Nu har også HK/Privat bøjet sig for det pres, som et stadig mere udhulet dagpengesystem lægger på medlemmernes økonomi, hvis de mister jobbet.

Jeg har hørt medlemmer beskrive lønforsikringen som en omvendt Robin Hood. 
Bonnie Blirup, delegeret 

I maj måned i år hoppede HK/Privat, der er den største sektor i fagforbundet HK Danmark, efter flere års principiel debat med på vognen og vedtog at tilbyde medlemmerne HK Kollektiv Lønforsikring. Med den fælles HK-lønforsikring vil langt de fleste medlemmer af HK/Privat få dækket 80 procent af deres løn i et halvt år, hvis de bliver sagt op. 

Men er det overhovedet en opgave for en fagforening? Det er blandt de emner, som har været til debat på HK/Privats igangværende kongres i Kolding.

Afviger fra principperne

– Jeg mener principielt, at det er vores fælles dagpengesystem, som skal sikre trygheden, sagde formand Simon Tøgern, da han fremlagde den mundtlige beretning for 337 delegerede.

Sektorformanden er imidlertid nået til den konklusion, at den politiske vilje til at forbedre dagpengereglerne, er ikkeeksisterende – og så hellere hjælpe medlemmerne end stå fast på principperne:

– Og det vigtigste for mig er altså at give medlemmerne bedre vilkår her og nu, når vi har muligheden. Derfor kan vi nu tilbyde det her meget attraktive medlemstilbud.

"Dagpengesystemet har igennem hele kongresperioden og de seneste 10 år været plaget af nedskæringer og forringelser. Dagpengeperioden er halveret fra fire til to år, mulighederne for at blive omfattet og for at opnå ret til genoptjening af dagpenge ved ledighed er ligeledes strammet. Og kompensationsgraden i dagpengesystemet, det vil sige forholdet mellem dagpenge og løn, har været faldende", konstaterer beretningen.

Har skiftet holdning

Formand for HK it, medie & industri Hovedstaden, Peter Jacques Jensen, var selv skeptisk og samtidig bekymret for, hvordan medlemmerne ville tage imod lønforsikringen. Lige indtil han så reaktionerne.

– Lønforsikringen adresserer den måske største faglige udfordring, vi står over for: Nemlig at vores medlemmer er bange for at miste deres arbejde. Nu får vi forhåbentlig mere trygge medarbejdere, som tør gå forrest og stille krav til arbejdsgiveren for eksempel om deres arbejdsmiljø og løn, lød Peter Jacques Jensens indspark til debatten.

Omvendt Robin Hood

Bonnie Blirup, der er tandklinikassistent og formand for branchesektion Sundhed & Velvære, var ikke enig:

– Jeg er lidt harm og skuffet. Jeg havde håbet, at vi i den mundtlige beretning ville blive præsenteret for de vises sten for, hvad man ville gøre for de medlemmer, som ikke får noget ud af lønforsikringen.

Hun og andre kalder ordningen uretfærdig, fordi den ikke kommer alle til gode, selv om de betaler til den. Det er nemlig sådan – på grund af dagpengereglerne – at man skal have en løn på mindst 23.500 kroner for at kunne få udbetalt fra lønforsikringen. Dermed omfatter forsikringen ikke de lavestlønnede medlemmer af HK-sektoren.

– Jeg har hørt medlemmer beskrive lønforsikringen som en omvendt Robin Hood. At man tager fra de fattige og giver til de rige. Jeg synes ikke, at vi kan være det bekendt, sagde Bonnie Blirup. 

Kæmp for et bedre dagpengesystem

Som svar på den bekymring blev det understreget, at de cirka syv procent af HK/Privats medlemmer med så lav en løn, at de ikke kan blive dækket af forsikringen, bliver kompenseret ved, at de ikke skal betale kontingent i de første seks måneder, hvis de bliver arbejdsløse.

Lisbeth Danielsen, næstformand i branchesektion Organisationer, talte for, at HK i stedet skulle holde fokus og lægge pres på for få et dagpengesystem, som man kan leve af.

– Og så se nu at få hævet de lavestlønnede, så de i hvert fald kan få gavn af lønforsikringen, lød det også fra Lisbeth Danielsen.

Annette Christiansen, tillidsrepræsentant i Dansk Røde Kors, udtrykte forhåbning om, at et forbedret dagpengesystem igen en dag villle gøre en privat lønforsikring unødvendig.

– Jeg er glad for, at der i beretningen blev sagt, at vi principielt er imod. For mig er det hjerteblod, at en fagforening ikke skal gå ind i en lønforsikring. Så jeg håber, at den er kommet for at blive overflødig. 

Boom i tillægsforsikringer

Kigger man på udviklingen, så har især dagpengeforringelserne fra 2010 fået stadig flere forbund til at tilbyde medlemmerne tillægsforsikringer eller lønforsikringer som et supplement til dagpengeforsikringen. I 2010 vedtog den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti at sætte dagpengeperioden ned fra fire til to år og samtidig fordoble kravet til timer for genoptjening af dagpengeretten.

I årene 2006 til 2011 lå antallet af lønmodtagere med en tillægsforsikring mere eller mindre stabilt omkring 70-90.000. I 2012 steg det samlede antal af tillægsforsikringer med mere end 50 procent til næsten 127.000, da HK/Kommunal indførte en obligatorisk tillægsforsikring. Tallet steg igen i 2013 til 151.000 – eller cirka 5 procent af arbejdsstyrken, fremgår det af en rapport fra FAOS.

HK's lønforsikring

HK Kollektiv Lønforsikring koster 79 kroner om måneden. Et medlem af HK/Privat har i 2019 en gennemsnitsløn på 34.599 kroner, og ved arbejdsløshed får medlemmet den maksimale dagpengesats på 18.666 kroner. Det er tæt på en halvering af indtægten. Det gennemsnitslønnede medlem med en månedsløn på 34.599 kroner kan med lønforsikringen få 8.813 kroner oveni dagpengene i de første seks måneder som arbejdsløs, fremgår det af HK/Privats hjemmeside.