I Belgien ser et marxistisk parti ud til at klare sig særdeles godt ved det nationale parlamentsvalg den 26. maj.

Belgiens Arbejderparti (PTB/PvdA) er ifølge en meningsmåling fra TNS Kantar spået til at opnå op til 15 procent af stemmerne i det sydlige Belgiens Wallonien-provins og 10 procent i det fransktalende hovedstadområde Bruxelles.

Holder meningsmålingen stik, vil det betyde mere end en tredobling af mandattallet i forhold til 2014 – fra to til syv i det landsdækkende parlament.

Vi er et "anti-establishment-parti" og sørger for, at protest-stemmerne ikke går til den yderste højrefløj.
Marc Botenga, Belgiens Arbejderparti

I det fransktalende område kalder partiet sig PTB (Parti du Travail de Belgique).

I den flamsk-talende region i nord hedder partiet PvdA (Partij van de Arbeid van België) og ser ud til at score 5-6 procent.

Partiet er et af de hurtigst voksende marxistiske partier i Europa.

Marc Botenga, der er en af partiets spidskandidater, forklarer, hvorfor et marxistisk parti kan score så højt ved valg i landet.

– Før talte vi om folket. Nu taler vi direkte til folk. Vi lytter og giver ikke køb på principperne, og folk føler, at vi repræsenterer dem, siger han i en samtale med Arbejderen.

Partiet er vokset fra godt 300 medlemmer i 1990'erne til 15.000 i dag. 

>> LÆS OGSÅ: Vallonerne står ikke alene

Stemmer dørklokker

PTB/PvdA har siden en partikongres i 2009/2010 ændret den måde, det kommunikerer med offentligheden på, forklarer han. Det betyder for eksempel store "dør til dør-kampagner", hvor aktivister stemmer dørklokker og taler med almindelige mennesker om, hvad de synes er de største problemer og udfordringer i samfundet. Lokalt og nationalt. 

>> LÆS OGSÅ: Generalstrejke satte Belgien i stå

– Vi har fået oparbejdet et ry for at være et "anti-establishment-parti". Det er meget vigtigt for os, for ellers går proteststemmerne til den yderste højrefløj, mener Marc Botenga og tilføjer, at mange mennesker bliver overraskede over at høre, at alle PTB/PvdA's politikere afleverer store dele af deres løn i partiskat, så de selv ender med en almindelig arbejderlønning.

PTB/PvdA har også ændret, hvad belgieren kalder "kommunikations- og mediestrategi". Åbenhed og humor er en stor del af den nye profil i stedet for "selvhøjtidelighed".

Højere pension

– Vi har som parti insisteret på at rejse spørgsmålet om pensionen – også ved dette valg. Det er især blevet et stort spørgsmål i valgkampen i den flamsktalende del af landet. Vi er imod at gøre pensionen individuel, alt efter den ældres situation og tidligere indkomst, fortæller Marc Botenga.

For eksempel skal pensionister og andre modtagere af pension i de borgerlige partiers optik optjene point, som så danner baggrund for, hvor stor pensionen bliver. Pensionen skal også afhænge af, hvor godt økonomien går i landet, og så har regeringen besluttet at hæve pensionsalderen fra 65 år til 66 år i 2025 og til 67 år i 2030.

– Vi i PTB/PvdA mener, at man skal tage hensyn til den lavere levetid blandt hårdtarbejdende belgiere. Alle tal viser, at arbejdere dør tidligere på grund af det hårde arbejde, de har haft igennem hele livet. De skal kunne gå tidligere på pension, siger Marc Botenga til Arbejderen og tilføjer, at partiet kræver højere pension på 1500 euro om måneden til alle.

I dag modtager belgiere typisk mellem 900-1200 euro i pension.

Regering faldt

Siden 2014 har Belgien haft en borgerlig regering bestående af det liberale MR-parti og de tre flamske partier Nieuw-Vlaamse Alliantie, Christen Democratisch en Vlaams samt Vlaamse Liberalen en Democraten.

>> LÆS OGSÅ: 60.000 demonstrerer i Belgien mod jobreform

Men regeringen faldt endeligt sammen i december 2018, og landet har siden været ledt af en teknokrat-regering.

Vi har som parti insisteret på at rejse spørgsmålet om pensionen. Vi er imod at gøre pensionen individuel.
Marc Botenga

Marc Botenga forklarer, at PTB/PvdA's kampagne for offentligt ejerskab af landets vigtigste virksomheder – og imod privatiseringer – høster mange stemmer.

