På 10 år er arbejdsgivernes brug af korte praktikaftaler steget eksplosivt. Ikke mindst i byggeriet.

Det er tudetosset, og systemet skulle belønne lange aftaler.
Søren Heisel, forbundssekretær 3F

I 2008 var fire ud af 100 aftaler i branchen såkaldt korte praktikophold, men nu er det fire ud af 10, skriver avisen Danmark.

I fagforbundet 3F er forbundssekretær Søren Heisel ikke begejstret for stigningen i brug af korttidskontrakterne.

– Det er tudetosset, og systemet skulle belønne lange aftaler, siger Søren Heisel til avisen Danmark.

Øger frafaldet

De korte aftaler betyder, at lærlinge flere gange under uddannelsen skal på jagt efter en ny praktikplads hos en ny arbejdsgiver. Det skaber usikkerhed og kan da også ses på frafaldet på erhvervsuddannelserne. Blandt lærlinge med mindst en kort aftale er frafaldet således 18 procent højere end blandt lærlinge, der gennemfører hele uddannelsen hos samme arbejdsgiver, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. 

Søren Heisel mener, at byggeriets arbejdsgivere bør garantere de unge, at de har en praktikplads gennem hele uddannelsen.

DB: Kort er godt

Louise Pihl, der er underdirektør i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, siger, at de korte aftaler fungerer godt og giver virksomhederne mulighed for at tage flere lærlinge ind.

I byggeriet er der mange små virksomheder med under 10 ansatte, og de kan ikke se, hvordan ordrebøgerne ser ud fire år frem.

– Det koster 40.000 kroner at skille sig af med en lærling, og det er en del penge for en lille virksomhed, siger Louise Pihl til avisen Danmark.

Søren Heisel peger på et andet problem. Erhvervsskolerne har nemlig et økonomisk incitament til at understøtte de korte praktikforløb. Skolerne får 7.500 kroner fra Undervisningsministeriet for hver praktikaftale – uanset aftalens længde.