17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kemp & Lauritzen betaler for at slippe af med tillidsmand

Strejke slut

Kemp & Lauritzen betaler for at slippe af med tillidsmand

Den fyrede tillidsmand ved Kemp & Lauritzen bliver ikke genansat. Parterne har indgået forlig, og kollegerne ved fjernvarmen i Aalborg har genoptaget arbejdet.

Kemp & Lauritzen betaler sig fra at fyre en tillidsmand for 30 mand ved fjernvarmen i Aalborg.
FOTO: Kemp & Lauritzen
1 af 1

Den tillidsmand, som installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen i Aalborg fyrede den 30. august, kommer ikke tilbage på arbejdspladsen.

Der er givet en kompensation til tillidsmanden, og han er fratrådt.
Thomas Christensen, Blik & Rør

– Vi har lige overstået et organisationsmøde, og der er indgået et forlig, som alle parter er tilfredse med. Der er givet en kompensation til tillidsmanden, og han er fratrådt, fortæller Thomas Christensen til Arbejderen.

Han er formand for fagforeningen Blik & Rør Kreds Nord-Midtjylland og har deltaget i organisationsmødet sammen med repræsentanter fra forbundet, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne.

Krævede tillidsmanden genansat

Blik & Rør gik til organisationsmødet med den holdning, at fyringen var usaglig og uberettiget. Kravet hed genansættelse.

Thomas Christensen havde da også gerne set et andet udfald af konflikten, der tirsdag i sidste uge fik 30 ansatte ved fjernvarmen i Aalborg til at gå i strejke.

>>LÆS OGSÅ: Kræver tillidsmand ved Kemp & Lauritzen genansat

De var af den holdning, at firmaet gik efter at slippe af med tillidsmanden.

– Konflikten er løst mellem organisationerne, og der er fundet den her løsning. Vi udtaler os ikke om kroner og øre, men der er afgivet en tilfredsstillende kompensation, lyder det fra Thomas Christensen.

De strejkende holdt møde i morges, hvor de besluttede at genoptage arbejdet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. sep. 2019 - 13:12   11. sep. 2019 - 12:15

Strejke

noc@arbejderen.dk