Tirsdag aften blev Dansk Jernbaneforbund og DSB SOV, den statslige togoperatørs moderselskab, endelig enige om de præcise formuleringer i nye lokalaftaler.

Det er hverken prangende eller guldrandet, men det er tilfredsstillende – udgangspunktet taget i betragtning.
Henrik Horup, forbundsformand

Efter 18 måneders kamp har lokomotiv- og togførere langt om længe fået vished om deres løn- og arbejdsforhold. Det samme har stationsbetjentene, der har fået en ny tilpasningsaftale.

– Vi fik et resultat. Det er hverken prangende eller guldrandet, men det er tilfredsstillende – udgangspunktet taget i betragtning, konkluderer forbundsformand Henrik Horup og fortsætter:

– Udgangspunktet for en ny aftale med DSB var elendigt. Virksomhedens ledelse rev – med både finans- og trafikministerens og Arbejdsrettens velsignelse – mere end 100 års hårdt tilkæmpede rettigheder over i ét præcist ryk. Tilbage stod vi alene med den nøgne jernbaneoverenskomst under DI samt et statsligt aftalegrundlag – intet andet. Derfra var det en kamp op ad bakke. 

Sammenholdet sejrede

At det alligevel lykkedes at opnå et tilfredsstillende resultat, tilskriver Henrik Horup det unikke sammenhold blandt alle DSB-ansatte, der har krævet fair forhold. Og støtten fra andre fagforbund. 

Lokalaftalerne blev reelt underskrevet den 29. maj, men det har altså taget godt en måned at få de helt præcise formuleringer i indholdet på plads. Områdegrupperne og Dansk Jernbaneforbund vil i de kommende dage lægge alle lokalaftaler op på deres respektive hjemmesider. 

Det gælder således Lokomotivpersonalets Områdegruppe (LPO DSB).

– Som i alle forhandlinger er der blevet givet og taget. Jeg er dog af den faste overbevisning, at det samlede resultat er godt og vil sikre gode og rimelige forhold for lokomotivførerne, siger Søren Max Kristensen, formand for LPO-gruppen. 

Han fremhæver arbejdstidsaftalen, en ny ferieaftale og en aftale på uddannelsesområdet som de vigtigste på LPO-området.

Også Mikkel Channo Jessen, formand for Togpersonalets Områdegruppe (TPO DSB), erkender, at det var nødvendigt at sluge en kamel eller to i det til tider meget "anstrengende" forhandlingsforløb.

Han er særlig glad for, at det til allersidst lykkedes at få DSB til at droppe deres ønskede besparelser på bemanding og tryghed i toget – både på S-togsrevisorernes og togførernes område:

– Heldigvis sejrede fornuften og arbejdsmiljøet til sidst, siger Mikkel Channo Jessen.

Behersket begejstring

Thomas Boldt arbejder som lokomotivfører i S-togene, og han er én af dem, der har ventet spændt på at se indholdet i lokalaftalerne. Han har ikke armene over hovedet, indrømmer han overfor Arbejderen:

– Arbejdstidsreglerne bliver voldsomt forringet. Jeg skal hver eneste dag tælle 28 dage frem for at se, om min mødetid er ændret med 40 minutter. Jeg kan også tælle otte dage frem for at se, om mødetiden er flyttet 20 minutter. 

Han forklarer videre, at dem, der kører fjern- og regionaltog, kan få mødetidspunktet flyttet halvanden time, hvis ændringen sker inden 28 dage, og med 45 minutter, hvis der er 8 dage til arbejdsdagens start.

– Og for togførerne ser det endnu værre ud, bemærker Thomas Boldt.

Efter hans mening er det lykkedes DSB at trumfe sin ledelsesret igennem og indføre mere fleksibilitet i vagterne:

– Det er meget utilfredsstillende, at DSB kan gå ind og ændre vagtplanerne, uden at vi får dispensation, hvis det sker. Når arbejdstiden bliver flyttet rundt, så bliver det sværere at tilrettelægge hverdagen, og man skal hele tiden holde øje med, om der sker ændringer.

Tillæg om natten

Thomas Bryan-Lund er formand for Lokomotivpersonalets Områdegruppe i S-togene (LPO S-tog) og fællestillidsrepræsentant. Ifølge ham er aftalen blevet "mere menneskelig", hvad angår de skæve weekends. Han glæder sig over, at der er aftalt et tillæg på 500 kroner for vagter hen over klokken 03 om natten, der forhindrer, at kollegaer, der arbejder på det tidspunkt, går ned i løn.

– Endelig vil jeg fremhæve, at det er lykkedes at fastholde tilkaldevagten, så det bliver muligt at komme ud til medlemmerne, når de oplever voldsomme hændelser (eksempelvis påkørsler, red.), som desværre er en del af vores arbejdsmiljø, siger Thomas Bryan-Lund. 

Stationsbetjentene har stået i en lidt anderledes situation end de andre områdegrupper, da de hører under DI's industrioverenskomst og ikke jernbaneoverenskomsten.

Formand for stationsbetjentene Dan Kirchhoff tilslutter sig de øvrige områdeformænds tilfredshed med slutresultatet.

Vi vil se fremad

Da der er tale om lokalaftaler, skal resultaterne ikke til afstemning blandt de berørte medlemmer. 

– Nu skal aftalerne implementeres hurtigst muligt, fortæller Niels-Otto Fisker, der er kommunikationschef i DSB.

Han mener ikke, det giver mening at svare på, om der er indhold i aftalen, som DSB helst havde været foruden.

– Vores holdning er, at vi er super glade for at være kommet i mål. Vi har intet behov for at se på, hvad vi kunne have fået og ikke har fået. Nu skal vi videre, siger kommunikationschefen til Arbejderen.

Her begyndte balladen

Balladen om de ansattes overenskomster begyndte, da DSB i slutningen af 2017 meldte sig ind i Dansk Industri (DI). Den statsejede virksomhed benyttede skiftet som anledning til at opsige samtlige aftaler, lokalaftaler, kotymer og overenskomster med de statsansattes fagforeninger.

>>LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

Alle aftaler – blandt andet om arbejdstidsregler, løn- og pensionsvilkår, uddannelse, tillæg og antallet af tillidsrepræsentanter – skulle dermed forhandles på ny.

Det langstrakte forhandlingsforløb om nye lokalaftaler har båret præg af store uenigheder.

>>LÆS OGSÅ: DSB bryder overenskomsten

Gennem hele forløbet har de DSB-ansatte sammen med deres respektive fagforbund kæmpet for at bevare blot nogle af de tidligere goder. Skiftende personalegrupper har nedlagt arbejdet i protest mod det, de betegnede som DSB's diktatoriske ledelsesstil. Endelig har der været aktioner rundt om i de største byer til støtte de ansattes kamp for fair forhold.