Tyskland siger nej til at deltage i en USA-ledet militærmission i Hormuzstrædet nær Iran, der angiveligt skal beskytte handelsskibe.

Det oplyste den tyske udenrigsminister Heiko Maas i sidste uge, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tyskland vil ikke deltage i en flådemission, der er præsenteret og planlagt af USA.
Heiko Maas, udenrigsminister

Storbritannien lagde for flere uger siden op til flådemissionen, og tirsdag i sidste uge deltog landet sammen med Frankrig og USA i et møde for at koordinere indsatsen, der nu har fået navnet Operation Sentinel.

For få dage siden opfordrede USA's regering så flere lande til at tilslutte sig operationen.

Tysk modstand

Men Heiko Maas siger, at der ikke findes en militær løsning på konflikten, og at Tyskland ønsker at undgå en yderligere optrapning af den spændte situation ved Hormuzstrædet.

– Tyskland vil ikke deltage i den flådemission, der er præsenteret og planlagt af USA, udtaler han. 

Kort efter udtalte den tyske regerings talsmand Ulrike Demmer, at hendes regering er på udkig efter måder at nedtrappe spændingerne med Iran.

– For os er det vigtigt at forfølge den diplomatiske vej og at søge forhandlinger med Iran for at opnå deeskalering, sagde hun og tilføjede, at Tyskland er interesseret i en europæisk flådemission, der ikke inkluderer USA.

Danmark er med

Danmark tilsluttede sig i forrige uge initiativet fra Storbritannien om en flådemission. Her meddelte Udenrigs- og Forsvarsministeriet, at regeringen ser "positivt" på at støtte flådemissionen. Og Danmark er tilsyneladende stadig med, selv om USA nu har allieret sig med Storbritannien og Frankrig om Operation Sentinel.

Det sker, selv om forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling 2015-2016, Mogens Lykketoft (S), advarer imod, at spændingerne i Den Persiske Golf eskalerer.

Under overskriften, "Trump og hans frygtelige venner er ved at køre Mellemøsten i sænk", skriver han i dagbladet Politiken den 4. august, at spændingerne i Den Persiske Golf er udløst af "den sindssygt aggressive blokadepolitik, USA fører over for Iran, efter at Trump ensidigt har revet atomaftalen i stykker".

"Irans gevinst ved at opgive muligheden for at udvikle et atomvåben var at få fjernet sanktioner og åbnet for økonomisk udvikling", skriver Mogens Lykketoft.

"USA forsøger nu at forkrøble Irans økonomi ved at forhindre alle andre lande i at handle med og investere i landet. Det rammer almindelige mennesker i Iran meget voldsomt", tilføjer han.

Ulovligt at tilbageholde skibe

Forholdet mellem USA og Iran er blevet forværret, efter at USA trak sig ud af atomaftalen med Iran for godt et år siden og genindførte sanktioner mod Iran.

4. juli opbragte Storbritannien et iransk olietankskib ud for Gibraltar.

Siden har Iran indenfor en måned opbragt tre udenlandske olietankskibe omkring Den Persiske Bugt og Omanbugten, senest søndag, da et arabisk-ejet tankskib blev opbragt, "fordi det smuglede olie til flere arabiske stater", oplyser Irans Press TV.

Den undesøgende journalist Gareth Porter skriver i magasinet The American Conservative, at det er "en ulovlig indblanding i navigationsfriheden i et internationalt farvand" at holde skibe fra andre lande tilbage – både når det gælder Storbritannien og Irans aktiviteter.

Porter tilføjer, at det desværre tyder på, at det "var en del af en større aftale mellem USA og Storbritanniens regeringer, koordineret af Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton", da britiske soldater den 4. juli bordede et iransk skib ud for Gibraltar.

Netop John Bolton er en berygtet krigshøg, der i årtier har presset på for en konflikt med Iran, slutter Porter, der tidligere har skrevet bogen "Manufactured Crisis: The Untold Story of the Iran Nuclear Scare. ("En fremstillet konflikt: Den ufortalte historie om skræmmebilledet af Irans atomprogram".