I dag og i morgen vil annoncer med teksten 'Opsig velfærdsforliget - Vi skal ikke arbejde til vi er slidt ned' pryde et par af landets store dagblade.

Det er kun meget få, der kan holde til at arbejde så længe, som flertallet på Christiansborg kræver.
Uddrag af annonce

Annoncen er indrykket af 61 faglige ledere, der tilsammen repræsenterer 312.775 medlemmer, der har job som blandt andet kassedame, sosu-arbejder, murer, lærer, chauffør, maler.

Fagforeningslederne er ganske tilfredse med, at "alle partier på Christiansborg nu vil gøre noget for de nedslidte." Men de mener samtidig, at ingen af de løsninger, som partierne har fremlagt løser det store problem, at pensionsalderen bliver ved med at stige.

"Allerede nu bliver alt for mange tvunget ud af arbejdsmarkedet længe før tid, fordi de er slidt ned fysisk og psykisk, eller fordi de ikke har de fornødne kvalifikationer. Hver eneste gang pensionsalderen stiger, vil det ramme endnu flere i alle fag og brancher. Det er kun meget få, der kan holde til at arbejde så længe, som flertallet på Christiansborg kræver," lyder det blandt andet i annoncen.

Vil påvirke den politiske debat

– Jeg håber og tror, at annoncen kommer til at få betydning for den måde, som værdig tilbagetrækning bliver drøftet på i de sidste dage frem mod valgdagen den 5. juni og dermed fristen for opsigelse af det bristede forlig fra 2006, siger initiativtager til annoncen Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og Omegn, til Arbejderen.

Kun ved at opsige forliget og sætte partierne bag det frit, kan man få en diskussion om en værdig tilbagetrækningsalder uden bindinger, mener den jyske fagforeningsformand og med ham 60 andre faglige ledere.

Velfærdsforliget udgør selve præmissen om, at pensionsalderen skal stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Velfærdsforliget blev indgået af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale. De besluttede, at pensionsalderen skal hæves fra 67 til 68 år i 2030, og at pensionsalderen fortsat skal stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. 

I 2011 blev velfærdsforliget fulgt op af en tilbagetrækningsreform, dog uden Socialdemokratiets medvirken, der fremrykkede forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen til 2025. Med begge aftaler fuldt gennemført vil pensionsalderen stige, så en ung, der i dag er 24 år, skal arbejde til vedkommende er 74 et halvt år.

>>LÆS OGSÅ: Store fagforeninger kræver velfærdsforliget opsagt

Deler fagbevægelsen

Hans A Sørensen glæder sig over, at det på ganske kort tid er lykkedes at samle en stor faglig bredde bag kravet om at opsige velfærdsforliget. Når så det er sagt, er han helt på det rene med, at spørgsmålet deler vandene i fagbevægelsen.

Han er således blandt faglige kolleger stødt på flere argumenter imod støtten til annoncen - blandt andet, at man ikke bare sådan lige kan opsige et politisk forlig. Den argumentation køber han tydeligvis ikke:

– Hvis præmsisserne for en politisk beslutning ændrer sig, så kan man selvfølgelig gøre den om. Og nu har vi lige hørt, at partierne, der vedtog uddannelsesloftet, er klar til at fjerne det, fordi det ikke virker efter hensigten. Så selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Da man vedtog velfærdsforliget hed det sig, at der samtidig skulle ske markante forbedringer af arbejdsmiljøet. Det er ikke sket, påpeger 3F-formanden.

– Dertil kommer, at efterlønsordningen reelt er afskaffet, seniorførtidspensionsordningen virker ikke efter hensigten og endelig er også sygedagpenge- og dagpengesystemet blevet forringet. Altså er der flere forhold, der har ændret sig siden 2006. Derfor giver det mening at starte på en frisk.

Medlemmernes interesser kommer forrest

En af dem, der har skrevet under på annoncen er Peter Jacques Jensen, der er formand for HK it, medie & industri Hovedstaden.

– Som fagforening har vi har en forpligtelse til at råbe op, når vores medlemmer bliver udsat for krav, som de ikke kan honorere. Vi har medlemsgrupper, for hvem det vil være svært at forsætte med at arbejde, siger fagforeningsformanden til Arbejderen.

Selv ikke markante forbedringer af arbejdsmiljøet vil efter hans mening løse problemet med stigende pensionsalder.

– Det løser intet for dem, der er blevet nedslidt.

Økonomi, økonomi og økonomi

Et andet argument, som Hans A. Sørensen har mødt i arbejdet med opbakning til annoncen, handler om samfundsøkonomien. Den kan angiveligt ikke hænge sammen, med mindre folk tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

Her kan Hans A. Sørensen ikke dy sig for at fremhæve, at nogle af Folketingspartierne for ikke så længe siden "snildt kunne finde 377 millioner kroner til etablering af en omfartsvej ved Mariager.":

– Det handler alene om politiske prioriterer, slår han fast.

Hans A. Sørensen afviser ikke, at den gennemsnitlige levealder stiger, men:

– Der findes også undersøgelser, der viser, at det ganske vist varer længere, inden vi dør, men at vi stadig bliver syge og nedslidte. Og hvem siger, at vi overhovedet skal arbejde længere? I virkeligheden burde vi satse på et samfund, hvor vi arbejder mindre, slutter Hans A. Sørensen.

Eller som der står i annoncen:

"Og det handler ikke kun om nedslidning. Det handler om, at vi ikke skal arbejde, til vi er slidt ned eller falder døde om. Alle skal have ret til mange gode år efter arbejdslivet, hvor vi har overskud til at nyde børnebørn og fritidsinteresser. Vi har råd til det gode arbejdsliv og til det gode liv efter arbejdslivet. Det er et politisk valg!"

Konkrete forslag

De 61 faglige ledere peger i annoncen på nogle forslag, som, de mener, kan sikre seniorer en værdig tilbagetrækning:

• Stigningerne i pensionsalderen skal stoppes.

• Der skal indføres klare rettigheder til tidligere og gradvis tilbagetrækning på dagpengesats. Rettighederne skal bygge på objektive kriterier, som stiller alle lige.

• Det skal være nemmere at få førtidspension, og myndighederne skal ikke kunne omstøde lægelige udsagn om arbejdsevne.

• Incitamentet til et langt og engageret bidrag på arbejdsmarkedet skal skabes gennem sikring af gode løn- og arbejdsforhold. Og et bæredygtigt arbejdsmiljø, som betyder, at ingen bliver syge af at gå på arbejde.