Han påpeger, at det også er nødvendigt med en millionærskat, så de rige kommer til at betale for krisen.

Ifølge belgieren har PTB/PvdA's krav fået de andre partier, især det socialdemokratiske PS (Parti Socialiste), til selv at tilegne sig kravet om en millionærskat.

– På den måde er vi som et lokomotiv på venstrefløjen, der driver tingene frem, mener Marc Botenga og tilføjer, at PTB/PvdA også fører valgkamp for et forsvar af klima og miljø.

PTB/PvdA styrket

PTB/PvdA fik i 2014 med sine 3,72 procent af stemmerne to mandater i det landsdækkende føderale parlament. 

Men det blev også til henholdsvis fire og to pladser i de regionale parlamenter Bruxelles og Vallonien.

I oktober 2018 tredoblede partiet antallet af byrådspladser landet over og fik sammenlagt 11,58 procent af alle stemmerne ved lokalvalgene.

PTB/PvdA har partiforbindelser med det danske Kommunistisk Parti.

Mark Botenga mener ikke, at de gode erfaringer med at bygge partiet PTB/PvdA kan overføres til andre lande og partier.

– Vi er beskedne, Vi giver ikke velmente råd til andre. Situationen i de enkelte lande er jo forskellig, og vi har bygget vores parti efter egne nationale forhold. I starten var vi et decideret hardcore kadreparti med få hundrede, meget dedikerede medlemmer, hvor der blev stillet strenge krav til medlemmerne. Det var svært af blive medlem. Dét har vi ændret på – og er overgået til et omfangsrigt masseparti, fortæller belgieren.

Vi er på en måde som et lokomotiv på venstrefløjen, der driver udviklingen frem.
Marc Botenga

Han tilføjer, at efter "fornyelses-kongressen" i 2009/2010 tilsluttede især store grupper af arbejdere sig partiet.

Til EU-valg

Marc Botenga arbejder til daglig som politisk rådgiver for Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL) i EU-parlamentet, hvor også Folkebevægelsen mod EU fra Danmark sidder.

>> LÆS OGSÅ: EU's hjerte skælver af social uro

Selv er Marc Botenga også spidskandidat for PTB/PvdA til EU-valget, der i Belgien bliver afholdt samme dag som parlamentsvalget. PTB/PvdA får i meningsmålinger over fem procent af stemmerne. Det er nok til et mandat i EU-parlamentet.

I Europas kommunistiske partier er der forskellige tilgange til spørgsmålet om EU-parlamentet. Nogle boykotter – som Det svenske Kommunistiska Partiet. Andre stiller op – som det tyske DKP, mens det græske kommunistiske parti KKE allerede har to medlemmer i EU-parlamentet.

Men hvad vil Marc Botenga og PTB/PvdA i EU-parlamentet? 

– Man kan kalde EU-parlamentet for et demokratisk dække for EU. Politikere i parlamentet har ingen ret til at stille lovforslag. EU's traktater, der er en slags grundlov, styrer alt. Men det bør ikke afskrække os fra at stille op til parlamentet og tage kampen, siger belgieren og nævner, at for eksempel de sejrsbevidste Ryan Air-arbejdere og unge, vrede klimaaktivister kan være med til at "konfrontere EU" og "udfordre hele EU's vanvittige logik".

Botenga tilføjer, at hvis parlamentsmedlemmer "teoretisk set" ønskede at ændre hele teksten i lovforslag, som EU-kommissionen har eneret på at stille, kunne de sagtens gøre det.

– Men med de traditionelle partier, der i dag dominerer, er det en rent hypotetisk mulighed. Og hvis disse ændringer i teksten havde en radikal social styrke, ville den helt sikkert krænke EU's traktater og aldrig komme igennem, mener Marc Botenga.

Han mener, at en plads i EU-parlamentet kan være med til at skaffe informationer om, hvad der sker i EU.

– Jeg kan afdække studehandler, afsløre hemmelige rapporter, der ellers ikke ser dagens lys, og tilskynde til social mobilisering udenfor murene i Bruxelles. PTB vil ikke fremlægge det ene fine ændringsforslag efter hinanden, men jeg vil bidrage til at give styrke og enhed til bevægelser i Europa, der kæmper mod de riges EU, slutter belgieren – før telefonforbindelsen til Belgien ryger.