Budgetloven er hovedårsagen til, at vi ikke kan videreføre velfærden", skriver initiativet Skrot Budgetloven i invitationen til demonstrationen.
Arrangørerne ser en lige linje mellem budgetloven og den pressede hverdag i daginstitutioner, skoler, sygehuse, ældrepleje og andre velfærdsområder.
– Budgetloven spænder ben for, hvad kommunerne kan gøre. I for eksempel Københavns Kommune kommer der flere og flere børn, 1000 flere børn hvert år. Men regeringens ramme for, hvor mange penge kommunen må bruge til service, bliver ikke større. Tværtimod bliver den 50 millioner kroner mindre hvert år, sagde Julie Kyndesgaard, formand for Københavns Forældreorganisation, der er med i Skrot Budgetloven, til Arbejderen, da initiativet startede op tidligere på året.
– De er virkelig pressede ude i daginstitutionerne. Alene fra 2018 til 2019 er der blevet 1300 kroner mindre om året til hvert vuggestuebarn eller børnehavebarn i Københavns Kommune, tilføjede hun.
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
Økonomisk straf
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver de økonomiske rammer ikke overholdt, bliver kommuner og regioner straffet økonomisk gennem beskæring af bloktilskuddet.
En konsekvens af loven er, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske straffemekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet på pengepungen.
Siden 2011 har kommunerne samlet set brugt over 23 milliarder kroner mindre end det beløb, de havde afsat i de i forvejen stramme budgetter. Det viser nye tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, der har regnet på kommunernes endelige regnskabstal fra 2018.
Som følge af den førte politik er der blevet færre offentligt ansatte til at varetage velfærdsopgaverne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lige lavet en undersøgelse, der viser, at antallet af offentligt ansatte er faldet drastisk.
Hvis man ser på antallet af offentlige arbejdstimer per borger, var det i 2018 nede under 190 timer. Det er det laveste niveau siden 1979. Alene siden 2009 har der været et fald på 20 timer.
Binder os til nyliberal politik
Et flertal af de danske politikere har frivilligt valgt at tilslutte Danmark til EU's finanspagt.
Med finanspagten afgiver vi endegyldigt muligheden for at føre selvstændig dansk finanspolitik.
Palle Svensson, professor
Alle eurolandene er automatisk med i finanspagten, mens andre EU-lande kan vælge at være med.
Det var under Thorning-regeringen, at et flertal i Folketinget i 2012 besluttede at slutte Danmark til finanspagten og dermed binde sig til at føre den nyliberale nedskæringspolitik, der er traktatfæstet i EU.
>> LÆS OGSÅ: Professor vil afskaffe nyliberal budgetlov
Tilslutningen skete uden at gennemføre en folkeafstemning og på trods af, at et flertal af danskerne i 2000 stemte nej til, at Danmark skulle være med i euroen.
Den amerikanske økonom Paul Krugman, der vandt nobelprisen i 2008, konstaterede i en kommentar i New York Times i april 2012, at EU's finanspagt "reelt binder landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen".
"Med finanspagten afgiver vi endegyldigt muligheden for at føre selvstændig dansk finanspolitik", skrev den danske professor og doktor i statskundskab Palle Svensson i Ræson i marts 2012.
Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af budgetloven.
Finanspagten bliver EU-lov
I den igangværende valgkamp slynger politikerne om sig med løfter om alt det, de vil gøre for velfærden. Men både Venstre og Socialdemokratiet, der slås om statsministerposten, støtter op om medlemskabet af EU's finanspagt og de stramme offentlige budgetter, der er en konsekvens af pagten.
Finanspagten er i dag en mellemstatslig aftale, som Danmark i princippet kan træde ud af den dag i morgen. Men EU-kommissionen arbejder lige nu på at gøre finanspagten til en del af EU-lovgivningen og dermed overstatslig.
>> LÆS OGSÅ: Finanspagten skal gøres til EU-lov
Hvis et flertal af de danske politikere beslutter, at Danmark skal tilslutte sig denne EU-lov, vil det blive umuligt for Danmark at forlade finanspagten uden samtidig at gå helt ud af EU.
Hvis ikke der bliver rejst et folkeligt krav om, at Danmark ikke skal tilslutte sig denne EU-lov, tyder meget på, at det vil ske. I et regeringsnotat fra januar i år står følgende: "Regeringen støtter principielt, at finanspagten integreres i EU-retten, da det vil kunne gøre det samlede regelsæt simplere og mere strømlinet."
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278